Kødboller i karry til halvanden – og en anekdote

Noget af det gode ved kødboller i karry er, at det smager af gamle dage. Den tykke, krydrede sovs sammen med ris og kødbollernes milde kødsmag gør bare en godt. Både voksne og børn får et saligt blik i øjnene, når der bliver sat en varm, velduftende tallerkenfuld kødboller i karry foran dem til aftensmad. Og sådan en portion skal du da også have, selvom du er alene hjemme.

Kødboller i karry er også en ret, som mange desværre nærmest kun kender i den version, man køber færdig i en plastikrulle.

Det er virkelig ærgerligt, for hjemmelavet mad smager bedre og er oftest også sundere. Færdigretter indeholder mere salt, sukker og fedt, end det er nødvendigt. Jeg håber, du vil prøve den her opskrift, fordi den smager godt, men som sidegevinst også er sund.

Regel nummer et ved kødboller i karry er, at der skal være rigelig med sovs. Og den her sovs skal ikke jævnes, da den får sin gode tykkelse ved, at ingredienserne i den bliver blendet.

Jeg håber, du selv lavet kødboller ved at følge en af opskrifterne på dem her på Kogepunktet. Men ellers er det fint bare at lave sovsen selv og så købe nogle frosne kødboller at putte i.

Her er, hvad du skal bruge:

1 grofthakket æble (ca. 90 – 100 gram uden skræl og kærnehus)
En stor gulerod (cirka 50 gram skrællet og fintrevet)
1 hakket løg (cirka 80 gram uden skræl)
1 spiseskefuld olie
2-3 teskefuld mild karry
3 deciliter vand
1 svine- eller hønsebouillonterning

Sådan gør du:

Hæld olie og karry i en gryde over næsthøjeste blus. Når karryen bobler lidt, hælder du løget i og steger to-tre minutter (det må ikke brune). Tilsæt æble og gulerod og steg to-tre minutter, imens du rører rundt. Tilsæt vand og bouillonterning, rør rundt og læg låg på.

Når sovsen har simret i 15 minutter, blender du den med en stavblender (eller moser den gennem en sigte). Tilsæt kødbollerne og varm igennem 5 – 10 minutter. Smag til med peber og evt. lidt fløde – men kun hvis du har det i huset. Serveres med kogte ris. Denne sovs er fryseegnet.

Vedrørende karryen: Det er ikke et mål med kødboller i karry, at sovsen er stærk. Køb derfor en helt almindelig mild karry i et supermarked og brug den.

Her er den anekdotiske version af kødboller i karry – og forklaringen på indlæggets billede:

I går, da jeg var på vej ind på biblioteket, passerer jeg en lille dreng i de elektriske døre. Drengen, der så ud til at være omkring de to år gammel, var særdeles målrettet på vej ud fra biblioteket og altså ud på Dag Hammarskjölds Allé. Men trods det målrettede udtryk, der var over drengen, var der også en mikroskopisk, nysgerrig tøven over den måde, han bevægede sig på: Der var sagt med andre ord helt tydeligt tale om en lille fyr på springtur!

Fra jeg passerede drengen, til jeg nåede frem til den konklusion, var jeg kommet et par meter indenfor på biblioteket. Så jeg vendte om og gik udenfor igen, hvor den lille mand var i færd med at kravle ned ad trapperne udenfor biblioteket. Han havde de sødeste, blå filt-sutsko på og ikke noget overtøj, så gensynet gjorde mig sikker i min sag. Samtidig var en ældre mand på vej op af trapperne.

”Hør, jeg tror, at drengen er ved at komme væk fra sine voksne,” sagde jeg til manden. ”– kan du ikke spærre vejen for ham, imens jeg lige løber ned i børneafdelingen og spørger, om der ikke er nogen, der mangler en cirka to-årig?”

”Jo da,” svarede manden og stillede sig venligt smilende for enden af trappen, så drengen ikke kunne komme helt ud på fortovet og – Gud forbyde det – helt ud til den befærdede vej.

Der var noget ved drengens udstråling, der fik mig til at tænke på W. Eugene Smiths kendte billede af sine to børn Juanita and Patrick (det ene af billederne til dette indlæg).

W. Eugene Smith var krigsfotograf. I forbindelse med en udsendelse for at dække Anden Verdenskrig, blev han hårdt såret af mortérild. På det tidspunkt, hvor han tog billedet, var det usikker på, om han nogensinde ville komme til at fotografere igen. Men trods af sine skader og stærke smerter lykkedes det ham at fange dette billede af sine børn. Da han tog billedet, troede han kun, at det ville have betydning for ham selv. Men netop dette billede blev udvalgt til og fremhævet på MOMAs Family of Man udstilling i 1955 og har siden talt stærkt til utallige mennesker. Du kan læse, hvad W. Eugene Smith selv skriver om billedet HER, og her er også et uddrag:

”While I followed my children into the undergrowth and the group of taller trees – how they were delighted at every little discovery! – and observed them, I suddenly realized that at this moment, in spite of everything, in spite of all the wars and all I had gone through that day, I wanted to sing a sonnet to life and to the courage to go on living it.”

… Men tilbage til Østerbro Bibliotek …:

Jeg nærmest spænede ned til børneafdelingen, hvor der straks var en yngre kvinde, der gav sig til kende, da jeg spurgte ud i rummet, om der var nogen, der manglede et barn.

I mellemtiden havde manden løftet den lille dreng op, og var kommet ind i børneafdelingen med ham. Drengen så helt rolig og tryg ud, og kvinden overtog ham og sagde tak til os. Manden og jeg fulgtes hen til døren igen og snakkede om, det vist var godt, vi havde spottet drengen: Sådan en lille fyr kunne virkelig være nået langt væk, inden det var blevet opdaget, han var væk.

Det er det, der er med børn. De er lynhurtige! Man kigger lige ned i en bog eller tørrer et andet barns næse og så – vupti – så har de med forbløffende hast bevæget sig overraskende langt væk. Jeg har heldigvis kun selv oplevet noget lignende, da min søn var tre år gammel og pludselig fik den idé, at han skulle løbe om kap med sig selv på kaj-kanten ved Waterfront Shoppingcenter. Sjældent har man set en mor accelerere så hurtigt som jeg gjorde, da jeg så ham sætte af langs det dybe havnevand!

Både børn og voksne skal derfor have en god, robust kost, der dulmer sindsoprivelsen og nærer kroppen. Der skal alt andet lige en del brændstof både til springture og til at vokse. Sådan en ret kunne f.eks. være boller i karry.

Husk nu at forkæle dig selv – med friske krydderurter

Friske krydderurter giver nemt og hurtigt et pift til ens dagligdags retter og mellemmadder. Desuden pynter de fint i vindueskarmen.

Selvom de fleste urter er etårige planter, kan man med lidt pleje få dem til at yde mere end en portion. Det gælder f.eks. basilikum, som vokser fint videre, hvis man sørger for at plukke blade fra den fra siderne – og altså ikke de nye skud oppe i toppen af planten.

At mange af os er helt med på, at krydderurter er en lækker ting, kan man se i dagligvarebutikkernes udbud: Selv discountsupermarkederne har typisk frisk basilikum, persille, purløg og dild på hylderne. Dertil kommer, at man ofte kan få afskårne krydderurter som koriander, rosmarin, mynte og timian i små plastikbeholdere eller poser. Det er alt sammen så fint og lækkert, og der skal ikke lyde andet end jublende hurraråb her fra for det.

Men krydderurter er selvfølgelig meget mere end det, man lige ser på hylderne. Især er jeg blevet vild med blomsterkarse, der også går under navnet tallerkensmækker.

Blomsterkarse smager ret krydret, lidt ligesom karse, men smagen er mere subtil. Og så er jeg helt betaget af de store, nærmest åkandelignende blade, der får små hvide prikker. Når man prøver at udvide sin krydderurtehorisont og skal prøve kræfter med nye sorter, er blomsterkarse et oplagt sted at begynde.

Ud over at smage grønt-krydret, så er blomsterkarse – som navnet også antyder – smukt blomstrende. Den får en enten gule, orange eller smukt røde blomster, der pynter noget så gevaldigt i vindueskarmen. Blomsterne er spiselige, så de kan også pynte i en salat (den lidt krydrede smag gør, jeg ikke synes, de passer på kage – men det er en smagssag).

A pro pos vindueskarmen: Skallesmækker er en drøj plante, der er nem at få til at vokse (og holde, hvis man køber den som plante). Ligesom med karse, skal frøene først ligge i blød i lunkent vand i et døgns tid, inden man planter dem. Men de skal endelig ikke have særlig næringsrig eller mysti-fystisk gødet jord. En altankasse, jævnlig vanding og godt med lys, så er tallerkensmækkeren tilfreds. Det er en etårig plante, så den skal sås på ny, hvert forår. Den er god at plante med små børn, fordi den er taknemmelig at få til at gro og fordi det både er ufarligt at spise blade, stængler og blomster fra planten.

På billedet her er blomsterkarsen brugt som pep på en helt almindelig mellemmad: Brødet er en øko rugklemme fra Aldi med frisk chili, hjemmelavet aïoli, godt med salt og peber og – ja, rigeligt med tallerkensmækkerblade.

Blomsterkarse vil også smage godt på en ristet rugbrødsmad med kogte, nye altankartofler eller som pynt og smagsgiver på en æggekage.

Saftig chokoladekage med rødbede og uden mælk og smør

Den her chokoladekage holder sig saftig i flere dage. Det skyldes, der er rødbede i. Der ud over er den vanvittigt nem at lave.

Man kan spise chokoladekagen som den er. Men den fungerer også rigtig godt som lagkagebund: Kagen er let og saftig, men fordi der er rødbede i, er den også stærk og smuldrer ikke, når man skal bruge den mellem forskellige slags fyld. På billedet her, er der lagt abrikosmarmelade og flødeskum på – og drysset med spiseligt guldpulver. Men kagen er lige så lækker uden tilbehør.

En kage i den her størrelse er perfekt for en voksen med et barn – eller hvis man har en god ven på besøg og gerne vil servere noget lækkert – uden at sidde tilbage bagefter med en masse resterende kage, som man så selvfølgelig selv kommer til at spise alt for meget af.

Det her skal du bruge:

1 æg
85 gram kogt rødbede
1 teskefuld vaniljesukker
100 gram sukker
85 milliliter smagsneutral, vegetabilsk olie (f.eks. solsikkekerneolie)
75 gram hvedemel
0,5 teskefuld natron
Et drys salt (cirka en sjettedel teskefuld)
2 spiseskefulde kakaopulver med top

Sådan her gør du:

Kog rødbeden meget mør med skræl på i 12 -15 minutter
Tænd ovnen på 180 grader
Skræl rødbeden
Blend alle ingredienser undtagen æg
Slå ægget ud i en stor skål
Hæld den grundigt blendede kagemasse over i ægget
Pisk grundigt sammen
Hæld dejen i en form
Bag med varmluft i 20 -30 minutter (alt afhængig af hvilken form du bruger)

Kagen er færdig, når der ikke sidder noget dej fast på en træ-tandstikker, når du stikker ned i den.

Vedrørende kogning af rødbeden:

Kog rødbederne med skræl på i 12 – 15 minutter afhængig af størrelse og friskhed.

Rødbeden er klar til kagen, når du nemt kan stikke en kniv igennem dem. De skal altså være godt møre. Hvis ikke rødbederne er kogt nok, bliver kagen ikke svampet.

Hæld koldt vand over rødbederne, straks de er færdige, så er skrællen nem at få af. Skræl (eller smut) rødbederne, før du vejer dem af og blender dem med i dejen.

– Hvis ikke du har en blender, skal du mose rødbeden så fint, at den kan køres igennem en si.

Den her portion passer til to – tre personer (en voksen og to børn).

Forslag til lagkager med chokoladekagen som bund:

* Flæk kagen og læg et lag abrikosmarmelade imellem lagene. Hæld en glasur af kakao/flormelis over i et tyndt lag.

* Bland marmelade i flødeskum og læg det i et lag mellem chokoladebundene. Pynt med “ren” flødeskum og friske bær – eller marmeladesplatter.

Søndag er kødbolledag … og frikadelle- og karbonadedag

Hver gang jeg skriver et indlæg, der har med planlægning og udnyttelse af hakket kød at gøre,  kan jeg nærmest mærke fysisk, hvordan læserne falder fra. Men det kan ikke nytte noget: Vi kommer ikke udenom hakket kød, fordi det er nemt, billigt og let tilgængeligt i butikkerne. Det ser måske nok gråt ud, men det smager i dén grad af mere, når man tilbereder det ordentligt.

Står man i spidsen for en husstand på en til halvanden (en voksen med et barn – eller en meget sulten voksen), er det som bekendt en udfordring at få brugt de 400 – 500 grams pakker med hakket kød, man typisk kan købe. Hvis man får dem brugt, ender det ofte med, man skal spise den samme ret flere dage i træk (‘kødsovssvøben’), og det er jo vældig kedsommeligt og gastronomisk demotiverende.

Jeg har tidligere skrevet om, hvor smart og nemt det er at portionsfryse hakket kød. Men sandheden er, det ofte kræver uoverskuelig megen langtidsplanlægning at optø og bruge hakket kød fra fryseren. Jeg bøjer mig simpelthen og erkender, at det er for viderekomne. Det er mere overskueligt at tage færdig mad ud af fryseren, og der vil jeg gerne opfordre til, den færdige mad, du tager ud af din fryser, er færdigmad, du selv har lavet – f.eks. kødboller, karbonader eller frikadeller.

Nå. Men det, dagens post skal handle om er, hvordan man udnytter hakket kalv og flæsk. Og hvordan man får det til at smage rigtig godt.

I gamle dage, det vil sige da min mormor lærte mig at lave mad ovre i Vestjylland, da smagte frikadeller, kødboller og karbonader bare bedre. Det skyldes jo, at det er vidunderligt og velsmagende at få serveret retter lavet med kærlighed og omhu. Men det skyldes også, at hakket kalv og flæsk havde et andet blandingsforhold den gang. I dag, når man køber en pakke hakket kalv og flæsk, er der typisk kun 20 procent kalvekød og 80 procents svinekød i kødblandingen, og det smager altså bare ikke lige så godt som når kødblandingen består af omkring 50 procent kalv og 50 procent svinekød.

Derfor – i stedet for at gå i retning af mindre portioner – køber jeg en pakke hakket kalv og flæsk plus en pakke ren hakket kalvekød og blander det sammen. Se dét er noget, der smager godt og af gamle dage, hvor min mormor tog sit forklæde på og kokkererede så englene sang.

De pakker med ordentligt kød (helst øko-frilands), jeg kunne få i dag, var 500 gram hakket kalv og flæsk samt 400 gram hakket kalvekød. Gå efter lavest mulig fedtprocent, for når du skal lave kødboller, siver fedtet ud af kødbollerne under kogningen, så du ender med nogle fnuggede, smagløse knolde, hvis du laver kødboller af fars med høj fedtprocent.

Hvis du hellere bare vil lave kødboller og/eller frikadeller af 500 gram blandet kalv og flæsk i det blandingsforhold, der er i de pakker, man kan købe i butikkerne, kan du rulle ned nederst på siden – der er opskriften baseret på 500 gram kød. Blandingsforholdet er lidt et andet, fordi hele ægget skal udnyttes.

Nå. Men ud af de i alt 900 gram hakkekød, jeg endte op med i dag, skal der laves følgende:

Kødboller
Frikadeller
Karbonader/krebinetter til fryseren

Opskriften på kødboller og frikadeller er den samme. Det eneste, der adskiller de to ting er, at frikadellerne skal steges og kødbollerne koges. Karbonaderne er kalv og flæsk-hakkebøffer vendt i æg og rasp, imens krebinetterne bare er rent kød.

Det her skal du gøre, før du går i gang:

Bland de to pakker kød grundigt – helst i en foodprocessor, eller med en håndmikser. Tag 400 gram af det blandede kød fra og stil det med det samme i køleskabet.

Det her skal du bruge til frikadeller / kødboller:

80 gram fintrevet løg (du skal rive løget, da hakket løg ikke fungerer i kødbollerne)
En halv svinebouillonterning opløst i en deciliter vand
1,5 deciliter mælk
1 deciliter hvedemel
1,5 teskefuld god salt
To tredjedele teskefuld kværnet peber
Et æg eller to æggehvider (det bliver bedst med to æggehvider)

Sådan gør du:

Hæld alle ingredienserne i kødet og rør farsen grundigt – mindst fem minutter, gerne 10 minutter (nemt nok, hvis du bruger en food processor). Des længere tid, du rører farsen, des mere lækre bliver de færdige kødboller/frikadeller, så det er værd at gøre en indsats her.

Stil farsen i køleskabet en halv time.

Imens kødbolle-/frikadellefarsen trækker i køleskabet, former du seks “hakkebøffer” af de 400 gram hakket kalv og flæsk, du indledte med at stille til side. Tryk dem så flade, som du synes, karbonader nu skal være. Put dem i fryseposer, så de ikke rører hinanden inden i posen – så kan du portionsoptø karbonader/krebinetter, når du vil. Frys karbonaderne ned med det samme.

Sæt en stor gryde vand over. Put to laurbærblade, en svinebouillonterning og en oksebouillonterning i vandet. Bring det i kog.

Imens du venter på, at vandet koger, former du de første kødboller. Brug en teske, du dypper i varmt vand. Stil de færdigformede kødboller på en tallerken eller et skærebræt, så de er klar til at blive plumpet i vandet, straks det koger.

I alt, når du bruger 500 gram hakket kalv og flæsk, skal du ende med at få to middagstallerkener med ukogte kødboller/frikadeller (i alt cirka 38 stk.). Men det afhænger selvfølgelig af, hvor store, du laver kødbollerne… jeg synes, det er mest lækkert, når de ikke er alt for store. Desuden, når kødbollerne er rimeligt små, kan de både bruges i suppe og i f.eks. kødboller i karry.

Når vandet koger, tager du gryden af blusset og plumper kødbollerne forsigtigt i vandet. De må ikke ligge ovenpå hinanden i vandet. De kan ikke alle være der på en gang. De skal formentlig koges over to omgange. Jeg ved godt, det her er vildt kedeligt. Men det smager lige så godt, som det er kedeligt, så hold ud!

Når du har lagt så mange kødboller, som der kan være i et lag i gryden, sætter du gryden tilbage på blusset og lægger låg på. Vandet skal ikke spilkoge, men simre. Kødbollerne skal have 8 – 12 minutter afhængig af størrelsen. Når de er færdige, stiger de op til overfladen og er faste, når du trykker på dem. Tag dem op på en ren tallerken og lad dem køle af, imens du tager gryden af blusset og plumper næste hold kødboller i samme kogevand.

Du skal ikke koge de sidste 12 kødboller, du har formet på forhånd. De skal nemlig steges.

Så imens sidste hold kødboller koger, sætter du en pande over med en spiseskefuld olie. Når olien er varm, tilsætter du en spiseskefuld smør. Når smørret er blevet brunt og er bruset af, lægger du de 12 små kødboller på og steger dem hårdt, så de får en lækker stegeskorpe. Det tager cirka et par minutter. Så vender du frikadellerne og steger dem hårdt på den anden side – cirka to minutter mere. Vend igen, skru ned på et og steg fire minutter på hver side på laveste temperatur.

Imens du har lavet frikadellerne, er kødbollerne sikkert kølet så meget af, du kan begynde at fylde dem i fryseposer. Sørg for, de ligger ved siden af hinanden i poserne, så kan du nemlig nemt knække nogle af dem ud af posen, når du skal bruge dem i suppe eller sovs. Når kødbollerne er proppet i fryseren, tager du frikadellerne af panden, drypper dem af på et stykke køkkenrulle og lader dem køle af, inden du med det samme portionsfryser dem.

Nu har du både hjemmelavede kødboller og frikadeller (og karbonader) klar til, når du kommer hjem og ikke rigtig orker at stå og bøvle med madlavning. God uge!

Vi har her til aften fået karbonader. Det er to af de karbonader, vi formede af de 400 gram hakkekød, vendt i æggehvide og rasp, stegt i den pande, vi alligevel lige havde lavet frikadellerne i.

Frikadeller / kødboller af en pakke kød (500 gram):

40 gram fintrevet løg
En kvart svinebouillonterning opløst i 0,5 deciliter vand
0,75 deciliter mælk
0,5 deciliter hvedemel
0,75 teskefuld god salt
En halv teskefuld kværnet peber
Et æg eller to æggehvider (det bliver bedst med to æggehvider)

Pandestegt torsk med aioli og nye kartofler

Jeg synes, at fisk er for dyrt. Derfor må jeg indrømme, vi ikke spiser det så ofte, som vi burde.

Med “burde” mener jeg såmænd bare, at det smager rigtig godt (ingen løftede pegefingre her). Især når det er tilberedt rigtigt. Og det er meget nemt og hurtigt at tilberede fisk – især på panden.

Generelt kan man sige med fisk, der ikke er paneret, at det skal på en meget varm slip-let-pande og så stå og få stegeskorpe, før man begynder at pille ved det. Hvis man rykker rundt på fisken på panden, inden den har fået stegeskorpe, går den i stykker.

Jeg kan godt få fedt-fnidder. Det vil sige, at jeg forsøger at spare på fedtet i situationer, hvor det er tosset. Det skete i dag, hvor jeg stegte vores torskeloins. Med lidt mere fedt på panden var mit torskestykke ikke smuldret, som det gjorde, da jeg vendte det (se filmen nederst i indlægget).

Men bort set fra det, så synes jeg, man skal unde sig selv at stege fisk. Se at få det gjort. Se at få det prøvet.

Dagens fisk var på tilbud i vores lokale supermarked. Hvis man holder øje, er der faktisk jævnligt fisk på tilbud. Den letteste fisk at stege er laks med skind på. Det er super let at få perfekt sprødt skind og saftigt, mørt kød. Torsk er lidt sværere, ligesom andre hvide fisk. Synes jeg. Men prøv dig frem.

Ud over torsken har vi fået nye kartofler fra altanen. De er så fine, det er synd at drukne dem i sovs eller smør. Men fordi torsken er så mild i smagen, har jeg lavet aioli (hvidløgsmayonnaise) til og drysset rigeligt med hakket kruspersille hen over hele baduljen. Det er nogle smage, der taler fint og kultiveret sammen med dæmpet, men umiskendelig stemme.  En forfinet himmerigsmundfuld, der er dansk og sommer og juliaftener, som er lyse – også selvom det regner.

Når jeg laver aioli selv, skyldes det, at jeg godt kan lide, at der er styr på, hvad for nogle ingredienser, der er i hvidløgsmayonnaisen. Jeg bruger en lødig, mild, økologisk olivenolie. Det vil sige, at selvom fedtindholdet er højt, så er det godt, sundt fedt, der er i.

En anden god grund til selv at lave aiolien er, at når man alene laver en portion, så er der mindre risiko for, man kommer til at overspise: Hvis man man har et glas mayonnaise i sit køleskab, er det alt andet lige fristende (og meningen) at spise det. Her laver jeg kun lige akkurat det, vi skal bruge.

Det tager cirka 30 minutter i alt at lave hele molevitten og opskriften er til halvanden.

Det her skal du bruge:

Til torsken:

225 gram torskeloins
Et spiseskefuld stegeolie
Salt og peber

Så mange nye kartofler, I kan spise.

Et bundt kruspersille (den typiske størrelse fra discountsupermarkeder).

Til aiolien:

En æggeblomme
En halv teskefuld dijonsennep
En kvart teskefuld salt
Et halvt – et helt fed hvidløg
0,75 deciliter mild olivenolie

Sådan her gør du:

Nip persillen ned i en dyb skål koldt vand. Rør rundt, så eventuelle jordrester bliver vasket ud, og stil til side, så jordresterne synker til bunds i vandet.

Skyl de nye kartofler og sæt dem til kogning. Husk at salte kogevandet, så smager kartoflerne bedst og holder formen under kogningen.

Tag ægget ud af køleskabet.

Varm en slip let pande godt op. Dup fisken tør og krydr den på begge sider med rigeligt med peber og en smule salt.

Put æggeblommen i en lille skål med høje, rundede kanter. Tilsæt salt. Pisk æggeblommen med salt til den er hvidlig.

Tilsæt dijonsennep og pisk til det er helt fordelt i æggeblommen.

Hvis panden er super varm nu (det er den nok) så put fisken på panden med den side, der har været skind på, ned mod panden først. Det er typisk den side, hvor fisken er mørkest. Sæt en alarm til fire minutter. Behold panden på højeste blus.

Vend tilbage til din aioli: Pisk æggeblommen og hæld en tynd, tynd stråle olivenolie ned i æggeblommen, imens du piske heftigt. Det er vigtigt, at olien med det samme bliver optaget i æggeblomme-blandingen. Hvis du hælder for megen olie i ad gangen, skiller aiolien.

Når du har hældt al olien i, pisker du aiolien, til den er så fast, som du ønsker dig.

Når din alarm bipper, vender du fisken og slukker for blusset. Lad fisken stå i panden fem minutter. Derefter tager du panden af blusset og stiller til side.

Pres det halve fed hvidløg ned i aiolien og stil den til side.

Hæld vandet fra kartoflerne i et dørslag.

Tag persillen op af vandet og hak den groft.

Læg et stykke torsk på hver tallerken, nogle kartofler og en skefuld aioli. Drys med rigeligt med kruspersille.

Server med det samme.

* Se her: Der skulle have været lidt mere fedtstof på panden – så ville torsken ikke være smuldret, da jeg vendte stykke nummer to:

 

Tun ceviche med avocado- og tomatsalsa

Det er med god grund, man i snart længere tid har kunne få forskellige former for ceviche på alle mulige restaurationer. Så hvorfor ikke også få det hjemme hos dig selv?  Det er let, lækkert, nemt at lave og sundt.

Det er også min erfaring, at børn (især, hvis de i forvejen kan lide sushi) godt kan lide ceviche. Så længe man ikke lader den marinere for længe i citrussaften, er retten meget mild – hvilket understøttes af avokado– tomatblandingen eller aiolien, afhængig af, hvad man vælger at servere til. Dermed er ceviche også den perfekte ret til halvanden.

Mange serverer frisk koriander til ceviche, fordi det er sådan, man ofte får den serveret på restauranter med peruviansk inspiration. Faktisk er ceviche så stor en ting i Peru, det er blevet erklæret en det af landets kulturarv.

Ceviche – forstået som marineret rå fisk – er blevet serveret i Peru i mindst et par tusind år. Arkæologiske fund viser, at Moche-folket, der boede i kystområderne i det nordlige Peru fra cirka år 200 til år 700 spiste rå fisk marineret i saften fra banan passionsfrugt. Siden overtog inkaerne traditionen med at spise rå marineret fisk – de brugte fermenteret majsdrik til marineringen. Retten fik navnet “frisk fisk” – “Siwichi” på inkasproget, hvilket menes at være en af oprindelserne til navnet “ceviche”.

Med spaniernes indtog i Latinamerika, kom løg og citrusfrugter til kontinentet fra Nordafrika og ceviche begyndte at blive lavet med saften fra citrusfrugter.

Senest er ceviche blevet forfinet og udbredt også i de højere samfundslag i Peru af japanske indvandrere til Peru, der siden 1898 har højnet bevidstheden i landet om, at fisk – selvom de er rigelige ud for Peru kyster – ikke bare er bonde- og fiskermad, men også kan være en delikatesse.

Men for at vende tilbage til koriander: Jeg bruger ikke koriander i den her version, fordi der er mange – især børn – der ikke kan lide det og føler, at det er en krydderurt, der slet og ret smager som grøn sæbe. Men altså, den her version skulle de fleste nok kunne lide.

Det, ceviche går ud på, er dybest set, at fisken bliver tilberedt af syren i citrusfrugtsaften. Jeg bruger en baldning af citron- og limesaft, fordi jeg synes, det smager bedst. Man kan også alene bruge lime.

Men der er stadig tale om rå fisk. Derfor er det uhyre vigtigt, at man køber fisk, der har været frosset ned til minus 20 grader, hvilket er langt koldere end fryseren i en almindelig husstand kan præstere. Det er noget, en fiskehandler eller en seriøs fiskeafdeling i et supermarked kan levere. Men husk endelig at spørge, når du køber fisken, om den har været frosset længe nok ned til, den ville kunne bruges til sushi eller ceviche.

Her er hvad du skal bruge:

Til cevichen:

100 gram fersk tun
Saften fra en halv citron
Saften fra en halv lime
Friskkværnet peber

Til avokado- og tomatsalsaen:

1 moden avokado
En spiseskefuld olivenolie eller anden god olie
To røde og godt modne stilktomater
Et lille rødløg (en spiseskefuld hakket løg)
En knivspids cayennepeber
Salt og peber
Evt. grofthakket, frisk persille eller grofhakket, frisk koriander
Evt. et halvt fed presset hvidløg

Tilbehør:

Et flute

Sådan her gør du:

Skær fisken i tyndest mulige skiver. Anret de på et fad eller en tallerken.

Pres citron og lime. Bland de to slags saft sammen og hæld det over fisken.

Drys fisken med friskkværnet peber.

Sæt fisken i køleskabet 15 minutter. Tag det derefter ud og vend fisken, så du er sikker på, den bliver marineret på begge sider. Sæt fisken i køleskabet 15 minutter mere.

Tænd for ovnen på 200 grader.

Skær avokadoen i små tern og put dem i en skål.

Skær tomaterne i små tern og hæld dem op i skålen med avokado. Tilsæt en knivspids cayennepeber. Rør rundt.

Hak et lille rødløg fint og kom det i blandingen. Rør grundigt rundt.

Tilsæt olien og rør rundt igen. Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. hvidløg og persille/koriander.

Lad avokado/tomatblandingen trække i køleskabet, imens du varmer flutene.

Tag fisken ud af køleskabet. Den skal have skiftet farve fra rød til grålig – de betyder, at den er blevet tilberedt af citrussafterne. Det er en smagssag, men vi kan godt lide, når den stadig er lidt fersk indeni.

Inden servering kan du eventuelt hælde citrussaften fra fisken. Så smager den i sagens natur mindre syrligt.

Serveres som forret for halvanden eller som hovedret til en enkelt.

* Ceviche smager også utroligt godt med flute og hvidøgsmayonnaise (aioli).

** Hvis du har travlt kan du banke fisken flad mellem to lag husholdningsfilm med en kagerulle (eller hvad du nu har). Det nedsætter “tilberedningstiden” på fisken. Desuden er det også delikat, når cevichen er mere carpaccioagtigt papirstynd.

*** Du kan læse mere om cevichens historie her.

Småkager med tahin

Hele maddelen af internettet synes for tiden at være ramt af begejstring over tahin-småkager. Det er der god grund til. Jeg fik selv småkagerne for første gang for mange år siden i Israel, og har aldrig selv formået at afkode, hvad det var for en særlig ingrediens, der var i de små, smuldrende lækkerbidskener. Men det er altså tahin, kan jeg nu konstatere.

Grunden til, jeg synes, du skal prøve at bage småkagerne, er de smager vildt lækkert. Det er det perfekte tilbehør til en kop te eller kaffe, og fordi kagen ikke er overvældende sød, føler man sig ikke oppustet og klistret, selvom der ryger et par stykker (eller fem) ned.

Dog skal man ikke gøre sig nogen illusioner om, der her er tale om en slankesmåkage! Ud over tahinen er der rigeligt med smør i.

En anden grund til, jeg har lavet den her til danske smagsløg modificerede tahinsmåkager er, at jeg er sikker på, du nok ikke altid får lavet din egen tahin, som jeg ellers opfordrer til, man gør HER.

Dermed er der en chance for, du har et stort glas tahin stående, som du ikke får brugt, fordi det alligevel er begrænset, hvor tit, man laver vores lækre hummus, som du kan se opskriften på HER. Den tahin, du har købt, kan du nu få brugt til småkagerne.

Det, jeg godt kan lide ved tahinsmåkagerne, er, at de smager lidt nøddeagtigt og sødt. Men da tahin er lavet af ristede sesamfrø, er nøddesmagen langt mere forfinet end den, man får med f.eks. peanutbutter. Men jeg opfordrer dig altså stadig til at lave din egen tahin, for selv elsker jeg at se de gyldne sesamfrø blive let lysebrune på panden, når de bliver ristet. Det er lidt ligesom den skønhed folk får, når de bliver langsomt solbrune på en strand (uden sammenligning i øvrigt). Men købt tahin er også helt fint.

Jeg har lavet min egen version af de her tahinsmåkager, hvor jeg bryder med et princip, jeg ellers har, om at tingene skal være enklest mulige. Jeg tilføjer nemlig brun farin til den oprindelige (åbenbart israelske) opskrift. Brun farin fremmer den varme, fine smag, som sesampastaen (altså tahinen) har og giver en ekstra nuance sødme, uden det giver følelsen af, det er så sødt, at det isner i tænderne.

Småkagerne er så lette at lave, at jeg har lavet dem sammen med min søn. Det er en rigtig god børneopgave at presse småkagerne lidt flade med en gaffel.

Som billedet til højre viser bliver småkagerne bedst, når de er cirka dobbelt så store som en 10-krone. Det vil sige, de skal rulles ud til en lille kugle og trykkes flade, så de er nogenlunde på størrelse med en 20-krone før bagning.

Det skal du bruge:

100 gram smør
1,1 deciliter sukker
2 spiseskefulde brun farin
1,1 deciliter tahin
2,5 deciliter hvedemel
En knivspids salt
1 teskefuld bagepulver

Sådan gør du:

Tag smørret ud af køleskabet, så det kan blive blødt.

Tænd ovnen på 180 grader. Put bagepapir på en bageplade.

Når smørret er blødt nok til, du kan røre i det, putter du det i en skål (eller din foodprocessor) og tilsætter sukker og brun farin. Pisk/rør i et par minutter, så massen er ensartet og hvidlig.

Tilsæt tahin og salt og rør grundigt rundt.

Rør bagepulveret ud i melet. Det er vigtigt, at bagepulveret bliver fordelt ensartet.

Rør mel/bagepulver i skålen med smør/sukker/brun farin/tahin/salt. Der skal røres et minuts tid.

Når dejen er ensartet i konsistens og farve, former du den til små kugler (kuglerne skal cirka være på størrelse med en færdig pebernød). Fordel kuglerne på bagepladen med fem centimeters afstand.

Dejen kan godt smuldre lidt. Hvis den gør det, så saml den med et forsigtigt tryk. (Hvis kanterne på de færdige småkager er for uensartet, smuldrer kagerne for nemt i kagedåsen eller mellem fingrene, når du tager dem op.)

Når alle kuglerne er fordelt på bagepladen, giver du dem et let tryk med en gaffel, så de får et fint gaffel-aftryk. De skal cirka være trekvart centimeter høje  på deres laveste punkt. Dette er en oplagt – og vigtig – børneopgave.

bag kagerne på midterste rist i ovnen i 10 – 14 minutter. Det afhænger af din ovn. Hold øje med kagerne efter 10 minutter. De skal være mørkt lysebrune.

Når kagerne er færdige, er det vigtigt, du lader dem køle af på pladen et par minutter. Derefter vipper du dem over på en bagerist, hvor de skal køle helt af, før de spises. Ellers smuldrer de bare og smager ikke igennem.

Spises efter forgodtbefindende – men smager særligt godt til en stærk kop te.

* Du kan godt lave småkagerne større. Det vigtigste er, at du sørger for, de ikke er tykkere end cirka trekvart centimeter høje inden bagning.

Risotto med champignon

Det tager lidt tid at lave risotto (cirka 20 minutter). Men til gengæld er retten genial, fordi den indeholder alt, hvad man skal bruge til et helt måltid. Når man spiser risotto, behøver man ikke lave tilbehør. Det er en alt-i-en ret, og derfor kvalificerer den selvfølgelig til at komme her på Kogepunktet, hvor målet er at spise godt, men også let og lækkert, når man er en til halvanden.

Hvis man vil, kan man selvfølgelig servere noget kød til risotto. Men det gør man faktisk ikke, når det skal være rigtigt. Det, jeg gør med den her risotto-version, er at servere en frisk tomat til. Tomatens syrligt-søde smag løfter den cremede tunge risotto, så det hele går op i en højere enhed.

Det, der er med risotto, er, at det simpelthen, når man laver den rigtigt, er den vildeste kulhydrat- og fedtbombe. Derfor laver jeg en version, som jeg selv synes smager af Italien, men uden de ellers obligatoriske store mængder smør. Der skal parmesanost i, og det er med til at give den lækkert cremede konsistens, der får risotto til at få ens tænder til at løbe i vand.

En af de første gange, jeg lavede den her risotto, ærgrede det mig lidt, at den ikke så mere flot og hvid ud. Det skyldtes, at jeg havde brugt væden fra champignonerne og vendt champignonerne ud i risottoen inden servering. Hvis man gør det, og alligevel gerne vil have en mere hvid risotto, kan man blege den med en teskefuld eller to soyafløde. Her er et billede af den,  jeg generelt bruger til at blege mad.

Den her portion er beregnet til én voksen. Det er en hovedret, hvor champignonerne gør det ud for kød. Men hvis man steger sig en kotelet, en hakkebøf eller et kyllingebryst til, er der nok til en voksen og et barn.

Desuden kan den her risotto-opskrift bruges som base for andre former for fyld end champignon. For eksempel kan du putte hvidløgsstegte rejer eller pande-grillede edamamebønner i. Det skal bare ikke være en alt for våd ingrediens, for så bliver risottoen smattet.

Pas altid på med at koge risotto for længe, for så bliver det bare til risengrød!

Det her skal du bruge:

200 gram champignon eller anden svamp med smag – for eksempel Karl Johan eller kantareler

En deciliter grødris (eller risottoris)
1 deciliter tør hvidvin
Et middelstort finthakket løg (cirka 50 gram)
Et fed hvidløg
1 spiseskefuld olie
En halv hønsebouillonterning opløst i 2 deciliter kogende vand
Cirka en deciliter vand mere – hvis risen har brug for det
1 isterning piskefløde (cirka 2 spiseskefulde) eller en lille spiseskefuld smør (kan udelades)
En halv deciliter fintrevet parmesanost
En knivspids cayennepeber

Rigeligt med friskkværnet peber ved servering
Et drys rosmarin ved servering
Et par kviste frisk timian ved servering

Smag eventuelt til med lidt ekstra salt. Men pas på med det, for både osten og bouillonen er salte.

Sådan her gør du:

(Alt i alt tager det her 30 minutter – inklusiv rensning af champignoner)

Rens champignonerne og steg dem hele ved høj temperatur på en tør pande. Stil dem til side, imens du laver risottoen.

Hak løget fint. Varm olien middelvarm op (på 4 på dit komfur) i en gryde. Tilsæt løgene og rør rundt til de er gennemsigtige. Pas på – løgene må ikke brune, for så bliver den færdige risotto også brunlig.

Tilsæt det finthakkede hvidløg. Lad det mørne med i cirka to minutter.

Tilsæt nu grødrisene Rør dem godt sammen med løg- og hvidløgsblandingen. Sørg for at få skrabet alle ris ned fra grydens kant, så de bliver godt stegt igennem, men uden de tager farve.

Når risene har optaget al olien og væden fra løg og hvidløg, tilsættes hvidvinen. Skru op på seks på blusset og rør grundigt rundt, så ingredienserne ikke tager farve, imens vinen fordamper / bliver suget op af risene.

Når det er sket, tilsætter du en deciliter bouillon og rører rundt, til risene har absorberet al væsken. Så tilsætter du den næste deciliter bouillon og rører rundt indtil den er næsten opsuget af risen.

Her skal du smage på risen. Hvis den stadig er hård inden i kernen, skal den koges lidt endnu og du må tilsætte en halv deciliter vand, som du lader koge ind, indtil risene stadig er faste, men dog har en cremet, sammenhængende konsistens. Hvis det ikke er nok, kan du tilsætte en halv deciliter mere. Det afhænger af, hvilke ris, du bruger, så det kan være ret forskelligt, hvor meget vand de kan trække.

Når konsistensen er rigtig, kan du tilsætte fløde eller smør og parmesanosten. Herefter tilsættes en knivspids cayennepeber. Cayennepeberet giver et næsten usynligt pift, der gør, at retten ikke bliver vammel.

Nu er det så, du kan vælge med nænsom hånd at vende dit fyld  – de stegte champignoner – i risottoen eller du kan servere dem oven på risottoen.

Hvis du vælger at blande champignonerne i risottoen, så hold nogle tilbage til at pynte med. For selvom du det kun er dig, der spiser med, skal det stadig anrettes lækrest muligt

Når du anretter risottoen på din tallerken, giver du den en generøst drys friskkværnet peber, et lille drys rosmarin og pynter med et par rensede kviste frisk timian.

Serveres med en eller flere solmodne, saftige tomater til. Og så måske et glas af den der tørre hvidvin, der alligevel skulle åbnes til risottoen?

♥ Husk, at hvis denne ret skal serveres for en vegetar, skal du skifte hønsebouillonterningen ud med en grønsagsbouillonterning.

♥ ♥ Billedet til venstre viser risottoen, hvor champignonerne har været skåret i kvarte og fået lov til at koge med et par minutter. Resultatet er en mere brun risotto.

Billedet til højre viser risottoen, hvor champignonerne er stegt hele og først vendt i risottoen lige inden servering. Begge dele smager godt.

Venstre version er mere gennemtrængende champignon-agtig, imens højre version er mere spændende for smagsløgene, da de forskellige smage er adskilt om end stadig sammen.

Sprød pizza pepperoni bagt på pande

Hvorfor ikke lave din pizza pepperoni selv? Det koster næsten ingenting, du ved hvad der er i, når du selv har lavet den, det er hurtigt og smager forrygende.

Desuden kan du dosere mængden af fyld, som du selv vil, i stedet for at skulle gøre pizzabageren begribeligt, hvor mange skiver pepperoni, du har lyst til i dag.

Med den her opskrift behøver du ikke en gang tænde ovnen: Pizzaen bages sprød og lækker på panden.

Nu tænker du måske, at det er besværligt at lave dejen. Men det er det ikke. Du skal bare ælte dejen (helt i en køkkenmaskine af en art) og lade den hæve en halv time, før du ruller den ud, putter fyld på og bager den. Selv, hvis du ikke har en køkkenmaskine, er det nemt at ælte den her dej sammen.

Når man bager pizza på panden, får man en lækkert sprød bund ligesom på et pizzaria.

Jeg bruger tørgær, da det kan holde sig i køleskabet i lang tid, selvom jeg kun bruger en mindre mængde. Osten er en cheddar-ost, jeg har revet og frosset i en luk-let pose (så jeg kan tage det ud af posen, jeg skal bruge, når jeg skal bruge det). Det samme med pepperonien: Den opbevarer jeg i fryseren i en luk-let pose, så jeg kan tage noget ud, når jeg skal bruge det og ikke hele tiden behøver købe nyt.

Opskriften er til en sulten voksen eller en voksen med et barn.

Det her skal du bruge:

Til dejen:

1 teskefuld tørgær
0,50 teskefuld salt
0,25 teskefuld sukker
1 deciliter hvedemel
1 deciliter fuldkornshvedemel (jeg brugte Casa Italia økologisk fuldkorns durummel)
1 deciliter lunkent vand
1 teskefuld olie
Cirka en spiseskefuld hvedemel til æltning på bordet

Til fyldet:

1 – 2 spiseskefulde tomatsovs/pizzasovs
(du kan bruge et tyndt lag tomatkoncentrat, hvis ikke har tomatsovs eller pizzasovs)
2 – 3 spiseskefulde revet ost (jeg bruger cheddar)
5 – 10 skriver pepperoni
1 teskefuld oregano
Chili og hvidløgspulver efter behag

Se film med, hvordan pizzadejen ser ud, når den er færdigæltet

Sådan gør du:

Bland mel, tørgær, salt og sukker grundigt sammen. Tilsæt vandet og ælt grundigt. Tilsæt til sidst olien og arbejd den ind i dejen til den er smidig og ensartet.

Lad dejen hæve en halv time tildækket med en tallerken eller noget plastikfilm over.

Når dejen er hævet, sætter du en pande på blusset på højeste trin. Lad panden varme godt op, imens du ruller dejen tyndt ud. Afhængig af din pandes størrelse er der til en eller to pizzaer.

Når panden er godt varm, lægger du den udrullede dej på den varme, tørre pande. Jo tyndere bund, des sprødere pizza.  Efter cirka et minut smører du tomatsovs/pizzasovs på dejen. Derefter drysser du ost på og pynter med pepperoni.

Lad pizzaen bage et par minutter. Du skal ikke rykke på den, før der er gået et par minutter – når den bager, slipper den problemfrit panden. Tro på det 😉

Hvis ikke osten er smeltet tilstrækkeligt efter tre minutter (det afhænger af dejens tykkelse) kan du lægge et låg hen over pizzaen et par minutter.

Tjek pizzaens underside for at se, om den er blevet sprød og brun.

Vip pizzaen over på din tallerken og drys med oregano og hvidløg og chili, hvis du er til det.

* Du kan selvfølgelig putte andet fyld på end pepperoni. F.eks. mozzarellaost og serranoskinke, som på pizzaen på filmen her nedenunder.

Hvis du bruger andet end allerede tilberedt fyld, skal pizzaen en tur under ovnens grill. Med en tur på panden først sikrer du, at din bund bliver pizzaria-sprød uden du behøver bevæge dig udenfor døren.

Pasta med røget laks i flødesovs

Den her ret er super nem og velsmagende. Der er kun tre  grundingredienser: Røget laks, piskefløde og forårsløg.

Er man i det luksuriøse hjørne, kan man tilføje et bundt grønne asparges i skiver og et drys safran-tråde.

Den her ret er opstået ved, at jeg ofte står med en rest røget laks.

Røget laks smager af meget. Derfor er det en god ingrediens i andre retter, selvom man typisk spiser det koldt på brød eller i salater.

Til denne ret behøver man derfor ikke ret meget laks for at få det til at smage igennem i retten. Også fordi fløde er en meget blid og modtagelig ingrediens, som bærer smagene med videre ud i retten. Mums.

Dybest set skal man bare koge så meget pasta, som man kan spise. Hvis du bruger fris pasta, går det virkelig hurtigt!

Når pastaen er kogt al dente, hælder man den til afdrypning i et dørslag, overskyller den med koldt vand (så den ikke koger videre) og stiller den til side.

Imens varmer man fløden i samme gryde, som man lige har kogte pastaen i. Når fløden næsten koger, tilsætter man den hvide del af finthakket forårsløg og lader det simre to minutter. Herefter putter man den røgede lask  og rører forsigtigt rundt et minut, så laksen deles, men ikke hakkes fuldstændig i småstykker og bliver til “laksegrød”.

Herefter hældes pastaen over i gryden med lakse-/flødesovsen og varmes igennem.

Serveres med den finthakkede del af forårsløget ovenpå.

Krydres med salt og peber.

Eksempel på portioner (til en person):

0,5 deciliter piskefløde
2 rensede forårsløg
50 gram røget laks
1 knivspids cayennepeber + salt og peber

* Hvis du har mod på at tilsætte safran, skal det i fløden samtidig med forårsløget.

** Hvis du har grønne asparges, skal de dampes og serveres ved siden af – det bliver lidt grød-agtigt, hvis man putter de i sovsen.

*** Hvis du synes, sovsen er for tyk, kan du tilsætte en smule vand. Prøv dig frem en spiseskefuld ad gangen. Men bemærk, at sovsen skal klistre til pastaen – ikke flyde i stride strømme ved siden af.