Butternut squash med chili og vegansk fløde

Jeg elsker kød. Men nogle gange er der alligevel nogle vegetarretter, der er så mættende og lækre, at jeg på ingen måde savner kød på tallerkenen.

Butternut squash med chili og vegansk fløde er sådan en ret.

Når man steger butternut squash, får den en kød-agtig konsistens, som appellerer til de fleste, der ellers ikke føler, de kan blive ordentligt mætte af vegetarmad. Dermed er butternut squash med chili og vegansk fløde en god ret at begynde med, hvis man godt kunne tænke sig at prøve noget vegetarisk uden at behøve kokkerere i timevis og købe specielle råvarer ind, som man aldrig får brugt op.

Som med de fleste retter her på kogepunktet.dk, så er der ganske få ingredienser i retten. Der ud over er de ingredienser, der skal bruges, nogle man kan have i sine gemmer og bruge i mange andre sammenhænge.

Der skal bruges tørret persille, som er perfekt i en husstand med halvanden: Med tørret persille, behøver du ikke stå og rense og vaske persille, men har det altid klar i køkkenskabet. Retten bliver bedst med tørret persille, så du må simpelthen ikke en gang bruge frisk persille, hvis du har tid og lyst til at stå og rense jord ud af persilleblade.

Du skal også bruge tørrede chiliflager. Og ligesom med den tørrede persille, så bliver rettet mindre vellykket, hvis du bruger frisk chili. Så det kan næsten ikke være nemmere.

Den mest specielle ting, der er i retten, er soyafløde. Det lyder måske besværligt, men det fås både i Irma, Brugsen og Meny til omkring 12 kroner per 2,5 deciliterskarton. Jeg bruger Naturli’ økologisk soya cuisine (du kan se, hvordan produktet ser ud ved at klikke her). Den har en god smag og giver en perfekt, cremet konsistens. Vær blot opmærksom på, at retten ikke må koge, efter du har puttet soyafløde i, for så skiller sovsen.

Fordi butternut squash smager lidt sødt, er det særligt vigtigt, at du bruger lidt chili, selv hvis du ikke er så vild med stærk mad. Uden chili (eller en knivspids cayennepeber) bliver retten lidt dessertagtig på den forkerte måde.

Retten serveres med ris. Og der er det vigtigt, at du bruger enten jasminris eller bashmati, fordi de er milde og søde på en måde, der harmonerer perfekt med butternut squashen.

Her er, hvad du skal bruge til en person:

En halv butternut squash
Fire fed hvidløg
En teskefuld olie
En kvart til en hel teskefuld tørrede chiliflager (afhænger af, hvordan du har det med chili)
1,25 deciliter soyafløde
Evt. en halv deciliter vand
Salt

Sådan her gør du:

Vask butternut squashen, halvér den, tag kernerne ud, skræl den og skær den i tern på cirka 1,5 gange 1,5 centimeter.

Varm olien op på næsthøjeste blus og put butternut squash-stykkerne på. Steg dem let lysebrune.

Tilsæt hvidløget og skru ned på 3. Steg nænsomt videre og hold godt øje med, at hvidløget ikke bliver brunt. Fra start til slut på panden skal der steges i cirka 12 minutter.

Sæt risen over.

Hæld chiliflager på butternut squashen og skru ned på laveste blus. Stik en kniv i butternut squashstykkerne – de er færdige, når de er lige så bløde som en perfekt kogt kartoffel. Hvis de allerede er bløde nok, når du sætter risen over, så sluk for blusset, indtil risen er færdig.

Når risen er færdig, hælder du soyafløde over butternut squashen, rører godt sammen uden at mase butternut squashen og varmer forsigtigt igennem. Det må ikke koge. Smag til med salt. Du skal ikke bruge peber i denne ret.

Serveres med et meget generøst drys tørret persille. Persillen er vigtig, fordi dens parfumerethed spiller sammen med butternut squashens sødme og chiliens kant.

Hjemmelavet tahin

Jeg har tidligere skrevet opskriften til Himmerigsmundfuld på rugbrødsrest. Det er en mad med hummus, sumak, pesto og æble.

Det er en snackagtig mellemmad, man hurtigt kan få spist en del af. Den smager simpelthen forrygende.

Men hvor er det dog dyrt at købe hummus. Især i forhold til, hvad det koster at lave selv. Derfor er jeg begyndt at lave det selv. Opskriften kan du finde her.

Ud over kikærter er en meget vigtig ingrediens i hummus tahin. Tahin er en pasta af knuste, ristede sesamfrø tilsat olie og eventuelt lidt salt.

Man kan købe et helt glas tahin for cirka 20 – 30 kroner. Men problemet med tahin er for mig, at jeg aldrig får spist et helt glas, før det bliver harsk. Dermed er det penge ud af vinduet, fyld i mit køleskab og simpelthen et irriterende spild af mad.

Derfor er jeg begyndt at lave min egen tahin, der passer til den mængde, jeg skal bruge, når jeg laver hjemmelavet hummus.

Jeg har en elektrisk kaffekværn, jeg ikke længere bruger til at male kaffebønner i. I stedet bruger jeg den til at kværne krydderier – og nu også ristede sesamfrø til hjemmelavet tahin. Du kan også bruge en morter.

Tahin smager af solskin, når det er lavet rigtigt. Det smager varmt og lidt fedt på en planteagtig, nøddeagtig måde. Hvis du forsøger at lave hummus uden tahin, bliver det ikke rigtigt. Det er tahin’en, der gør’ed.

Køb en lille pose afskallede (lysegule) sesamkerner. Det koster vel en 10’er for 100 gram. De sesamfrø, du ikke bruger til tahin, kan du drysse ovenpå bagværk som pynt og smagsgiver eller putte dem ristede i salater.

Det skal du bruge:

30 gram afskallede sesamfrø (kan købes i små poser med ned til 70 gram)
En til to spiseskefulde rapsolie eller anden smagsneutral olie
Et lille drys salt

Sådan gør du:

Vej sesamfrøene af på en vægt
Hæld dem på en tør pande
Rist sesamfrøene, indtil de er lysebrune og smager nøddeagtigt, når du knaser dem mellem tænderne
Køl sesamfrøene af på en tallerken
Mal sesamfrøene i en kaffekværn eller en morter – de bliver til en fed modellervoksagtig masse, når det er malet tilstrækkeligt
Bland de malede sesamfrø med en smule olie
Tilsæt en lille smule salt (smag dig frem, hvor du tilføjer lidt efter lidt)

Du kan roligt lave en hel pose sesamfrø på en gang og opbevare tahinen i køleskabet i et glas med tætsluttende låg. Olien i tahinen flyder ovenpå, så inden brug skal du bare huske at røre den godt sammen.

Forklaring til billedet:

Til venstre de ferske sesamfrø på panden.

Billedet midt for viser ikke-ristede sesamfrø øverst og ristede sesamfrø nederst. Hvis man har lyst kan man godt riste dem mere endnu, men det afgørende er bare, sesamfrøene smager nøddeagtigt. De må endelig ikke blive mørkebrune.

Til højre, hvordan de ristede sesamfrø ser ud, efter de er blevet malet, men før der er tilsat solsikkekerneolie og salt.