Butternut squash med chili og vegansk fløde

Jeg elsker kød. Men nogle gange er der alligevel nogle vegetarretter, der er så mættende og lækre, at jeg på ingen måde savner kød på tallerkenen.

Butternut squash med chili og vegansk fløde er sådan en ret.

Når man steger butternut squash, får den en kød-agtig konsistens, som appellerer til de fleste, der ellers ikke føler, de kan blive ordentligt mætte af vegetarmad. Dermed er butternut squash med chili og vegansk fløde en god ret at begynde med, hvis man godt kunne tænke sig at prøve noget vegetarisk uden at behøve kokkerere i timevis og købe specielle råvarer ind, som man aldrig får brugt op.

Som med de fleste retter her på kogepunktet.dk, så er der ganske få ingredienser i retten. Der ud over er de ingredienser, der skal bruges, nogle man kan have i sine gemmer og bruge i mange andre sammenhænge.

Der skal bruges tørret persille, som er perfekt i en husstand med halvanden: Med tørret persille, behøver du ikke stå og rense og vaske persille, men har det altid klar i køkkenskabet. Retten bliver bedst med tørret persille, så du må simpelthen ikke en gang bruge frisk persille, hvis du har tid og lyst til at stå og rense jord ud af persilleblade.

Du skal også bruge tørrede chiliflager. Og ligesom med den tørrede persille, så bliver rettet mindre vellykket, hvis du bruger frisk chili. Så det kan næsten ikke være nemmere.

Den mest specielle ting, der er i retten, er soyafløde. Det lyder måske besværligt, men det fås både i Irma, Brugsen og Meny til omkring 12 kroner per 2,5 deciliterskarton. Jeg bruger Naturli’ økologisk soya cuisine (du kan se, hvordan produktet ser ud ved at klikke her). Den har en god smag og giver en perfekt, cremet konsistens. Vær blot opmærksom på, at retten ikke må koge, efter du har puttet soyafløde i, for så skiller sovsen.

Fordi butternut squash smager lidt sødt, er det særligt vigtigt, at du bruger lidt chili, selv hvis du ikke er så vild med stærk mad. Uden chili (eller en knivspids cayennepeber) bliver retten lidt dessertagtig på den forkerte måde.

Retten serveres med ris. Og der er det vigtigt, at du bruger enten jasminris eller bashmati, fordi de er milde og søde på en måde, der harmonerer perfekt med butternut squashen.

Her er, hvad du skal bruge til en person:

En halv butternut squash
Fire fed hvidløg
En teskefuld olie
En kvart til en hel teskefuld tørrede chiliflager (afhænger af, hvordan du har det med chili)
1,25 deciliter soyafløde
Evt. en halv deciliter vand
Salt

Sådan her gør du:

Vask butternut squashen, halvér den, tag kernerne ud, skræl den og skær den i tern på cirka 1,5 gange 1,5 centimeter.

Varm olien op på næsthøjeste blus og put butternut squash-stykkerne på. Steg dem let lysebrune.

Tilsæt hvidløget og skru ned på 3. Steg nænsomt videre og hold godt øje med, at hvidløget ikke bliver brunt. Fra start til slut på panden skal der steges i cirka 12 minutter.

Sæt risen over.

Hæld chiliflager på butternut squashen og skru ned på laveste blus. Stik en kniv i butternut squashstykkerne – de er færdige, når de er lige så bløde som en perfekt kogt kartoffel. Hvis de allerede er bløde nok, når du sætter risen over, så sluk for blusset, indtil risen er færdig.

Når risen er færdig, hælder du soyafløde over butternut squashen, rører godt sammen uden at mase butternut squashen og varmer forsigtigt igennem. Det må ikke koge. Smag til med salt. Du skal ikke bruge peber i denne ret.

Serveres med et meget generøst drys tørret persille. Persillen er vigtig, fordi dens parfumerethed spiller sammen med butternut squashens sødme og chiliens kant.

Hummus – god, billig og sund

Det er ikke en formue, hummus koster i dagligvarebutikkerne. Men hvorfor købe det, når du enormt nemt kan lave din egen sundere og endnu mere lækre hummus langt billigere?

Desuden er der en stor tilfredsstillelse i at vide, hvad der rent faktisk er i ens mad.

Det er for eksempel min klare fornemmelse, at megen af den humus, jeg igennem tiden har købt, har været lavet med olier af ringere standard, end jeg ellers normalt ville vælge. Jeg kan også se på indholdsfortegnelsen, der er meget mere olie i købe-hummus, end jeg mener, der behøver at være. Hvis jeg skal være tyk, skal det være fordi jeg har mæsket mig i chokoladekage, ikke fordi der er unødvendige, skjulte fedtstoffer i min hummus.

Det centrale i humus er kogte kikærter. De kan købes for en femmer per dåse. Du kan selvfølgelig også selv koge dine kikærter.

Før jeg ligesom kom i gang med at koge egne kikærter, gjorde jeg mit til det globale madspild. For de tørrede kikærter, jeg købte, lå så længe inde i køkkenskabet, de nærmest blev til små fossiler. Men det er nemt og herligt billigt at koge kikærter selv.

Den eneste hage ved at koge kikærter selv er, at de skal stå i blød mindst 12 timer (maksimalt 24 timer) i rigeligt vand. Derefter koges de i frisk vand i 45 minutter med en bouillonterning efter eget valg. Man bør ikke koge kikærter mere en 45 – 50 minutter, da de så bliver vandede i smagen og mister deres karakter, synes jeg. Efter kogningen sies kikærterne i et dørslag, overhældes med koldt vand, og så er de ellers klar til brug.

Fordi jeg nogle gange efter pludselig indskydelse får lyst til at lave hummus, har jeg altid selv en dåse færdigkogte kikærter stående. Det er lidt træls at måtte vente 12 timer, hvis inspirationen pludselig er over en. Og værre er det altså heller ikke i mine øjne at gøre brug af konserves.

Man kan få gode, økologiske dåsekikærter, hvis øko er vigtigt for en. De koster dog noget mere end de billigste dåsekikærter. Faktisk lige så meget som en hel pose tørrede kikærter. Men hvis du ved, du kun en sjælden gang i mellem bruger kikærter, skal du da bare gøre det nemt for dig selv og købe en dåse.

Afgørende ingrediens i hummus: Tahin!

Noget andet, der dog stadig går til spilde for mig, hvis jeg køber et helt glas – og som er meget vigtigt, når man laver hummus – er tahin.

Tahin er en olieret pasta af ristede, malede sesamfrø tilsat olie og lidt salt.

Et glas hæderlig tahin koster omkring de 30 kroner. Og til en portion hummus (lavet af en dåse kikærter) skal der ikke bruges mere end en til tre spiseskefulde. Når jeg køber et helt glas tahin, ender det stadig med at være spild af mad. For jeg når aldrig at få tahinen spist, før det når at blive harskt.

Derfor er jeg begyndt at lave min egen tahin, som du kan finde opskriften på her. Det smager rigtig godt og er endog særdeles fornuftigt prismæssigt.

Men tilbage til hummussen.

Jeg synes, at hummus er pålæg. Men det er også godt som dip til dit og dat – for eksempel grøntsagsstænger, arabisk brød, ristede rugbrødshapsere. Det er også en klassiker i pitabrød.

Det er klart, at der er næsten lige så mange måder at lave hummus på, som der er at lave frikadeller på. Ja, faktisk sikkert flere, da hummus, der oprindeligt må siges at være en klassisk, mellemøstlig ret, nærmest spises verden over.

Opskrift på hjemelavet Hummus

Det skal du bruge:

En dåse kogte kikærter (240 gram kogte kikærter)
Tahin af 30 gram sesamfrø (cirka to spiseskefulde)
To fed hvidløg
Saften af en halv til en hel citron (start med saften fra en halv og tilsæt mere til sidst, hvis du synes)
En deciliter god olivenolie
En spiseskefuld spidskommen
En halv teskefuld cayennepeber
En kvart teskefuld salt – eventuelt mere (smag dig frem drys for drys)
Et drys sort peber
En halv deciliter koldt vand (mere, hvis du vil have hummussen tyndere og mere luftig)
Sådan gør du:

Skyl kikærterne grundigt i koldt vand. Lad dem dryppe lidt af i en si eller et dørslag.

Put alle ingredienser undtagen vandet i en food processor, blender stavblenderglas eller hvad du har til at blende. En stavblender er typisk nok.

Blend til massen er så glat som du ønsker det. Jeg kan bedst lide min hummus helt glat, det vil sige uden klumper.

Hæld langsomt vandet i kikærtemosen, imens du blender, indtil du synes, hummussen er så tynd som du ønsker den.

Hvis du synes, hummussen stadig ikke er tynd nok, kan du tilsætte en spiseskefuld koldt vand ad gangen, imens du blender, indtil du synes, humussen er lind nok. Vandet er også det, der gør hummussen luftig. Men alt selvfølgelig med måde.

Smag på hummussen. Tilsæt mere krydderi efter smag og behag. Hvis du synes, der mangler noget, er det typisk fordi, du skal putte mere spidskommen i.

Bemærk, at hummus virkelig sætter sig i smagen efter nogle timer. Så hvis du synes, den smager af for lidt, så pas på med at gå helt amok med krydderidåserne: Smagene finder takten efter nogen tid. Så smag eventuelt til igen efter et par timer i køleskabet.