Småkager med tahin

Hele maddelen af internettet synes for tiden at være ramt af begejstring over tahin-småkager. Det er der god grund til. Jeg fik selv småkagerne for første gang for mange år siden i Israel, og har aldrig selv formået at afkode, hvad det var for en særlig ingrediens, der var i de små, smuldrende lækkerbidskener. Men det er altså tahin, kan jeg nu konstatere.

Grunden til, jeg synes, du skal prøve at bage småkagerne, er de smager vildt lækkert. Det er det perfekte tilbehør til en kop te eller kaffe, og fordi kagen ikke er overvældende sød, føler man sig ikke oppustet og klistret, selvom der ryger et par stykker (eller fem) ned.

Dog skal man ikke gøre sig nogen illusioner om, der her er tale om en slankesmåkage! Ud over tahinen er der rigeligt med smør i.

En anden grund til, jeg har lavet den her til danske smagsløg modificerede tahinsmåkager er, at jeg er sikker på, du nok ikke altid får lavet din egen tahin, som jeg ellers opfordrer til, man gør HER.

Dermed er der en chance for, du har et stort glas tahin stående, som du ikke får brugt, fordi det alligevel er begrænset, hvor tit, man laver vores lækre hummus, som du kan se opskriften på HER. Den tahin, du har købt, kan du nu få brugt til småkagerne.

Det, jeg godt kan lide ved tahinsmåkagerne, er, at de smager lidt nøddeagtigt og sødt. Men da tahin er lavet af ristede sesamfrø, er nøddesmagen langt mere forfinet end den, man får med f.eks. peanutbutter. Men jeg opfordrer dig altså stadig til at lave din egen tahin, for selv elsker jeg at se de gyldne sesamfrø blive let lysebrune på panden, når de bliver ristet. Det er lidt ligesom den skønhed folk får, når de bliver langsomt solbrune på en strand (uden sammenligning i øvrigt). Men købt tahin er også helt fint.

Jeg har lavet min egen version af de her tahinsmåkager, hvor jeg bryder med et princip, jeg ellers har, om at tingene skal være enklest mulige. Jeg tilføjer nemlig brun farin til den oprindelige (åbenbart israelske) opskrift. Brun farin fremmer den varme, fine smag, som sesampastaen (altså tahinen) har og giver en ekstra nuance sødme, uden det giver følelsen af, det er så sødt, at det isner i tænderne.

Småkagerne er så lette at lave, at jeg har lavet dem sammen med min søn. Det er en rigtig god børneopgave at presse småkagerne lidt flade med en gaffel.

Som billedet til højre viser bliver småkagerne bedst, når de er cirka dobbelt så store som en 10-krone. Det vil sige, de skal rulles ud til en lille kugle og trykkes flade, så de er nogenlunde på størrelse med en 20-krone før bagning.

Det skal du bruge:

100 gram smør
1,1 deciliter sukker
2 spiseskefulde brun farin
1,1 deciliter tahin
2,5 deciliter hvedemel
En knivspids salt
1 teskefuld bagepulver

Sådan gør du:

Tag smørret ud af køleskabet, så det kan blive blødt.

Tænd ovnen på 180 grader. Put bagepapir på en bageplade.

Når smørret er blødt nok til, du kan røre i det, putter du det i en skål (eller din foodprocessor) og tilsætter sukker og brun farin. Pisk/rør i et par minutter, så massen er ensartet og hvidlig.

Tilsæt tahin og salt og rør grundigt rundt.

Rør bagepulveret ud i melet. Det er vigtigt, at bagepulveret bliver fordelt ensartet.

Rør mel/bagepulver i skålen med smør/sukker/brun farin/tahin/salt. Der skal røres et minuts tid.

Når dejen er ensartet i konsistens og farve, former du den til små kugler (kuglerne skal cirka være på størrelse med en færdig pebernød). Fordel kuglerne på bagepladen med fem centimeters afstand.

Dejen kan godt smuldre lidt. Hvis den gør det, så saml den med et forsigtigt tryk. (Hvis kanterne på de færdige småkager er for uensartet, smuldrer kagerne for nemt i kagedåsen eller mellem fingrene, når du tager dem op.)

Når alle kuglerne er fordelt på bagepladen, giver du dem et let tryk med en gaffel, så de får et fint gaffel-aftryk. De skal cirka være trekvart centimeter høje  på deres laveste punkt. Dette er en oplagt – og vigtig – børneopgave.

bag kagerne på midterste rist i ovnen i 10 – 14 minutter. Det afhænger af din ovn. Hold øje med kagerne efter 10 minutter. De skal være mørkt lysebrune.

Når kagerne er færdige, er det vigtigt, du lader dem køle af på pladen et par minutter. Derefter vipper du dem over på en bagerist, hvor de skal køle helt af, før de spises. Ellers smuldrer de bare og smager ikke igennem.

Spises efter forgodtbefindende – men smager særligt godt til en stærk kop te.

* Du kan godt lave småkagerne større. Det vigtigste er, at du sørger for, de ikke er tykkere end cirka trekvart centimeter høje inden bagning.

Hummus – god, billig og sund

Det er ikke en formue, hummus koster i dagligvarebutikkerne. Men hvorfor købe det, når du enormt nemt kan lave din egen sundere og endnu mere lækre hummus langt billigere?

Desuden er der en stor tilfredsstillelse i at vide, hvad der rent faktisk er i ens mad.

Det er for eksempel min klare fornemmelse, at megen af den humus, jeg igennem tiden har købt, har været lavet med olier af ringere standard, end jeg ellers normalt ville vælge. Jeg kan også se på indholdsfortegnelsen, der er meget mere olie i købe-hummus, end jeg mener, der behøver at være. Hvis jeg skal være tyk, skal det være fordi jeg har mæsket mig i chokoladekage, ikke fordi der er unødvendige, skjulte fedtstoffer i min hummus.

Det centrale i humus er kogte kikærter. De kan købes for en femmer per dåse. Du kan selvfølgelig også selv koge dine kikærter.

Før jeg ligesom kom i gang med at koge egne kikærter, gjorde jeg mit til det globale madspild. For de tørrede kikærter, jeg købte, lå så længe inde i køkkenskabet, de nærmest blev til små fossiler. Men det er nemt og herligt billigt at koge kikærter selv.

Den eneste hage ved at koge kikærter selv er, at de skal stå i blød mindst 12 timer (maksimalt 24 timer) i rigeligt vand. Derefter koges de i frisk vand i 45 minutter med en bouillonterning efter eget valg. Man bør ikke koge kikærter mere en 45 – 50 minutter, da de så bliver vandede i smagen og mister deres karakter, synes jeg. Efter kogningen sies kikærterne i et dørslag, overhældes med koldt vand, og så er de ellers klar til brug.

Fordi jeg nogle gange efter pludselig indskydelse får lyst til at lave hummus, har jeg altid selv en dåse færdigkogte kikærter stående. Det er lidt træls at måtte vente 12 timer, hvis inspirationen pludselig er over en. Og værre er det altså heller ikke i mine øjne at gøre brug af konserves.

Man kan få gode, økologiske dåsekikærter, hvis øko er vigtigt for en. De koster dog noget mere end de billigste dåsekikærter. Faktisk lige så meget som en hel pose tørrede kikærter. Men hvis du ved, du kun en sjælden gang i mellem bruger kikærter, skal du da bare gøre det nemt for dig selv og købe en dåse.

Afgørende ingrediens i hummus: Tahin!

Noget andet, der dog stadig går til spilde for mig, hvis jeg køber et helt glas – og som er meget vigtigt, når man laver hummus – er tahin.

Tahin er en olieret pasta af ristede, malede sesamfrø tilsat olie og lidt salt.

Et glas hæderlig tahin koster omkring de 30 kroner. Og til en portion hummus (lavet af en dåse kikærter) skal der ikke bruges mere end en til tre spiseskefulde. Når jeg køber et helt glas tahin, ender det stadig med at være spild af mad. For jeg når aldrig at få tahinen spist, før det når at blive harskt.

Derfor er jeg begyndt at lave min egen tahin, som du kan finde opskriften på her. Det smager rigtig godt og er endog særdeles fornuftigt prismæssigt.

Men tilbage til hummussen.

Jeg synes, at hummus er pålæg. Men det er også godt som dip til dit og dat – for eksempel grøntsagsstænger, arabisk brød, ristede rugbrødshapsere. Det er også en klassiker i pitabrød.

Det er klart, at der er næsten lige så mange måder at lave hummus på, som der er at lave frikadeller på. Ja, faktisk sikkert flere, da hummus, der oprindeligt må siges at være en klassisk, mellemøstlig ret, nærmest spises verden over.

Opskrift på hjemelavet Hummus

Det skal du bruge:

En dåse kogte kikærter (240 gram kogte kikærter)
Tahin af 30 gram sesamfrø (cirka to spiseskefulde)
To fed hvidløg
Saften af en halv til en hel citron (start med saften fra en halv og tilsæt mere til sidst, hvis du synes)
En deciliter god olivenolie
En spiseskefuld spidskommen
En halv teskefuld cayennepeber
En kvart teskefuld salt – eventuelt mere (smag dig frem drys for drys)
Et drys sort peber
En halv deciliter koldt vand (mere, hvis du vil have hummussen tyndere og mere luftig)
Sådan gør du:

Skyl kikærterne grundigt i koldt vand. Lad dem dryppe lidt af i en si eller et dørslag.

Put alle ingredienser undtagen vandet i en food processor, blender stavblenderglas eller hvad du har til at blende. En stavblender er typisk nok.

Blend til massen er så glat som du ønsker det. Jeg kan bedst lide min hummus helt glat, det vil sige uden klumper.

Hæld langsomt vandet i kikærtemosen, imens du blender, indtil du synes, hummussen er så tynd som du ønsker den.

Hvis du synes, hummussen stadig ikke er tynd nok, kan du tilsætte en spiseskefuld koldt vand ad gangen, imens du blender, indtil du synes, humussen er lind nok. Vandet er også det, der gør hummussen luftig. Men alt selvfølgelig med måde.

Smag på hummussen. Tilsæt mere krydderi efter smag og behag. Hvis du synes, der mangler noget, er det typisk fordi, du skal putte mere spidskommen i.

Bemærk, at hummus virkelig sætter sig i smagen efter nogle timer. Så hvis du synes, den smager af for lidt, så pas på med at gå helt amok med krydderidåserne: Smagene finder takten efter nogen tid. Så smag eventuelt til igen efter et par timer i køleskabet.

Hjemmelavet tahin

Jeg har tidligere skrevet opskriften til Himmerigsmundfuld på rugbrødsrest. Det er en mad med hummus, sumak, pesto og æble.

Det er en snackagtig mellemmad, man hurtigt kan få spist en del af. Den smager simpelthen forrygende.

Men hvor er det dog dyrt at købe hummus. Især i forhold til, hvad det koster at lave selv. Derfor er jeg begyndt at lave det selv. Opskriften kan du finde her.

Ud over kikærter er en meget vigtig ingrediens i hummus tahin. Tahin er en pasta af knuste, ristede sesamfrø tilsat olie og eventuelt lidt salt.

Man kan købe et helt glas tahin for cirka 20 – 30 kroner. Men problemet med tahin er for mig, at jeg aldrig får spist et helt glas, før det bliver harsk. Dermed er det penge ud af vinduet, fyld i mit køleskab og simpelthen et irriterende spild af mad.

Derfor er jeg begyndt at lave min egen tahin, der passer til den mængde, jeg skal bruge, når jeg laver hjemmelavet hummus.

Jeg har en elektrisk kaffekværn, jeg ikke længere bruger til at male kaffebønner i. I stedet bruger jeg den til at kværne krydderier – og nu også ristede sesamfrø til hjemmelavet tahin. Du kan også bruge en morter.

Tahin smager af solskin, når det er lavet rigtigt. Det smager varmt og lidt fedt på en planteagtig, nøddeagtig måde. Hvis du forsøger at lave hummus uden tahin, bliver det ikke rigtigt. Det er tahin’en, der gør’ed.

Køb en lille pose afskallede (lysegule) sesamkerner. Det koster vel en 10’er for 100 gram. De sesamfrø, du ikke bruger til tahin, kan du drysse ovenpå bagværk som pynt og smagsgiver eller putte dem ristede i salater.

Det skal du bruge:

30 gram afskallede sesamfrø (kan købes i små poser med ned til 70 gram)
En til to spiseskefulde rapsolie eller anden smagsneutral olie
Et lille drys salt

Sådan gør du:

Vej sesamfrøene af på en vægt
Hæld dem på en tør pande
Rist sesamfrøene, indtil de er lysebrune og smager nøddeagtigt, når du knaser dem mellem tænderne
Køl sesamfrøene af på en tallerken
Mal sesamfrøene i en kaffekværn eller en morter – de bliver til en fed modellervoksagtig masse, når det er malet tilstrækkeligt
Bland de malede sesamfrø med en smule olie
Tilsæt en lille smule salt (smag dig frem, hvor du tilføjer lidt efter lidt)

Du kan roligt lave en hel pose sesamfrø på en gang og opbevare tahinen i køleskabet i et glas med tætsluttende låg. Olien i tahinen flyder ovenpå, så inden brug skal du bare huske at røre den godt sammen.

Forklaring til billedet:

Til venstre de ferske sesamfrø på panden.

Billedet midt for viser ikke-ristede sesamfrø øverst og ristede sesamfrø nederst. Hvis man har lyst kan man godt riste dem mere endnu, men det afgørende er bare, sesamfrøene smager nøddeagtigt. De må endelig ikke blive mørkebrune.

Til højre, hvordan de ristede sesamfrø ser ud, efter de er blevet malet, men før der er tilsat solsikkekerneolie og salt.