Lemon curd – citron “nutella” til din toast og toppings

Lemon curd er ikke en stor ting i det danske køkken. Og det er faktisk lidt synd. For vi kan i dén grad godt bruge nogle C-vitaminer og citrongult i de kølige og grå vintermåneder.

Lemon curd er en slags citron “nutella”, altså et sødt smørepålæg, der passer perfekt til toast og nyristede boller.

Det kan også bruges til at vende sammen med smørcreme eller flødeskum til kager eller desserter. Mums, ganske enkelt!

Lemon curd er efter min mening nemmere at lave, end det er at lave marmelade. Det eneste, man skal passe virkelig meget på, er ikke at varme lemon curd-massen for meget op under tilberedningen. Man skal også have lidt tålmodighed (og knofedt), for det skal virkelig piskes længe og uden pauser. Men det er besværet værd.

Ligesom flere af de andre opskrifter her på sitet, er der utallige måder at lave den her opskrift på. Men her er mit bud. Jeg deler det med dig, fordi det virker for mig.

Ingredienser:

125 gram smør (jeg bruger almindelig Lurpak)
2 deciliter friskpresset citronsaft
2 strøgne spiseskefulde fintrevet skal fra økologisk citron (VIGTIGT – brug KUN det gule fra skallen. Hvis du får noget af det hvide fra skallen med, bliver den færdige lemon curd bitter)
325 gram sukker
4 store æg
Atamon (til at desinficere marmeladeglassene)

Redskaber du skal bruge:

En gryde med vand til vandbad
En skål, der er stor nok til, du kan piske lemoncurd-massen i over vandbad
Et piskeris
En si
2 – 3 marmeladeglas til at hælde lemoncurd’en i

En citronpresser
Et decilitermål
Et te-krus / en skål
En gaffel til at piske æggene lidt sammen
En skål til at si lemon curden over i

Fremgangsmåde:

Start med at få revet citronskallen. Du skal bruge det fineste rivejern, du har – det giver mest smag. Pas på, at du IKKE får noget af det hvide af skallen med.

Put citronskallen op i skålen.

Pres citronerne til du har 2 deciliter saft. Hæld det op i skålen til citronskallen.

Mål 325 gram sukker af og hæld det op i skålen.

Mål 125 gram smør af og hæld det op i skålen.

Lav et vandbad: Hæld vand i gryden, så det dækker bunden og lidt til.
Sæt skålen over gryden. Skålen må ikke ramme vandet – i et vandbad er det dampen fra vandet, der tilbereder massen i skålen.
Tænd blusset på 5.

Slå æggene ud i et tekrus eller en skål og pisk dem godt sammen.

Sæt dine marmeladeglas frem og “skyl” dem med Atamon.

Imens du har slået æggene ud og renset marmeladeglassene med Atamon, er smørret i skålen formentlig så småt begyndt at smelte over vandbadet. Pas godt på, indholdet i skålen ikke bliver for varmt. Det må IKKE koge! Og bunden af skålen må IKKE ramme vandoverfladen nede i gryden. Husk, at man med et vandbad dybest set tilbereder ved hjælp af damp.

Rør lidt i skålen så sukkeret bliver opløst. Når smørret er næsten smeltet, hælder du æggene i skålen og begynder at piske.

Pisk hele tiden og sørg for, du får pisket på skålens sider også.

Efter cirka 8 – 10 minutter begynder massen i skålen at blive tykkere. Pisk videre indtil du fornemmer, at massen ikke tykner yderligere. Det kan tage op til 15 minutter. Hvis du er i tvivl, kan du dyppe en teske i massen. Hvis massen ikke løber ned af teskeen, er den klar.

Si massen over i en skål med hældetud. På den måde får du citronskallen fra og sikrer, der ikke er små ægge-urenheder i den færdige lemon curd.

Hæld med det samme lemon curd-massen i marmeladeglassene. Sæt låg på glassene.

Når massen køler af, vil den være smørbar ligesom nutella.

Voilá! Færdig.

Opbevar din lemon curd i køleskabet (der er jo både smør og æg i).

Her er et billede af min færdige lemon curd, efter den har været i køleskabet. Som du kan se, “står” den stadig, selvom jeg har taget af lemon curden:


Lemon curd er et smørepålæg og i familie med marmelade. Det smager også godt blandet op med flødeskum og puttet på kager. Det kan røres i smørcreme og bruges som topping, f.eks. til muffins med birkes.

Butternut squash med chili og vegansk fløde

Jeg elsker kød. Men nogle gange er der alligevel nogle vegetarretter, der er så mættende og lækre, at jeg på ingen måde savner kød på tallerkenen.

Butternut squash med chili og vegansk fløde er sådan en ret.

Når man steger butternut squash, får den en kød-agtig konsistens, som appellerer til de fleste, der ellers ikke føler, de kan blive ordentligt mætte af vegetarmad. Dermed er butternut squash med chili og vegansk fløde en god ret at begynde med, hvis man godt kunne tænke sig at prøve noget vegetarisk uden at behøve kokkerere i timevis og købe specielle råvarer ind, som man aldrig får brugt op.

Som med de fleste retter her på kogepunktet.dk, så er der ganske få ingredienser i retten. Der ud over er de ingredienser, der skal bruges, nogle man kan have i sine gemmer og bruge i mange andre sammenhænge.

Der skal bruges tørret persille, som er perfekt i en husstand med halvanden: Med tørret persille, behøver du ikke stå og rense og vaske persille, men har det altid klar i køkkenskabet. Retten bliver bedst med tørret persille, så du må simpelthen ikke en gang bruge frisk persille, hvis du har tid og lyst til at stå og rense jord ud af persilleblade.

Du skal også bruge tørrede chiliflager. Og ligesom med den tørrede persille, så bliver rettet mindre vellykket, hvis du bruger frisk chili. Så det kan næsten ikke være nemmere.

Den mest specielle ting, der er i retten, er soyafløde. Det lyder måske besværligt, men det fås både i Irma, Brugsen og Meny til omkring 12 kroner per 2,5 deciliterskarton. Jeg bruger Naturli’ økologisk soya cuisine (du kan se, hvordan produktet ser ud ved at klikke her). Den har en god smag og giver en perfekt, cremet konsistens. Vær blot opmærksom på, at retten ikke må koge, efter du har puttet soyafløde i, for så skiller sovsen.

Fordi butternut squash smager lidt sødt, er det særligt vigtigt, at du bruger lidt chili, selv hvis du ikke er så vild med stærk mad. Uden chili (eller en knivspids cayennepeber) bliver retten lidt dessertagtig på den forkerte måde.

Retten serveres med ris. Og der er det vigtigt, at du bruger enten jasminris eller bashmati, fordi de er milde og søde på en måde, der harmonerer perfekt med butternut squashen.

Her er, hvad du skal bruge til en person:

En halv butternut squash
Fire fed hvidløg
En teskefuld olie
En kvart til en hel teskefuld tørrede chiliflager (afhænger af, hvordan du har det med chili)
1,25 deciliter soyafløde
Evt. en halv deciliter vand
Salt

Sådan her gør du:

Vask butternut squashen, halvér den, tag kernerne ud, skræl den og skær den i tern på cirka 1,5 gange 1,5 centimeter.

Varm olien op på næsthøjeste blus og put butternut squash-stykkerne på. Steg dem let lysebrune.

Tilsæt hvidløget og skru ned på 3. Steg nænsomt videre og hold godt øje med, at hvidløget ikke bliver brunt. Fra start til slut på panden skal der steges i cirka 12 minutter.

Sæt risen over.

Hæld chiliflager på butternut squashen og skru ned på laveste blus. Stik en kniv i butternut squashstykkerne – de er færdige, når de er lige så bløde som en perfekt kogt kartoffel. Hvis de allerede er bløde nok, når du sætter risen over, så sluk for blusset, indtil risen er færdig.

Når risen er færdig, hælder du soyafløde over butternut squashen, rører godt sammen uden at mase butternut squashen og varmer forsigtigt igennem. Det må ikke koge. Smag til med salt. Du skal ikke bruge peber i denne ret.

Serveres med et meget generøst drys tørret persille. Persillen er vigtig, fordi dens parfumerethed spiller sammen med butternut squashens sødme og chiliens kant.

Enkel butternut squash suppe

I modsætning til andre græskartyper, er butternut squashen ekstremt alsidig. Jeg bruger den selv gerne pandestegt enten i skiver eller tern som tilbehør til stegt kylling, som smags- og farvegiver i risotto eller som her i en nem og nærende suppe.

Fordi butternut squashen kan bruges til så mange ting, er den perfekt  et hjem, hvor man laver mad til halvanden: Det er realistisk, man får den spist op og ikke står tilbage med mad- og pengespild, fordi man har vovet at købe noget andet end løg, gulerødder og kartofler.

Butternut squash kan godt smage lidt sødt. Derfor er det for mig vigtigt, at den matches med en elle flere lidt stærke ingredienser såsom hvidløg, sort peber eller cayennepeber. Ellers kan den godt efterlade et lidt dessertagtigt indtryk på tungen.

Den her suppe er meget enkel og derfor efter min mening perfekt.

Jo enklere tingene er, des vigtigere bliver det, at de ting, man putter i, er gode. Den manglende kvalitet slår tydeligere igennem, des enklere en ret er. Brug derfor en så god hønsebouillon, som du kan få fingre i – det betaler sig.

Denne suppe er fotograferet med kyllingekødstykker. Men suppen smager også godt med hjemmelavede kødboller.

Hvis du laver den her suppe til en enkelt person, vil jeg foreslå, du rister to skiver toastbrød, smører dem med et tyndt lag smør og drysser brødet med lidt hvidløgspulver og rigeligt med tørret persille. Du kan godt tillade dig at tage smørpakken frem, da selve suppen jo kun indeholder en spiseskefuld vegetabilsk olie.  Hvis du tænder ovnen og tilbereder et helt hvidløgsflute, ender du med at spise et helt hvidløgsflute, og det behøver du næppe – et par skriver toastbrød er alt rigeligt, da suppen mætter godt.

Butternut squash suppe smager også godt med frisk tallerkensmækker, der har en lidt krydret-grøn smag.

Det skal du bruge:

En halv butternut squash
En spiseskefuld vegetabilsk olie
To fed hvidløg
En teskefuld fintrevet frisk ingefær
En knivspids cayennepeber
En hønsebouillonterning
4 – 5 deciliter vand

Sådan gør du:

Skæl butternut squashen og skær den i firkanter på cirka 1  x 1 centimter.
Sæt en tykbundet gryde på højeste blus og hæld olien i.
Brun butternut squash-stykkerne til de er let brunede på de fleste af siderne.
Pil hvidløget og hak det groft. Tilsæt det butternut squash-stykkerne. Rør hyppigt rundt – det er vigtigt, at hvidløget ikke branker.
Riv ingefæren fint og tilsæt den.
Drys en knivspids cayennepeber samt en grofthakket bouillonterning i gryden. Rør rundt og tilsæt vandet. Skru ned på laveste blus og kog i cirka 15 minutter, eller indtil butternut squash-stykkerne er så møre, du kan klemme dem i stykker med grydeskeen.
Blend suppen med en stavblender (eller mos den gennem en si).
Tilsæt kødboller eller rester af kogt eller stegt hønsekød og varm det forsigtigt igennem. Det skal ikke koge efter det er blevet blendet.

Smag til med en smule peber og server med flute eller brød med hvidløg eller persille. Smager også godt med et drys frisk tallerkensmækker.

Her kan du se et billede af de ingredienser, du skal bruge til suppen:

Risotto med champignon

Det tager lidt tid at lave risotto (cirka 20 minutter). Men til gengæld er retten genial, fordi den indeholder alt, hvad man skal bruge til et helt måltid. Når man spiser risotto, behøver man ikke lave tilbehør. Det er en alt-i-en ret, og derfor kvalificerer den selvfølgelig til at komme her på Kogepunktet, hvor målet er at spise godt, men også let og lækkert, når man er en til halvanden.

Hvis man vil, kan man selvfølgelig servere noget kød til risotto. Men det gør man faktisk ikke, når det skal være rigtigt. Det, jeg gør med den her risotto-version, er at servere en frisk tomat til. Tomatens syrligt-søde smag løfter den cremede tunge risotto, så det hele går op i en højere enhed.

Det, der er med risotto, er, at det simpelthen, når man laver den rigtigt, er den vildeste kulhydrat- og fedtbombe. Derfor laver jeg en version, som jeg selv synes smager af Italien, men uden de ellers obligatoriske store mængder smør. Der skal parmesanost i, og det er med til at give den lækkert cremede konsistens, der får risotto til at få ens tænder til at løbe i vand.

En af de første gange, jeg lavede den her risotto, ærgrede det mig lidt, at den ikke så mere flot og hvid ud. Det skyldtes, at jeg havde brugt væden fra champignonerne og vendt champignonerne ud i risottoen inden servering. Hvis man gør det, og alligevel gerne vil have en mere hvid risotto, kan man blege den med en teskefuld eller to soyafløde. Her er et billede af den,  jeg generelt bruger til at blege mad.

Den her portion er beregnet til én voksen. Det er en hovedret, hvor champignonerne gør det ud for kød. Men hvis man steger sig en kotelet, en hakkebøf eller et kyllingebryst til, er der nok til en voksen og et barn.

Desuden kan den her risotto-opskrift bruges som base for andre former for fyld end champignon. For eksempel kan du putte hvidløgsstegte rejer eller pande-grillede edamamebønner i. Det skal bare ikke være en alt for våd ingrediens, for så bliver risottoen smattet.

Pas altid på med at koge risotto for længe, for så bliver det bare til risengrød!

Det her skal du bruge:

200 gram champignon eller anden svamp med smag – for eksempel Karl Johan eller kantareler

En deciliter grødris (eller risottoris)
1 deciliter tør hvidvin
Et middelstort finthakket løg (cirka 50 gram)
Et fed hvidløg
1 spiseskefuld olie
En halv hønsebouillonterning opløst i 2 deciliter kogende vand
Cirka en deciliter vand mere – hvis risen har brug for det
1 isterning piskefløde (cirka 2 spiseskefulde) eller en lille spiseskefuld smør (kan udelades)
En halv deciliter fintrevet parmesanost
En knivspids cayennepeber

Rigeligt med friskkværnet peber ved servering
Et drys rosmarin ved servering
Et par kviste frisk timian ved servering

Smag eventuelt til med lidt ekstra salt. Men pas på med det, for både osten og bouillonen er salte.

Sådan her gør du:

(Alt i alt tager det her 30 minutter – inklusiv rensning af champignoner)

Rens champignonerne og steg dem hele ved høj temperatur på en tør pande. Stil dem til side, imens du laver risottoen.

Hak løget fint. Varm olien middelvarm op (på 4 på dit komfur) i en gryde. Tilsæt løgene og rør rundt til de er gennemsigtige. Pas på – løgene må ikke brune, for så bliver den færdige risotto også brunlig.

Tilsæt det finthakkede hvidløg. Lad det mørne med i cirka to minutter.

Tilsæt nu grødrisene Rør dem godt sammen med løg- og hvidløgsblandingen. Sørg for at få skrabet alle ris ned fra grydens kant, så de bliver godt stegt igennem, men uden de tager farve.

Når risene har optaget al olien og væden fra løg og hvidløg, tilsættes hvidvinen. Skru op på seks på blusset og rør grundigt rundt, så ingredienserne ikke tager farve, imens vinen fordamper / bliver suget op af risene.

Når det er sket, tilsætter du en deciliter bouillon og rører rundt, til risene har absorberet al væsken. Så tilsætter du den næste deciliter bouillon og rører rundt indtil den er næsten opsuget af risen.

Her skal du smage på risen. Hvis den stadig er hård inden i kernen, skal den koges lidt endnu og du må tilsætte en halv deciliter vand, som du lader koge ind, indtil risene stadig er faste, men dog har en cremet, sammenhængende konsistens. Hvis det ikke er nok, kan du tilsætte en halv deciliter mere. Det afhænger af, hvilke ris, du bruger, så det kan være ret forskelligt, hvor meget vand de kan trække.

Når konsistensen er rigtig, kan du tilsætte fløde eller smør og parmesanosten. Herefter tilsættes en knivspids cayennepeber. Cayennepeberet giver et næsten usynligt pift, der gør, at retten ikke bliver vammel.

Nu er det så, du kan vælge med nænsom hånd at vende dit fyld  – de stegte champignoner – i risottoen eller du kan servere dem oven på risottoen.

Hvis du vælger at blande champignonerne i risottoen, så hold nogle tilbage til at pynte med. For selvom du det kun er dig, der spiser med, skal det stadig anrettes lækrest muligt

Når du anretter risottoen på din tallerken, giver du den en generøst drys friskkværnet peber, et lille drys rosmarin og pynter med et par rensede kviste frisk timian.

Serveres med en eller flere solmodne, saftige tomater til. Og så måske et glas af den der tørre hvidvin, der alligevel skulle åbnes til risottoen?

♥ Husk, at hvis denne ret skal serveres for en vegetar, skal du skifte hønsebouillonterningen ud med en grønsagsbouillonterning.

♥ ♥ Billedet til venstre viser risottoen, hvor champignonerne har været skåret i kvarte og fået lov til at koge med et par minutter. Resultatet er en mere brun risotto.

Billedet til højre viser risottoen, hvor champignonerne er stegt hele og først vendt i risottoen lige inden servering. Begge dele smager godt.

Venstre version er mere gennemtrængende champignon-agtig, imens højre version er mere spændende for smagsløgene, da de forskellige smage er adskilt om end stadig sammen.

Thai grundopskrift med hakket kød

For nogle dage siden lavede vi den gode, klassiker kåldolmere med spidskål. Det gør, at der ligger en rest spidskål i køleskabet og føler sig overset. Og det går jo slet ikke.

Spidskål, eller hvidkål, hvis man har det, smager utroligt godt i retter med meget smag i. Kålen giver desuden fylde og struktur i gryderetter, mætter og er sund.

Samtidig har jeg noget iceberg-salat, som er blevet lidt brunt på snitfladen. Det vil ikke se særligt appetitligt ud i en salat, men kan stadig sagtens spises. Iceberg-salat er generelt godt i tilberedt tilstand i asiatiske retter, hvor det giver en lidt lettere og mere frisk smag til retten end kål. Faktisk køber jeg nogle gange iceberg alene med henblik på at bruge det i varme retter (og altså ikke for at bruge det til grøn salat.

Der skal altså både spidskål og icebergsalat i dagens thai-ret.

Der er to ting, der går igen i mange thai-retter: Fish sauce og oyster sauce. Begge dele kan efterhånden købes i det fleste dagligvarebutikker. Jeg holder dog personligt meget af at købe det hos grønthandlere, der er specialiseret i asiatiske varer, da produkterne der ofte er stærkere i smagen og oftere endda billigere.

Både fish sauce og oyster sauce lugter meget stærkt og smager ikke så godt, hvis man bare prøver det direkte af flasken. Men det skal man ikke lade sig skræmme af: Det smager godt, når det først er kommet i retten og er simret igennem.

Det skal du bruge:

125 gram hakket kalv og flæsk (kan erstattes med hakket svine-, okse- eller kalkunkød eller et kyllingebryst)
2 – 3 blade spidskål eller hvidkål
En gulerod
Et lille løg
En grøn chili (rød, hvis du bruger hakket oksekød) Pas på det ikke bliver for stærkt – start med en kvart og tilføj, hvis du ikke er overbevist chili-entusiast
2 fed hvidløg
Et kvart til et halvt iceberg-salathoved
Et teskefuld reven ingefær
2 spiseskefulde fish sauce
1 spiseskefuld oyster sauce
2 – 3 spiseskefulde soya
0,5 bouillonterning (samme smag som den variant kød, du bruger)
1 deciliter vand
En halv lime

Sådan gør du:

Skyl spidskål og iceberg grundigt.
Snit kål og iceberg fint, men læg det i hver sin bunke på en tallerken.
Skær løget i kvarte.
Skær hvidøget i skiver.
Skræl og riv ingefæren.
Skræl guleroden og skær den i tynde, lange stave.
Sæt en grude over blusset. Skrue op på maksimal temperatur. Put løget i gryden. Du behøver ikke fedtstof, når du starter løgene fra kold gryde.
Når løgene er begyndt at blive brune vender du dem og putter hakkekødet i. Rør rundt indtil det begynder at blive grynet.
Tilsæt hviløg og chili. Rør rundt et minut.
Tilsæt spidskål og gulerod. Rør rundt et minut.
Tilsæt vand, bouilonterning, oyster sauce og fish sauce. Rør rundt.
Læg iceberg-salaten ovenpå kød-blandingen. Hæld to soyaen ud over. Læg låg på, skru ned på laveste blus og lad simre i 10 minutter.
Efter 10 minutter rører du grundigt rundt i gryden, smager retten til med mere soya og eventuelt noget peber.
Tag retten af blusset. Hvis du lader gryden stå, bliver grøntsagerne bare slatne.
Hvis du har det, så drys et halvt finthakket forårsløg hen over retten, lige inden du serverer den (forårsøget skal altså ikke koge med).
Smag til med friskpresset lime.

Tilbehør:

Jeg har her brugt en portion glasnudler, der bare skal trække tre minutter i varmt vand. Alternativt kan man bruge minut-nudler, der kan købes i de fleste dagligevarebutikker for et par kroner. Retten smager også godt med kogte ris. Det er dog ikke nødvendigt at spise nogen kulhydrater til, da der er megen kål i retten, og den derfor mætter fint uden.

Nok til en meget sulten voksen og til halvanden (en voksen med et barn), hvis der serveres ris eller nudler til.

Da der er grøn chili i, passer denne ret bedst med svinekød eller kylling. Men man kan med held putte en hvilken som helst kødtype (dog ikke lam) i. Hvis man bruger hakket oksekød, smager det godt at bytte den grønne chili med rød chili og tilføje en enkelt frisk tomat.

Retten er meget aromatisk, så den kan serveres for vegetarer (uden kød i, selvfølgelig). Dog skal man være opmærksom på, at, retten kun er for vegetarer, der er okay med at spise fisk, for fish sauce er blandt andet lavet af fermenteret fisk og oyster sauce af østersekstrakt.

Børnehavens tomatsuppe

I min søns børnehave var der en helt fantastisk køkkendame. Gitte, hed hun. Ud over, at maden, hun lavede, var sund og varieret, var den også virkelig lækker.

Mere end en gang, når jeg kom hjem fra arbejde om aftenen, havde min søn fået en fotokopi med hjem med dagens opskrift: Maden havde smagt så godt, at han havde spurgt Køkken-Gitte, om han måtte få opskriften til sin mor.

Da jeg fik den her opskrift i hånden første gang, var jeg skeptisk over for den. Jeg syntes simpelthen, det lød for simpelt til, det skulle kunne blive godt. Men Køkken-Gittes tomatsuppe er lige så god, som den er ligetil. Ingredienserne er nogle, man typisk har i sit køleskab, og som man kan købe i alle dagligvarebutikker, hvis man ikke har dem. Suppen er markant meget billigere at lave selv end en hvilken som helst købesuppe, du kan få fat i. Og den er helt sikkert meget bedre.

Du ved, hvad der er i Køkken-Gittes tomatsuppe, fordi du laver den selv. Dermed sparer du penge og har styr på, hvad det egentlig er, du spiser. What’s not to like?

Suppen er, som du nok har regnet ud, meget børneegnet. Men den er også god til en skrupsulten, lidt træt voksen, som bare trænger til noget godt og mættende at sidde at smovse foran flimmeren. Suppen er nem, fordi man dybest set bare hakker ingredienserne groft, bruner dem lidt og derefter lader dem passe sig selv i en gryde.

Suppen kan serveres med kogt pasta eller flute til.

Til tomatsuppen serveres også hjemmelavede kødboller. Kødbollerne kan både bruges i suppe eller i kødboller i karry. Kødbollerne er fryseegnede.

Denne opskrift er beregnet på halvanden – eller en meget sulten voksen.

Det her skal du bruge:

Et løg (40 gram)
En kartoffel (50 gram)
En spiseskefuld olie eller andet fedtstof
310 gram tomater med skræl (eller en dåse flåede tomater)
2 fed hvidløg
2 spiseskefulde tomatpuré
2,5 deciliter vand
1 bouillonterning (grøntsags- eller kyllingesmag)
1 laurbærblad
0,5 deciliter mælk
Salt og peber efter forgodtbefindende

Sådan her gør du:

Skæl løg og kartoffel. Hak løg og kartoffel groft.
Skyl og halver tomaterne.
Pil hvidløgsfeddene og skær dem i skiver.
Varm fedtstoffet op i en gryde. Brun løg og kartofler let, indtil løget er klart.
Tilsæt tomatpuréen og lad det stege med under omrøring.
Tilsæt vand, bouillonterning, laurbærblad.
Lad suppen simre under låg i 20 minutter.
Når de 20 minutter er gået, tager du laurbærbladet op og purerer suppen med en stavblender. Hvis ikke du har det, kan du mose suppen gennem en si (men det er lidt mere besværligt). Vigtigt: Du må aldrig putte varm suppe i en blender, da den så kan eksplodere.
Når suppen er pureret, tilsætter du mælken og varmer suppen igennem, men den må ikke koge efter mælken er kommet i.
Smag til med salt og peber.

Servering:
Put kogt pasta i bunden af tallerkenen og suppen ovenpå.
Hvis du koger pastaen med i gryden, risikerer du bare, at pastaen bliver alt for blød. Drys med et rundhåndet stænk friskmalet, sort peber.

De hjemmelavede kødboller kan du lave, imens suppen koger.

Forklaring til billedet:

Til venstre kan du se, de ting, der skal i suppen (undtaget vandet). Bemærk, at du ikke behøver hakke kartoflen så fint som jeg har gjort, det er slet ikke nødvendigt – det hele skal alligevel blendes til sidst.

Til højre den færdige suppe med to hjemmelavede kødboller og et drys friskkværnet peber.

Hjemmelavet tahin

Jeg har tidligere skrevet opskriften til Himmerigsmundfuld på rugbrødsrest. Det er en mad med hummus, sumak, pesto og æble.

Det er en snackagtig mellemmad, man hurtigt kan få spist en del af. Den smager simpelthen forrygende.

Men hvor er det dog dyrt at købe hummus. Især i forhold til, hvad det koster at lave selv. Derfor er jeg begyndt at lave det selv. Opskriften kan du finde her.

Ud over kikærter er en meget vigtig ingrediens i hummus tahin. Tahin er en pasta af knuste, ristede sesamfrø tilsat olie og eventuelt lidt salt.

Man kan købe et helt glas tahin for cirka 20 – 30 kroner. Men problemet med tahin er for mig, at jeg aldrig får spist et helt glas, før det bliver harsk. Dermed er det penge ud af vinduet, fyld i mit køleskab og simpelthen et irriterende spild af mad.

Derfor er jeg begyndt at lave min egen tahin, der passer til den mængde, jeg skal bruge, når jeg laver hjemmelavet hummus.

Jeg har en elektrisk kaffekværn, jeg ikke længere bruger til at male kaffebønner i. I stedet bruger jeg den til at kværne krydderier – og nu også ristede sesamfrø til hjemmelavet tahin. Du kan også bruge en morter.

Tahin smager af solskin, når det er lavet rigtigt. Det smager varmt og lidt fedt på en planteagtig, nøddeagtig måde. Hvis du forsøger at lave hummus uden tahin, bliver det ikke rigtigt. Det er tahin’en, der gør’ed.

Køb en lille pose afskallede (lysegule) sesamkerner. Det koster vel en 10’er for 100 gram. De sesamfrø, du ikke bruger til tahin, kan du drysse ovenpå bagværk som pynt og smagsgiver eller putte dem ristede i salater.

Det skal du bruge:

30 gram afskallede sesamfrø (kan købes i små poser med ned til 70 gram)
En til to spiseskefulde rapsolie eller anden smagsneutral olie
Et lille drys salt

Sådan gør du:

Vej sesamfrøene af på en vægt
Hæld dem på en tør pande
Rist sesamfrøene, indtil de er lysebrune og smager nøddeagtigt, når du knaser dem mellem tænderne
Køl sesamfrøene af på en tallerken
Mal sesamfrøene i en kaffekværn eller en morter – de bliver til en fed modellervoksagtig masse, når det er malet tilstrækkeligt
Bland de malede sesamfrø med en smule olie
Tilsæt en lille smule salt (smag dig frem, hvor du tilføjer lidt efter lidt)

Du kan roligt lave en hel pose sesamfrø på en gang og opbevare tahinen i køleskabet i et glas med tætsluttende låg. Olien i tahinen flyder ovenpå, så inden brug skal du bare huske at røre den godt sammen.

Forklaring til billedet:

Til venstre de ferske sesamfrø på panden.

Billedet midt for viser ikke-ristede sesamfrø øverst og ristede sesamfrø nederst. Hvis man har lyst kan man godt riste dem mere endnu, men det afgørende er bare, sesamfrøene smager nøddeagtigt. De må endelig ikke blive mørkebrune.

Til højre, hvordan de ristede sesamfrø ser ud, efter de er blevet malet, men før der er tilsat solsikkekerneolie og salt.