Kødsovs – ganske enkelt

Der er næsten lige så mange måder at lave kødsovs på, som der er familieformer i Danmark. Faktisk flere, for ifølge Danmarks Statistik er der 37 familietyper, og selvom mange mener, at netop de ligger inde med den autoritative opskrift på kødsovs, så er der nok mere en 37 forskellige måder at lave den på.

Jeg elsker mad. Men jeg elsker også statistisk. Kigger man nærmere på Danmarks Statistiks opgørelse over familietyper, kan man også se, at hver syvende 30-49-årige bor alene. Det siger mig flere ting. For det første, at det er meget almindeligt at have en husstand på en til halvanden. Men det siger mig også, at der er et stort uudnyttet marked både i form af afsætning af livsstilremedier og kommunikation til folk, der bor alene al eller det meste af tiden ( og dermed – vupti – kogepunktet.dk). Jeg finder det interessant, da mennesker i målgruppen 30-49 må antages at være færdiguddannede og dermed købestærke (og dette tænker jeg jo uden at sælge noget her på Kogepunktet. Endnu. Muahahahaha).

Altså, hvis man et dystert øjeblik sidder og føler sig lidt lost og tænker, at alle andre i Danmark løber i skøn tosomhed hånd i hånd ned i den lokale dagligvarebutik, så kan man finde opmuntring i Danmarks Statistiks publikationer. Eller noget. Man kan også bare lave sig en god, gedigen portion kødsovs og nyde sin tilværelse uden at gruble over ting ovre i andre menneskers liv.

Den her kødsovs er meget fryseegnet, så det, man ikke får spist, kan portionsfryses, så man kan tø det op en dag, man kommer træt hjem og ikke orker eller kan nå at lave mad. Desuden er den god både til en friskkogt pasta såvel som kødsovs i lasagne. Man kan halvere tilberedelsestiden på lasagne ved at bruge sin egen gode frosne kødsovs fra fryseren.

Da kødet skal tørsteges, kan man godt tillade sig at bruge noget lidt mere fedtholdigt kød. Så længe man behersker sit indtag af pasta, er det en ret sund ret, da der er en del fibre i denne kødsovs. Spis ikke for store portioner af gangen, for den her udgave mætter mere end man måske lige forventer.

Det her skal du bruge:

500 gram hakket oksekød 14-18% fedt
100 gram gulrod i små tern
100 gram knoldselleri i små tern
80 gram hakket løg (et mellemstort løg)
10 gram hvidløg
0,5 teskefuld hvidløgspulver (kan udelades)
3 laurbærblade
1 lille dåse tomatpure (koncentrat)
1 dåse flåede tomater
En stor knivspids cayennepeber
0,5 – 1 teskefuld salt
0,5 teskefuld peber
En teskefuld olie/fedtstof til stegning
Oregano

Sådan gør du:

Hak løg, gulerødder, knoldselleri og hvidløg. Varm en gryde op – put fedtstoffet i, når gryden er varm. Steg løgene gennemsigtige og gerne lidt lysebrune. Tilsæt gulerødder og knoldselleri (og evt. hvidløgspulver) og lad stege cirka 5 minutter.

Hæld grøntsagerne over på en tallerken. Put kødet i gryden og brun det til det er helt smuldret. Tilsæt hakket hvidløg til kødet og rør rundt et minut. Hæld kødet over på tallerkenen med grøntsagerne.

Put tomatpureen i gryden og rør det godt igennem ved høj temperatur. På den måde får du bitterheden ud af tomatkoncentratet. Tilsæt de flåede tomater og rør grundigt rundt. Put alting (også peber og cayennepeber) op i gryden med tomat, rør grundigt rundt og lad simre under låg i 20 – 50 minutter afhængig af, hvor lang tid du har. Hvis du synes sovsen er for tyk, kan du tilføje en halv deciliter vand ad gangen, men pas på med det, da det kan gøre kødsovsen tynd i smagen også.

Serveres med pasta – og eventuelt knasende sprød icebergsalat. Drys med rigelig tørret oregano inden servering.

Her er der et billede af de ting, du skal bruge:

Butternut squash med chili og vegansk fløde

Jeg elsker kød. Men nogle gange er der alligevel nogle vegetarretter, der er så mættende og lækre, at jeg på ingen måde savner kød på tallerkenen.

Butternut squash med chili og vegansk fløde er sådan en ret.

Når man steger butternut squash, får den en kød-agtig konsistens, som appellerer til de fleste, der ellers ikke føler, de kan blive ordentligt mætte af vegetarmad. Dermed er butternut squash med chili og vegansk fløde en god ret at begynde med, hvis man godt kunne tænke sig at prøve noget vegetarisk uden at behøve kokkerere i timevis og købe specielle råvarer ind, som man aldrig får brugt op.

Som med de fleste retter her på kogepunktet.dk, så er der ganske få ingredienser i retten. Der ud over er de ingredienser, der skal bruges, nogle man kan have i sine gemmer og bruge i mange andre sammenhænge.

Der skal bruges tørret persille, som er perfekt i en husstand med halvanden: Med tørret persille, behøver du ikke stå og rense og vaske persille, men har det altid klar i køkkenskabet. Retten bliver bedst med tørret persille, så du må simpelthen ikke en gang bruge frisk persille, hvis du har tid og lyst til at stå og rense jord ud af persilleblade.

Du skal også bruge tørrede chiliflager. Og ligesom med den tørrede persille, så bliver rettet mindre vellykket, hvis du bruger frisk chili. Så det kan næsten ikke være nemmere.

Den mest specielle ting, der er i retten, er soyafløde. Det lyder måske besværligt, men det fås både i Irma, Brugsen og Meny til omkring 12 kroner per 2,5 deciliterskarton. Jeg bruger Naturli’ økologisk soya cuisine (du kan se, hvordan produktet ser ud ved at klikke her). Den har en god smag og giver en perfekt, cremet konsistens. Vær blot opmærksom på, at retten ikke må koge, efter du har puttet soyafløde i, for så skiller sovsen.

Fordi butternut squash smager lidt sødt, er det særligt vigtigt, at du bruger lidt chili, selv hvis du ikke er så vild med stærk mad. Uden chili (eller en knivspids cayennepeber) bliver retten lidt dessertagtig på den forkerte måde.

Retten serveres med ris. Og der er det vigtigt, at du bruger enten jasminris eller bashmati, fordi de er milde og søde på en måde, der harmonerer perfekt med butternut squashen.

Her er, hvad du skal bruge til en person:

En halv butternut squash
Fire fed hvidløg
En teskefuld olie
En kvart til en hel teskefuld tørrede chiliflager (afhænger af, hvordan du har det med chili)
1,25 deciliter soyafløde
Evt. en halv deciliter vand
Salt

Sådan her gør du:

Vask butternut squashen, halvér den, tag kernerne ud, skræl den og skær den i tern på cirka 1,5 gange 1,5 centimeter.

Varm olien op på næsthøjeste blus og put butternut squash-stykkerne på. Steg dem let lysebrune.

Tilsæt hvidløget og skru ned på 3. Steg nænsomt videre og hold godt øje med, at hvidløget ikke bliver brunt. Fra start til slut på panden skal der steges i cirka 12 minutter.

Sæt risen over.

Hæld chiliflager på butternut squashen og skru ned på laveste blus. Stik en kniv i butternut squashstykkerne – de er færdige, når de er lige så bløde som en perfekt kogt kartoffel. Hvis de allerede er bløde nok, når du sætter risen over, så sluk for blusset, indtil risen er færdig.

Når risen er færdig, hælder du soyafløde over butternut squashen, rører godt sammen uden at mase butternut squashen og varmer forsigtigt igennem. Det må ikke koge. Smag til med salt. Du skal ikke bruge peber i denne ret.

Serveres med et meget generøst drys tørret persille. Persillen er vigtig, fordi dens parfumerethed spiller sammen med butternut squashens sødme og chiliens kant.

Enkel butternut squash suppe

I modsætning til andre græskartyper, er butternut squashen ekstremt alsidig. Jeg bruger den selv gerne pandestegt enten i skiver eller tern som tilbehør til stegt kylling, som smags- og farvegiver i risotto eller som her i en nem og nærende suppe.

Fordi butternut squashen kan bruges til så mange ting, er den perfekt  et hjem, hvor man laver mad til halvanden: Det er realistisk, man får den spist op og ikke står tilbage med mad- og pengespild, fordi man har vovet at købe noget andet end løg, gulerødder og kartofler.

Butternut squash kan godt smage lidt sødt. Derfor er det for mig vigtigt, at den matches med en elle flere lidt stærke ingredienser såsom hvidløg, sort peber eller cayennepeber. Ellers kan den godt efterlade et lidt dessertagtigt indtryk på tungen.

Den her suppe er meget enkel og derfor efter min mening perfekt.

Jo enklere tingene er, des vigtigere bliver det, at de ting, man putter i, er gode. Den manglende kvalitet slår tydeligere igennem, des enklere en ret er. Brug derfor en så god hønsebouillon, som du kan få fingre i – det betaler sig.

Denne suppe er fotograferet med kyllingekødstykker. Men suppen smager også godt med hjemmelavede kødboller.

Hvis du laver den her suppe til en enkelt person, vil jeg foreslå, du rister to skiver toastbrød, smører dem med et tyndt lag smør og drysser brødet med lidt hvidløgspulver og rigeligt med tørret persille. Du kan godt tillade dig at tage smørpakken frem, da selve suppen jo kun indeholder en spiseskefuld vegetabilsk olie.  Hvis du tænder ovnen og tilbereder et helt hvidløgsflute, ender du med at spise et helt hvidløgsflute, og det behøver du næppe – et par skriver toastbrød er alt rigeligt, da suppen mætter godt.

Butternut squash suppe smager også godt med frisk tallerkensmækker, der har en lidt krydret-grøn smag.

Det skal du bruge:

En halv butternut squash
En spiseskefuld vegetabilsk olie
To fed hvidløg
En teskefuld fintrevet frisk ingefær
En knivspids cayennepeber
En hønsebouillonterning
4 – 5 deciliter vand

Sådan gør du:

Skæl butternut squashen og skær den i firkanter på cirka 1  x 1 centimter.
Sæt en tykbundet gryde på højeste blus og hæld olien i.
Brun butternut squash-stykkerne til de er let brunede på de fleste af siderne.
Pil hvidløget og hak det groft. Tilsæt det butternut squash-stykkerne. Rør hyppigt rundt – det er vigtigt, at hvidløget ikke branker.
Riv ingefæren fint og tilsæt den.
Drys en knivspids cayennepeber samt en grofthakket bouillonterning i gryden. Rør rundt og tilsæt vandet. Skru ned på laveste blus og kog i cirka 15 minutter, eller indtil butternut squash-stykkerne er så møre, du kan klemme dem i stykker med grydeskeen.
Blend suppen med en stavblender (eller mos den gennem en si).
Tilsæt kødboller eller rester af kogt eller stegt hønsekød og varm det forsigtigt igennem. Det skal ikke koge efter det er blevet blendet.

Smag til med en smule peber og server med flute eller brød med hvidløg eller persille. Smager også godt med et drys frisk tallerkensmækker.

Her kan du se et billede af de ingredienser, du skal bruge til suppen:

Kødboller i karry til halvanden – og en anekdote

Noget af det gode ved kødboller i karry er, at det smager af gamle dage. Den tykke, krydrede sovs sammen med ris og kødbollernes milde kødsmag gør bare en godt. Både voksne og børn får et saligt blik i øjnene, når der bliver sat en varm, velduftende tallerkenfuld kødboller i karry foran dem til aftensmad. Og sådan en portion skal du da også have, selvom du er alene hjemme.

Kødboller i karry er også en ret, som mange desværre nærmest kun kender i den version, man køber færdig i en plastikrulle.

Det er virkelig ærgerligt, for hjemmelavet mad smager bedre og er oftest også sundere. Færdigretter indeholder mere salt, sukker og fedt, end det er nødvendigt. Jeg håber, du vil prøve den her opskrift, fordi den smager godt, men som sidegevinst også er sund.

Regel nummer et ved kødboller i karry er, at der skal være rigelig med sovs. Og den her sovs skal ikke jævnes, da den får sin gode tykkelse ved, at ingredienserne i den bliver blendet.

Jeg håber, du selv lavet kødboller ved at følge en af opskrifterne på dem her på Kogepunktet. Men ellers er det fint bare at lave sovsen selv og så købe nogle frosne kødboller at putte i.

Her er, hvad du skal bruge:

1 grofthakket æble (ca. 90 – 100 gram uden skræl og kærnehus)
En stor gulerod (cirka 50 gram skrællet og fintrevet)
1 hakket løg (cirka 80 gram uden skræl)
1 spiseskefuld olie
2-3 teskefuld mild karry
3 deciliter vand
1 svine- eller hønsebouillonterning

Sådan gør du:

Hæld olie og karry i en gryde over næsthøjeste blus. Når karryen bobler lidt, hælder du løget i og steger to-tre minutter (det må ikke brune). Tilsæt æble og gulerod og steg to-tre minutter, imens du rører rundt. Tilsæt vand og bouillonterning, rør rundt og læg låg på.

Når sovsen har simret i 15 minutter, blender du den med en stavblender (eller moser den gennem en sigte). Tilsæt kødbollerne og varm igennem 5 – 10 minutter. Smag til med peber og evt. lidt fløde – men kun hvis du har det i huset. Serveres med kogte ris. Denne sovs er fryseegnet.

Vedrørende karryen: Det er ikke et mål med kødboller i karry, at sovsen er stærk. Køb derfor en helt almindelig mild karry i et supermarked og brug den.

Her er den anekdotiske version af kødboller i karry – og forklaringen på indlæggets billede:

I går, da jeg var på vej ind på biblioteket, passerer jeg en lille dreng i de elektriske døre. Drengen, der så ud til at være omkring de to år gammel, var særdeles målrettet på vej ud fra biblioteket og altså ud på Dag Hammarskjölds Allé. Men trods det målrettede udtryk, der var over drengen, var der også en mikroskopisk, nysgerrig tøven over den måde, han bevægede sig på: Der var sagt med andre ord helt tydeligt tale om en lille fyr på springtur!

Fra jeg passerede drengen, til jeg nåede frem til den konklusion, var jeg kommet et par meter indenfor på biblioteket. Så jeg vendte om og gik udenfor igen, hvor den lille mand var i færd med at kravle ned ad trapperne udenfor biblioteket. Han havde de sødeste, blå filt-sutsko på og ikke noget overtøj, så gensynet gjorde mig sikker i min sag. Samtidig var en ældre mand på vej op af trapperne.

”Hør, jeg tror, at drengen er ved at komme væk fra sine voksne,” sagde jeg til manden. ”– kan du ikke spærre vejen for ham, imens jeg lige løber ned i børneafdelingen og spørger, om der ikke er nogen, der mangler en cirka to-årig?”

”Jo da,” svarede manden og stillede sig venligt smilende for enden af trappen, så drengen ikke kunne komme helt ud på fortovet og – Gud forbyde det – helt ud til den befærdede vej.

Der var noget ved drengens udstråling, der fik mig til at tænke på W. Eugene Smiths kendte billede af sine to børn Juanita and Patrick (det ene af billederne til dette indlæg).

W. Eugene Smith var krigsfotograf. I forbindelse med en udsendelse for at dække Anden Verdenskrig, blev han hårdt såret af mortérild. På det tidspunkt, hvor han tog billedet, var det usikker på, om han nogensinde ville komme til at fotografere igen. Men trods af sine skader og stærke smerter lykkedes det ham at fange dette billede af sine børn. Da han tog billedet, troede han kun, at det ville have betydning for ham selv. Men netop dette billede blev udvalgt til og fremhævet på MOMAs Family of Man udstilling i 1955 og har siden talt stærkt til utallige mennesker. Du kan læse, hvad W. Eugene Smith selv skriver om billedet HER, og her er også et uddrag:

”While I followed my children into the undergrowth and the group of taller trees – how they were delighted at every little discovery! – and observed them, I suddenly realized that at this moment, in spite of everything, in spite of all the wars and all I had gone through that day, I wanted to sing a sonnet to life and to the courage to go on living it.”

… Men tilbage til Østerbro Bibliotek …:

Jeg nærmest spænede ned til børneafdelingen, hvor der straks var en yngre kvinde, der gav sig til kende, da jeg spurgte ud i rummet, om der var nogen, der manglede et barn.

I mellemtiden havde manden løftet den lille dreng op, og var kommet ind i børneafdelingen med ham. Drengen så helt rolig og tryg ud, og kvinden overtog ham og sagde tak til os. Manden og jeg fulgtes hen til døren igen og snakkede om, det vist var godt, vi havde spottet drengen: Sådan en lille fyr kunne virkelig være nået langt væk, inden det var blevet opdaget, han var væk.

Det er det, der er med børn. De er lynhurtige! Man kigger lige ned i en bog eller tørrer et andet barns næse og så – vupti – så har de med forbløffende hast bevæget sig overraskende langt væk. Jeg har heldigvis kun selv oplevet noget lignende, da min søn var tre år gammel og pludselig fik den idé, at han skulle løbe om kap med sig selv på kaj-kanten ved Waterfront Shoppingcenter. Sjældent har man set en mor accelerere så hurtigt som jeg gjorde, da jeg så ham sætte af langs det dybe havnevand!

Både børn og voksne skal derfor have en god, robust kost, der dulmer sindsoprivelsen og nærer kroppen. Der skal alt andet lige en del brændstof både til springture og til at vokse. Sådan en ret kunne f.eks. være boller i karry.

Risotto med champignon

Det tager lidt tid at lave risotto (cirka 20 minutter). Men til gengæld er retten genial, fordi den indeholder alt, hvad man skal bruge til et helt måltid. Når man spiser risotto, behøver man ikke lave tilbehør. Det er en alt-i-en ret, og derfor kvalificerer den selvfølgelig til at komme her på Kogepunktet, hvor målet er at spise godt, men også let og lækkert, når man er en til halvanden.

Hvis man vil, kan man selvfølgelig servere noget kød til risotto. Men det gør man faktisk ikke, når det skal være rigtigt. Det, jeg gør med den her risotto-version, er at servere en frisk tomat til. Tomatens syrligt-søde smag løfter den cremede tunge risotto, så det hele går op i en højere enhed.

Det, der er med risotto, er, at det simpelthen, når man laver den rigtigt, er den vildeste kulhydrat- og fedtbombe. Derfor laver jeg en version, som jeg selv synes smager af Italien, men uden de ellers obligatoriske store mængder smør. Der skal parmesanost i, og det er med til at give den lækkert cremede konsistens, der får risotto til at få ens tænder til at løbe i vand.

En af de første gange, jeg lavede den her risotto, ærgrede det mig lidt, at den ikke så mere flot og hvid ud. Det skyldtes, at jeg havde brugt væden fra champignonerne og vendt champignonerne ud i risottoen inden servering. Hvis man gør det, og alligevel gerne vil have en mere hvid risotto, kan man blege den med en teskefuld eller to soyafløde. Her er et billede af den,  jeg generelt bruger til at blege mad.

Den her portion er beregnet til én voksen. Det er en hovedret, hvor champignonerne gør det ud for kød. Men hvis man steger sig en kotelet, en hakkebøf eller et kyllingebryst til, er der nok til en voksen og et barn.

Desuden kan den her risotto-opskrift bruges som base for andre former for fyld end champignon. For eksempel kan du putte hvidløgsstegte rejer eller pande-grillede edamamebønner i. Det skal bare ikke være en alt for våd ingrediens, for så bliver risottoen smattet.

Pas altid på med at koge risotto for længe, for så bliver det bare til risengrød!

Det her skal du bruge:

200 gram champignon eller anden svamp med smag – for eksempel Karl Johan eller kantareler

En deciliter grødris (eller risottoris)
1 deciliter tør hvidvin
Et middelstort finthakket løg (cirka 50 gram)
Et fed hvidløg
1 spiseskefuld olie
En halv hønsebouillonterning opløst i 2 deciliter kogende vand
Cirka en deciliter vand mere – hvis risen har brug for det
1 isterning piskefløde (cirka 2 spiseskefulde) eller en lille spiseskefuld smør (kan udelades)
En halv deciliter fintrevet parmesanost
En knivspids cayennepeber

Rigeligt med friskkværnet peber ved servering
Et drys rosmarin ved servering
Et par kviste frisk timian ved servering

Smag eventuelt til med lidt ekstra salt. Men pas på med det, for både osten og bouillonen er salte.

Sådan her gør du:

(Alt i alt tager det her 30 minutter – inklusiv rensning af champignoner)

Rens champignonerne og steg dem hele ved høj temperatur på en tør pande. Stil dem til side, imens du laver risottoen.

Hak løget fint. Varm olien middelvarm op (på 4 på dit komfur) i en gryde. Tilsæt løgene og rør rundt til de er gennemsigtige. Pas på – løgene må ikke brune, for så bliver den færdige risotto også brunlig.

Tilsæt det finthakkede hvidløg. Lad det mørne med i cirka to minutter.

Tilsæt nu grødrisene Rør dem godt sammen med løg- og hvidløgsblandingen. Sørg for at få skrabet alle ris ned fra grydens kant, så de bliver godt stegt igennem, men uden de tager farve.

Når risene har optaget al olien og væden fra løg og hvidløg, tilsættes hvidvinen. Skru op på seks på blusset og rør grundigt rundt, så ingredienserne ikke tager farve, imens vinen fordamper / bliver suget op af risene.

Når det er sket, tilsætter du en deciliter bouillon og rører rundt, til risene har absorberet al væsken. Så tilsætter du den næste deciliter bouillon og rører rundt indtil den er næsten opsuget af risen.

Her skal du smage på risen. Hvis den stadig er hård inden i kernen, skal den koges lidt endnu og du må tilsætte en halv deciliter vand, som du lader koge ind, indtil risene stadig er faste, men dog har en cremet, sammenhængende konsistens. Hvis det ikke er nok, kan du tilsætte en halv deciliter mere. Det afhænger af, hvilke ris, du bruger, så det kan være ret forskelligt, hvor meget vand de kan trække.

Når konsistensen er rigtig, kan du tilsætte fløde eller smør og parmesanosten. Herefter tilsættes en knivspids cayennepeber. Cayennepeberet giver et næsten usynligt pift, der gør, at retten ikke bliver vammel.

Nu er det så, du kan vælge med nænsom hånd at vende dit fyld  – de stegte champignoner – i risottoen eller du kan servere dem oven på risottoen.

Hvis du vælger at blande champignonerne i risottoen, så hold nogle tilbage til at pynte med. For selvom du det kun er dig, der spiser med, skal det stadig anrettes lækrest muligt

Når du anretter risottoen på din tallerken, giver du den en generøst drys friskkværnet peber, et lille drys rosmarin og pynter med et par rensede kviste frisk timian.

Serveres med en eller flere solmodne, saftige tomater til. Og så måske et glas af den der tørre hvidvin, der alligevel skulle åbnes til risottoen?

♥ Husk, at hvis denne ret skal serveres for en vegetar, skal du skifte hønsebouillonterningen ud med en grønsagsbouillonterning.

♥ ♥ Billedet til venstre viser risottoen, hvor champignonerne har været skåret i kvarte og fået lov til at koge med et par minutter. Resultatet er en mere brun risotto.

Billedet til højre viser risottoen, hvor champignonerne er stegt hele og først vendt i risottoen lige inden servering. Begge dele smager godt.

Venstre version er mere gennemtrængende champignon-agtig, imens højre version er mere spændende for smagsløgene, da de forskellige smage er adskilt om end stadig sammen.

Pasta med røget laks i flødesovs

Den her ret er super nem og velsmagende. Der er kun tre  grundingredienser: Røget laks, piskefløde og forårsløg.

Er man i det luksuriøse hjørne, kan man tilføje et bundt grønne asparges i skiver og et drys safran-tråde.

Den her ret er opstået ved, at jeg ofte står med en rest røget laks.

Røget laks smager af meget. Derfor er det en god ingrediens i andre retter, selvom man typisk spiser det koldt på brød eller i salater.

Til denne ret behøver man derfor ikke ret meget laks for at få det til at smage igennem i retten. Også fordi fløde er en meget blid og modtagelig ingrediens, som bærer smagene med videre ud i retten. Mums.

Dybest set skal man bare koge så meget pasta, som man kan spise. Hvis du bruger fris pasta, går det virkelig hurtigt!

Når pastaen er kogt al dente, hælder man den til afdrypning i et dørslag, overskyller den med koldt vand (så den ikke koger videre) og stiller den til side.

Imens varmer man fløden i samme gryde, som man lige har kogte pastaen i. Når fløden næsten koger, tilsætter man den hvide del af finthakket forårsløg og lader det simre to minutter. Herefter putter man den røgede lask  og rører forsigtigt rundt et minut, så laksen deles, men ikke hakkes fuldstændig i småstykker og bliver til “laksegrød”.

Herefter hældes pastaen over i gryden med lakse-/flødesovsen og varmes igennem.

Serveres med den finthakkede del af forårsløget ovenpå.

Krydres med salt og peber.

Eksempel på portioner (til en person):

0,5 deciliter piskefløde
2 rensede forårsløg
50 gram røget laks
1 knivspids cayennepeber + salt og peber

* Hvis du har mod på at tilsætte safran, skal det i fløden samtidig med forårsløget.

** Hvis du har grønne asparges, skal de dampes og serveres ved siden af – det bliver lidt grød-agtigt, hvis man putter de i sovsen.

*** Hvis du synes, sovsen er for tyk, kan du tilsætte en smule vand. Prøv dig frem en spiseskefuld ad gangen. Men bemærk, at sovsen skal klistre til pastaen – ikke flyde i stride strømme ved siden af.

Rødbede- og gulerodssalat med mørbrad og brun sovs

Som det nok vil fremgå, kan jeg godt lide mad. Jeg er også for glad for at spise – så meget, at jeg ofte får lavet god mad for ofte.

Derfor er jeg nødt til at holde mit fødeindtag nede og især styre udenom pasta, ris, kartofler og hvidt brød. Men det gør nu heller ikke så meget, for det kan sagtens blive en vildt lækker middag for en enkelt ud af det alligevel.

Som tidligere beskrevet fryser jeg kød i mindre portioner for, at de større portioner, man er nødt til at købe, ikke går til spilde. Ofte er man måske også tilbøjelig til at komme mere kød i en ret, end den egentlig behøver, fordi man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med overskydende fersk kød.

Konkret havde jeg noget mørbrad tilbage fra en aften, vi havde gæster ovre til mørbradgryde. Men altså: Jeg tøede i løbet af nogle minutter mørbradbøfferne op i koldt vand (i plastikposen selvfølgelig).

Der ud over havde jeg et par gulerødder og nogle rødbeder, som jeg har brugt til at bage lyserøde boller og til at lave presset juice af.

Ud af det lavede jeg en salat med rødbede og gulerod, som smager utroligt godt med alt lidt kraftigt kød (okse, svin, lam) og en god, robust sovs.

Jeg skræller rødbede og gulerod (så meget, man kan spise – men der skal cirka være lige meget af hver) og skræller lange, tykke flager af. Det blander jeg sammen lige inden servering (ellers tager gulerødderne bare for megen farve af rødbeden).

Det vigtige med rødbede- og gulerodssalaten er, at man serverer en god, smagfuld sovs til. Ellers smager det ærlig talt ikke af alverden.

Med hensyn til fløde er jeg blevet træt af altid at brænde inde med overskydende piskefløde. På gode dag får jeg frosset overskydende fløde i isterningebakker. Men for tiden har flødeskum på spraydåse stående i køleskabet. Det ér pisket og holder længere tid end fersk fløde, og det kan både bruges til desserter og i det salte køkken – som her i en sovs.

Her er,  hvad du skal bruge:

Svinemørbrad skåret i cirka to centimeter tykke skiver
Fedtstof til stegning
Et lille, finthakket løg
En halv svinebouillonterning
En deciliter fløde fra flødeskum på dåse/sprayflaske
En halv deciliter vand
Frisk timian svarende til en kvart teskefuld tørret timian
Salt og peber

Til salaten:

Rå rødbede
Rå gulerod

Sådan gør du:

Skræl gulerod og rødbede. Skræl tykke skiver “på den lange ende” af dem (i hver sin tallerken, så rødbeden ikke står og smitter af på guleroden).

Varm fedtstof på en pande. Brun mørbraden godt på begge sider. Tilsæt løget. Steg til mørbraden er fast, når du trykker på den.

Tag mørbraden op på en tallerken, som du dækker med en anden tallerken (for at holde den varm).

Put vand i panden, ned til løget. Tilsæt bouillonterningen. Rør rundt indtil bouillonterningen er helt opløst. Tilsæt timian. Rør rundt et minut. Tilsæt flødeskummet. Rør rundt. Tilsæt madkulør efter behag. Smag til med salt og peber. Put mørbraden oven i sovsen for at få varmen lidt igen.

På din tallerken blander du nu rødbede og gulerod. Tag mørbraden op og anret på rødbede/gulerodssalaten. Hæld rigelig med sovs over mørbraden og noget af salaten.

Spis!

Low carb bananpandekage til en enkelt

Jeg er ikke vild med banan. Jeg mener, at banan er børnemad. Det er sødt, klistret, pletter og … arj, jeg kan bare ikke ha’ det.

Men banan er godt til børn (især skåret i skiver serveret med et drys kanel på enten en skive ristet rugbrød eller en stykke knækbrød). Derfor har jeg ofte bananer i huset.

Og selvom man sikkert også kan sige mange gode ting om banan, så er det desværre ikke muligt at få bananer med ben at gå på. Det vil sige, at når de først ligger i mit køleskab, så går de ingen vegne. Derfor, selvom jeg er alene hjemme, kan jeg sagtens brænde inde med en banan eller to.

I aftes, da jeg var rigtig træt, ugidelig og i øvrigt lækkersulten, fandt jeg en overmoden banan i vores frugtskål. Normalt bruger jeg overmodne bananer til bananmuffins. Men det var ikke lige den vej, jeg skulle hen den dag. For hvis jeg bager seks muffins, når jeg er alene hjemme, spiser jeg dem alle sammen. Det går simpelthen ikke. Jeg overvejede også at gå ned i vores lokale kiosk og købe mig et stykke chokolade eller en pose slik. Men det holder jo heller ikke.

I stedet lavede jeg banan-pandekage. Super nemt og lækkert. Selvom der er banan i. Ja, faktisk fordi der var banan i.

Der er mange, der er rigtig gode til at bruge banan i alt muligt, og jeg har da også selv brugt det f.eks. til at søde havregrød med. Min gode bekendte fortalte mig i dag, da jeg brokkede mig over bananer, at han for nylig lavede friske jordbær med banan-flødeskum til sine to små børn. Banan-flødeskummet var bare most banan i pisket flødeskum. Lækkert! Det må jeg nok prøve en dag.

Det skal du bruge til banan-pandekagen:

1 æg
1 meget moden banan
0,25 teskefuld stødt kanel
0,25 teskefuld sødemiddel
1,5 til to spiseskefulde fuldkornshvedemel, grahamsmel eller hvad du har af groft mel

En skål
En sigte/si (eller en gaffel)
En slip-let pande
En ske

Sådan gør du:

Sæt panden på komfuret og skru op til højeste temperatur-
Mod bananen genne sigten/sien. Eller mos den grundigt med en gaffel.
Tilsæt ægget. Rør grundigt rundt.
Tilsæt kanel og mel. Rør grundigt rundt.
Tilsæt sødemiddel. Rør grundigt rundt.

Når panden er så varm, at vandet fordamper med det samme, når du drypper en dråbe vand på, er den klar til at stege din pandekage.

Hæld al dejen ud på panden og fordel til et cirka 0,5 cm tykt lag.

Hold øje med kanterne. Når pandekagen er lysebrun, når du løfter kanten, skal den vendes. Løsn den forsigtigt hele vejen rundt til den slipper.

Vend pandekagen og bag den til den er blevet fint lysebrun på begge sider.

Kan serveres med, hvad du synes. Men jeg synes, den smager fint uden noget på eller til – ud over en varm kop te. På billedet er jeg kommet til at servere den for mig selv med nogle friske bær og lidt ahorn sirup.

Bemærk, at der ikke behøves fedtstof til stegningen af pandekagen, så længe du bruger en slip-let-pande og først hælder dejen på panden, når den er mege varm.

Bemærk, at du ikke må blende ægget – så mister det sin binde- og hæveevne og dejen bliver sværere at få til at slippe slip-let-panden.

Egoist-tarteletter med høns i asparges

Tarteletter er gammeldags dansk mad, der er rigtig nordisk comfort food.

Kombinationen af den sprøde butterdejsskal med den cremede, fyldige fyld luner langt ind i sjælen, hvad end det er en kold vinterdag eller køn forårsdag, hvor man har nydt at være udenfor og derfor ikke er i humør til de helt store armbevægelser i køkkenet. Og det kan sagtens laves til en enkelt.

Køb bundene i et hvilket som helt dagligvarebutik. Varm dem på brødrister eller et par minutter i ovnen.

Fyldet kan være hvad som helst. Men en klassiker er høns i asparges. Det kan være kyllingekødrester eller det kan være som jeg bedst kan lide det: Lavet af det fedtfattige kød fra kyllingebrystfilet.

Sovsen – eller stuvningen om man vil – kan man enten lave på bouillon og mælk eller fløde. Sovsen kan jævnes med maizena eller, som det sig hør og bør, med en melbolle.

Hvad angår farven på sovsen/stuvningen, så bruger jeg, hvis det skal se rigtig rigtig lækkert ud, lidt soya cuisine til at få en helt hvid sovs. Men sovsen skal ikke baseres på soya, så smager det ikke rigtigt.

Tarteletter er vildt nemt at lave, fordi du dybest set bare skal stuve kylling og asparges og så fylde det i tarteletbundene. Så det er perfekt til en – eller halvanden.

Det skal du bruge:

En dåse hvide asparges
Et kyllingebryst (per person)
2,5 mælk
1 bouillontenring
0,5 hønsebouillonterning til vandet, du koger kyllingen i
1 teskefuld smør eller tilsvarende fedtstof
En spiseskefuld hvedemel
Salt og peber
Evt. persille til pynt
Evt. et par spiseskefulde soya cuisine (vegetarfløde) til at hvidte med

Sådan gør du:

Sæt en gryde over med 4 deciliter vand. Put en halv bouillonterning i. Bring den i kog.
Skær kyllingebrystet i små, ensartede firkanter på cirka en halv centimeter på hver led.
Hæld vandet fra en dåse asparges (du skal ikke brues asparges-vandet til noget).
Når vandet koger, putter du kyllingefirkanterne i og rører grundigt rundt, så de ikke klistrer sammen under kogningen. Kog i 4 minutter.
Hæld kogevandet fra kyllingekødet og læg kødet over på en tallerken.
I samme gryde, som du har kogt kyllingen i, putter du nu fedtstoffet i. Det skal smelte men må ikke brune.
Når smørret er smeltet, putter du melet i og rører grundigt rundt. Når det har lavet en lille “bolle”, begynder du at tilsætte mælken lidt efter lidt under omrøring. Når al mælken er tilsat – eller du synes sovsen er tynd nok – tilsætter du bouillonterningen.
Bemærk, at stuvningen/sovsen skal være meget tyk, for den bliver tyndere igen, når du tilsætter aspargeserne.
Når bouillonterningen er opløst, tilsætter du asparges og kylling og varmer igennem. Det skal ikke koge. vis du vil putter soya cuisine i, er det nu, du skal gøre det.
Varm tarteletbundene på brødristeren.
Hæld så meget sovs i hver tarteletbund, som du kan lide. Opskriften her er nok til fire bunde.

His du ønsker at spise tarteletter som hovedmåltid, smager asparges/kyllingeblandingen godt sammen med ris.

Thai grundopskrift med hakket kød

For nogle dage siden lavede vi den gode, klassiker kåldolmere med spidskål. Det gør, at der ligger en rest spidskål i køleskabet og føler sig overset. Og det går jo slet ikke.

Spidskål, eller hvidkål, hvis man har det, smager utroligt godt i retter med meget smag i. Kålen giver desuden fylde og struktur i gryderetter, mætter og er sund.

Samtidig har jeg noget iceberg-salat, som er blevet lidt brunt på snitfladen. Det vil ikke se særligt appetitligt ud i en salat, men kan stadig sagtens spises. Iceberg-salat er generelt godt i tilberedt tilstand i asiatiske retter, hvor det giver en lidt lettere og mere frisk smag til retten end kål. Faktisk køber jeg nogle gange iceberg alene med henblik på at bruge det i varme retter (og altså ikke for at bruge det til grøn salat.

Der skal altså både spidskål og icebergsalat i dagens thai-ret.

Der er to ting, der går igen i mange thai-retter: Fish sauce og oyster sauce. Begge dele kan efterhånden købes i det fleste dagligvarebutikker. Jeg holder dog personligt meget af at købe det hos grønthandlere, der er specialiseret i asiatiske varer, da produkterne der ofte er stærkere i smagen og oftere endda billigere.

Både fish sauce og oyster sauce lugter meget stærkt og smager ikke så godt, hvis man bare prøver det direkte af flasken. Men det skal man ikke lade sig skræmme af: Det smager godt, når det først er kommet i retten og er simret igennem.

Det skal du bruge:

125 gram hakket kalv og flæsk (kan erstattes med hakket svine-, okse- eller kalkunkød eller et kyllingebryst)
2 – 3 blade spidskål eller hvidkål
En gulerod
Et lille løg
En grøn chili (rød, hvis du bruger hakket oksekød) Pas på det ikke bliver for stærkt – start med en kvart og tilføj, hvis du ikke er overbevist chili-entusiast
2 fed hvidløg
Et kvart til et halvt iceberg-salathoved
Et teskefuld reven ingefær
2 spiseskefulde fish sauce
1 spiseskefuld oyster sauce
2 – 3 spiseskefulde soya
0,5 bouillonterning (samme smag som den variant kød, du bruger)
1 deciliter vand
En halv lime

Sådan gør du:

Skyl spidskål og iceberg grundigt.
Snit kål og iceberg fint, men læg det i hver sin bunke på en tallerken.
Skær løget i kvarte.
Skær hvidøget i skiver.
Skræl og riv ingefæren.
Skræl guleroden og skær den i tynde, lange stave.
Sæt en grude over blusset. Skrue op på maksimal temperatur. Put løget i gryden. Du behøver ikke fedtstof, når du starter løgene fra kold gryde.
Når løgene er begyndt at blive brune vender du dem og putter hakkekødet i. Rør rundt indtil det begynder at blive grynet.
Tilsæt hviløg og chili. Rør rundt et minut.
Tilsæt spidskål og gulerod. Rør rundt et minut.
Tilsæt vand, bouilonterning, oyster sauce og fish sauce. Rør rundt.
Læg iceberg-salaten ovenpå kød-blandingen. Hæld to soyaen ud over. Læg låg på, skru ned på laveste blus og lad simre i 10 minutter.
Efter 10 minutter rører du grundigt rundt i gryden, smager retten til med mere soya og eventuelt noget peber.
Tag retten af blusset. Hvis du lader gryden stå, bliver grøntsagerne bare slatne.
Hvis du har det, så drys et halvt finthakket forårsløg hen over retten, lige inden du serverer den (forårsøget skal altså ikke koge med).
Smag til med friskpresset lime.

Tilbehør:

Jeg har her brugt en portion glasnudler, der bare skal trække tre minutter i varmt vand. Alternativt kan man bruge minut-nudler, der kan købes i de fleste dagligevarebutikker for et par kroner. Retten smager også godt med kogte ris. Det er dog ikke nødvendigt at spise nogen kulhydrater til, da der er megen kål i retten, og den derfor mætter fint uden.

Nok til en meget sulten voksen og til halvanden (en voksen med et barn), hvis der serveres ris eller nudler til.

Da der er grøn chili i, passer denne ret bedst med svinekød eller kylling. Men man kan med held putte en hvilken som helst kødtype (dog ikke lam) i. Hvis man bruger hakket oksekød, smager det godt at bytte den grønne chili med rød chili og tilføje en enkelt frisk tomat.

Retten er meget aromatisk, så den kan serveres for vegetarer (uden kød i, selvfølgelig). Dog skal man være opmærksom på, at, retten kun er for vegetarer, der er okay med at spise fisk, for fish sauce er blandt andet lavet af fermenteret fisk og oyster sauce af østersekstrakt.