Butternut squash med chili og vegansk fløde

Jeg elsker kød. Men nogle gange er der alligevel nogle vegetarretter, der er så mættende og lækre, at jeg på ingen måde savner kød på tallerkenen.

Butternut squash med chili og vegansk fløde er sådan en ret.

Når man steger butternut squash, får den en kød-agtig konsistens, som appellerer til de fleste, der ellers ikke føler, de kan blive ordentligt mætte af vegetarmad. Dermed er butternut squash med chili og vegansk fløde en god ret at begynde med, hvis man godt kunne tænke sig at prøve noget vegetarisk uden at behøve kokkerere i timevis og købe specielle råvarer ind, som man aldrig får brugt op.

Som med de fleste retter her på kogepunktet.dk, så er der ganske få ingredienser i retten. Der ud over er de ingredienser, der skal bruges, nogle man kan have i sine gemmer og bruge i mange andre sammenhænge.

Der skal bruges tørret persille, som er perfekt i en husstand med halvanden: Med tørret persille, behøver du ikke stå og rense og vaske persille, men har det altid klar i køkkenskabet. Retten bliver bedst med tørret persille, så du må simpelthen ikke en gang bruge frisk persille, hvis du har tid og lyst til at stå og rense jord ud af persilleblade.

Du skal også bruge tørrede chiliflager. Og ligesom med den tørrede persille, så bliver rettet mindre vellykket, hvis du bruger frisk chili. Så det kan næsten ikke være nemmere.

Den mest specielle ting, der er i retten, er soyafløde. Det lyder måske besværligt, men det fås både i Irma, Brugsen og Meny til omkring 12 kroner per 2,5 deciliterskarton. Jeg bruger Naturli’ økologisk soya cuisine (du kan se, hvordan produktet ser ud ved at klikke her). Den har en god smag og giver en perfekt, cremet konsistens. Vær blot opmærksom på, at retten ikke må koge, efter du har puttet soyafløde i, for så skiller sovsen.

Fordi butternut squash smager lidt sødt, er det særligt vigtigt, at du bruger lidt chili, selv hvis du ikke er så vild med stærk mad. Uden chili (eller en knivspids cayennepeber) bliver retten lidt dessertagtig på den forkerte måde.

Retten serveres med ris. Og der er det vigtigt, at du bruger enten jasminris eller bashmati, fordi de er milde og søde på en måde, der harmonerer perfekt med butternut squashen.

Her er, hvad du skal bruge til en person:

En halv butternut squash
Fire fed hvidløg
En teskefuld olie
En kvart til en hel teskefuld tørrede chiliflager (afhænger af, hvordan du har det med chili)
1,25 deciliter soyafløde
Evt. en halv deciliter vand
Salt

Sådan her gør du:

Vask butternut squashen, halvér den, tag kernerne ud, skræl den og skær den i tern på cirka 1,5 gange 1,5 centimeter.

Varm olien op på næsthøjeste blus og put butternut squash-stykkerne på. Steg dem let lysebrune.

Tilsæt hvidløget og skru ned på 3. Steg nænsomt videre og hold godt øje med, at hvidløget ikke bliver brunt. Fra start til slut på panden skal der steges i cirka 12 minutter.

Sæt risen over.

Hæld chiliflager på butternut squashen og skru ned på laveste blus. Stik en kniv i butternut squashstykkerne – de er færdige, når de er lige så bløde som en perfekt kogt kartoffel. Hvis de allerede er bløde nok, når du sætter risen over, så sluk for blusset, indtil risen er færdig.

Når risen er færdig, hælder du soyafløde over butternut squashen, rører godt sammen uden at mase butternut squashen og varmer forsigtigt igennem. Det må ikke koge. Smag til med salt. Du skal ikke bruge peber i denne ret.

Serveres med et meget generøst drys tørret persille. Persillen er vigtig, fordi dens parfumerethed spiller sammen med butternut squashens sødme og chiliens kant.

Pandestegt torsk med aioli og nye kartofler

Jeg synes, at fisk er for dyrt. Derfor må jeg indrømme, vi ikke spiser det så ofte, som vi burde.

Med “burde” mener jeg såmænd bare, at det smager rigtig godt (ingen løftede pegefingre her). Især når det er tilberedt rigtigt. Og det er meget nemt og hurtigt at tilberede fisk – især på panden.

Generelt kan man sige med fisk, der ikke er paneret, at det skal på en meget varm slip-let-pande og så stå og få stegeskorpe, før man begynder at pille ved det. Hvis man rykker rundt på fisken på panden, inden den har fået stegeskorpe, går den i stykker.

Jeg kan godt få fedt-fnidder. Det vil sige, at jeg forsøger at spare på fedtet i situationer, hvor det er tosset. Det skete i dag, hvor jeg stegte vores torskeloins. Med lidt mere fedt på panden var mit torskestykke ikke smuldret, som det gjorde, da jeg vendte det (se filmen nederst i indlægget).

Men bort set fra det, så synes jeg, man skal unde sig selv at stege fisk. Se at få det gjort. Se at få det prøvet.

Dagens fisk var på tilbud i vores lokale supermarked. Hvis man holder øje, er der faktisk jævnligt fisk på tilbud. Den letteste fisk at stege er laks med skind på. Det er super let at få perfekt sprødt skind og saftigt, mørt kød. Torsk er lidt sværere, ligesom andre hvide fisk. Synes jeg. Men prøv dig frem.

Ud over torsken har vi fået nye kartofler fra altanen. De er så fine, det er synd at drukne dem i sovs eller smør. Men fordi torsken er så mild i smagen, har jeg lavet aioli (hvidløgsmayonnaise) til og drysset rigeligt med hakket kruspersille hen over hele baduljen. Det er nogle smage, der taler fint og kultiveret sammen med dæmpet, men umiskendelig stemme.  En forfinet himmerigsmundfuld, der er dansk og sommer og juliaftener, som er lyse – også selvom det regner.

Når jeg laver aioli selv, skyldes det, at jeg godt kan lide, at der er styr på, hvad for nogle ingredienser, der er i hvidløgsmayonnaisen. Jeg bruger en lødig, mild, økologisk olivenolie. Det vil sige, at selvom fedtindholdet er højt, så er det godt, sundt fedt, der er i.

En anden god grund til selv at lave aiolien er, at når man alene laver en portion, så er der mindre risiko for, man kommer til at overspise: Hvis man man har et glas mayonnaise i sit køleskab, er det alt andet lige fristende (og meningen) at spise det. Her laver jeg kun lige akkurat det, vi skal bruge.

Det tager cirka 30 minutter i alt at lave hele molevitten og opskriften er til halvanden.

Det her skal du bruge:

Til torsken:

225 gram torskeloins
Et spiseskefuld stegeolie
Salt og peber

Så mange nye kartofler, I kan spise.

Et bundt kruspersille (den typiske størrelse fra discountsupermarkeder).

Til aiolien:

En æggeblomme
En halv teskefuld dijonsennep
En kvart teskefuld salt
Et halvt – et helt fed hvidløg
0,75 deciliter mild olivenolie

Sådan her gør du:

Nip persillen ned i en dyb skål koldt vand. Rør rundt, så eventuelle jordrester bliver vasket ud, og stil til side, så jordresterne synker til bunds i vandet.

Skyl de nye kartofler og sæt dem til kogning. Husk at salte kogevandet, så smager kartoflerne bedst og holder formen under kogningen.

Tag ægget ud af køleskabet.

Varm en slip let pande godt op. Dup fisken tør og krydr den på begge sider med rigeligt med peber og en smule salt.

Put æggeblommen i en lille skål med høje, rundede kanter. Tilsæt salt. Pisk æggeblommen med salt til den er hvidlig.

Tilsæt dijonsennep og pisk til det er helt fordelt i æggeblommen.

Hvis panden er super varm nu (det er den nok) så put fisken på panden med den side, der har været skind på, ned mod panden først. Det er typisk den side, hvor fisken er mørkest. Sæt en alarm til fire minutter. Behold panden på højeste blus.

Vend tilbage til din aioli: Pisk æggeblommen og hæld en tynd, tynd stråle olivenolie ned i æggeblommen, imens du piske heftigt. Det er vigtigt, at olien med det samme bliver optaget i æggeblomme-blandingen. Hvis du hælder for megen olie i ad gangen, skiller aiolien.

Når du har hældt al olien i, pisker du aiolien, til den er så fast, som du ønsker dig.

Når din alarm bipper, vender du fisken og slukker for blusset. Lad fisken stå i panden fem minutter. Derefter tager du panden af blusset og stiller til side.

Pres det halve fed hvidløg ned i aiolien og stil den til side.

Hæld vandet fra kartoflerne i et dørslag.

Tag persillen op af vandet og hak den groft.

Læg et stykke torsk på hver tallerken, nogle kartofler og en skefuld aioli. Drys med rigeligt med kruspersille.

Server med det samme.

* Se her: Der skulle have været lidt mere fedtstof på panden – så ville torsken ikke være smuldret, da jeg vendte stykke nummer to: