Risotto med champignon

Det tager lidt tid at lave risotto (cirka 20 minutter). Men til gengæld er retten genial, fordi den indeholder alt, hvad man skal bruge til et helt måltid. Når man spiser risotto, behøver man ikke lave tilbehør. Det er en alt-i-en ret, og derfor kvalificerer den selvfølgelig til at komme her på Kogepunktet, hvor målet er at spise godt, men også let og lækkert, når man er en til halvanden.

Hvis man vil, kan man selvfølgelig servere noget kød til risotto. Men det gør man faktisk ikke, når det skal være rigtigt. Det, jeg gør med den her risotto-version, er at servere en frisk tomat til. Tomatens syrligt-søde smag løfter den cremede tunge risotto, så det hele går op i en højere enhed.

Det, der er med risotto, er, at det simpelthen, når man laver den rigtigt, er den vildeste kulhydrat- og fedtbombe. Derfor laver jeg en version, som jeg selv synes smager af Italien, men uden de ellers obligatoriske store mængder smør. Der skal parmesanost i, og det er med til at give den lækkert cremede konsistens, der får risotto til at få ens tænder til at løbe i vand.

En af de første gange, jeg lavede den her risotto, ærgrede det mig lidt, at den ikke så mere flot og hvid ud. Det skyldtes, at jeg havde brugt væden fra champignonerne og vendt champignonerne ud i risottoen inden servering. Hvis man gør det, og alligevel gerne vil have en mere hvid risotto, kan man blege den med en teskefuld eller to soyafløde. Her er et billede af den,  jeg generelt bruger til at blege mad.

Den her portion er beregnet til én voksen. Det er en hovedret, hvor champignonerne gør det ud for kød. Men hvis man steger sig en kotelet, en hakkebøf eller et kyllingebryst til, er der nok til en voksen og et barn.

Desuden kan den her risotto-opskrift bruges som base for andre former for fyld end champignon. For eksempel kan du putte hvidløgsstegte rejer eller pande-grillede edamamebønner i. Det skal bare ikke være en alt for våd ingrediens, for så bliver risottoen smattet.

Pas altid på med at koge risotto for længe, for så bliver det bare til risengrød!

Det her skal du bruge:

200 gram champignon eller anden svamp med smag – for eksempel Karl Johan eller kantareler

En deciliter grødris (eller risottoris)
1 deciliter tør hvidvin
Et middelstort finthakket løg (cirka 50 gram)
Et fed hvidløg
1 spiseskefuld olie
En halv hønsebouillonterning opløst i 2 deciliter kogende vand
Cirka en deciliter vand mere – hvis risen har brug for det
1 isterning piskefløde (cirka 2 spiseskefulde) eller en lille spiseskefuld smør (kan udelades)
En halv deciliter fintrevet parmesanost
En knivspids cayennepeber

Rigeligt med friskkværnet peber ved servering
Et drys rosmarin ved servering
Et par kviste frisk timian ved servering

Smag eventuelt til med lidt ekstra salt. Men pas på med det, for både osten og bouillonen er salte.

Sådan her gør du:

(Alt i alt tager det her 30 minutter – inklusiv rensning af champignoner)

Rens champignonerne og steg dem hele ved høj temperatur på en tør pande. Stil dem til side, imens du laver risottoen.

Hak løget fint. Varm olien middelvarm op (på 4 på dit komfur) i en gryde. Tilsæt løgene og rør rundt til de er gennemsigtige. Pas på – løgene må ikke brune, for så bliver den færdige risotto også brunlig.

Tilsæt det finthakkede hvidløg. Lad det mørne med i cirka to minutter.

Tilsæt nu grødrisene Rør dem godt sammen med løg- og hvidløgsblandingen. Sørg for at få skrabet alle ris ned fra grydens kant, så de bliver godt stegt igennem, men uden de tager farve.

Når risene har optaget al olien og væden fra løg og hvidløg, tilsættes hvidvinen. Skru op på seks på blusset og rør grundigt rundt, så ingredienserne ikke tager farve, imens vinen fordamper / bliver suget op af risene.

Når det er sket, tilsætter du en deciliter bouillon og rører rundt, til risene har absorberet al væsken. Så tilsætter du den næste deciliter bouillon og rører rundt indtil den er næsten opsuget af risen.

Her skal du smage på risen. Hvis den stadig er hård inden i kernen, skal den koges lidt endnu og du må tilsætte en halv deciliter vand, som du lader koge ind, indtil risene stadig er faste, men dog har en cremet, sammenhængende konsistens. Hvis det ikke er nok, kan du tilsætte en halv deciliter mere. Det afhænger af, hvilke ris, du bruger, så det kan være ret forskelligt, hvor meget vand de kan trække.

Når konsistensen er rigtig, kan du tilsætte fløde eller smør og parmesanosten. Herefter tilsættes en knivspids cayennepeber. Cayennepeberet giver et næsten usynligt pift, der gør, at retten ikke bliver vammel.

Nu er det så, du kan vælge med nænsom hånd at vende dit fyld  – de stegte champignoner – i risottoen eller du kan servere dem oven på risottoen.

Hvis du vælger at blande champignonerne i risottoen, så hold nogle tilbage til at pynte med. For selvom du det kun er dig, der spiser med, skal det stadig anrettes lækrest muligt

Når du anretter risottoen på din tallerken, giver du den en generøst drys friskkværnet peber, et lille drys rosmarin og pynter med et par rensede kviste frisk timian.

Serveres med en eller flere solmodne, saftige tomater til. Og så måske et glas af den der tørre hvidvin, der alligevel skulle åbnes til risottoen?

♥ Husk, at hvis denne ret skal serveres for en vegetar, skal du skifte hønsebouillonterningen ud med en grønsagsbouillonterning.

♥ ♥ Billedet til venstre viser risottoen, hvor champignonerne har været skåret i kvarte og fået lov til at koge med et par minutter. Resultatet er en mere brun risotto.

Billedet til højre viser risottoen, hvor champignonerne er stegt hele og først vendt i risottoen lige inden servering. Begge dele smager godt.

Venstre version er mere gennemtrængende champignon-agtig, imens højre version er mere spændende for smagsløgene, da de forskellige smage er adskilt om end stadig sammen.

Opskrift: Beef Wellington for to

Beef Wellington er en britisk hofret. I hvert fald kan man finde adskillige britiske tv-kokke, der brillerer med hver deres udgave af den lækre spise, der serveres ved finere lejligheder – f.eks. i juledagene.

Beef Wellington er et skært stykke oksekød bagt indeni butterdej. Det smager mildest talt guddommeligt, når det er lavet rigtigt. Kødet indeni skal være rødmende, mørt og saftigt, imens butterdejen skal være gylden og knasende. Mums! Og det er faktisk ikke særlig svært.

Normalt bruger man oksemørbrad til Beef Wellington. Men det er en af de aller dyreste udskæringer, der findes! Det er også typisk et meget stort stykke kød, når man skal købe det.

Jeg har derfor fundet ud af, at man snildt kan lave en Beef Wellington med en halv roastbeef.

I min lokale butik hænder det, at der er tilbud på en roastbeef. Forleden fik jeg en for 50 kroner. Det er selvfølgelig ikke super billigt, men der er meget godt og regulært kød i sådan en roastbeef.

Den ene halvdel af roastbeefen fryser jeg ned i afbrunet tilstand og bruger den ved senere lejlighed enten som kød-indholdet i en wok-ret eller som oksekødet i en god, gedigen gang biksemad.

Men her er min opskrift på Beef Wellington for to:

Skær din lille roastbeef over. Put med det samme den ene halvdel i fryseren, så er den af vejen og klar til en anden god gang.

Krydder din halve roastbeef godt med salt og peber.

Brun den grundigt på alle sider i olie – også endestykkerne. Det er vigtigt, fordi bruningen gør, at kødsaften ikke siver ud af kødet under den videre tilberedning.

Pensel Roastbeefen med dijonsennep. Pak roastbeefen ind i stanniol og stil den til side.

Rens og hak en pakke champignoner meget fint (gerne i en minihakker eller food processor). Hak lidt waldnødder med, hvis du har det. Men lad være med at løbe ud og købe dem, hvis ikke, du har dem i forvejen (nødder er dyre!).

Brun de finthakkede champignoner på en tør pande indtil de ikke afgiver mere væde. Det er vigtigt, de bliver stegt helt tørre, ellers lækker de væde ud i den butterdej, de og kødet skal pakkes ind i.

Krydder champignongerne med salt, peber og lidt rosmarin. Smag på blandingen – selvom den kun udgør en del af den samlede ret, skal champignonblandingen i sig selv smage godt.

Læg et lag husholdningsfilm ud på et skærebrædt. Fold den indkøbte butterdej ud på husholdningsfilmen. Fór butterdejen med spegeskinke lidt længere end dit roastbeef-stykke er både i længden og bredden.

(Frys straks overskydende skinke. Det smager virkelig godt ovenpå hjemmelavet pizza.)

Smør champignonblandingen ud på spegeskinken/butterdejen ca. en centimeter bredere end dit roastbeefstykke er langt.

Læg roastbeefstykket ovenpå butterdejs-/champignonlaget. Rul butterdejen stramt sammen om roastbeefen. Rul enderne lidt op og tryk dem sammen, så eventuel saft ikke løber ud under stegningen.

Rul plastikfilmen om det, der nu er din butterdejs-/roastbeef-pølse og stram i enderne, så din Beef Wellington får en fin og ensartet form.

Sæt “pølsen” i køleskabet, imens ovnen varmer op til 200 grader.

Tag Beef Wellington-pølsen ud af køleskabet. Befri den for husholdningsfilmen. Pensl din Beef Wellington med æg. Tegn evt. mønstre i overfladen – dog uden at prikke hul ind til selve stegen. Du kan evt. bruge bagsiden af en kniv. Sæt den på et stykke bagepapir i et ikke alt for tykbundet ildfast fad.

Bages midt i ovnen i 30 – 35 minutter ved 200 grader.

Skal hvile udenfor ovnen i mindst 15 minutter, inden den skæres ud i tynde skiver med en meget skarp kniv.

Serveres med det, du har lyst til. Men passer bedst f.eks. med brun sovs og hasselback kartofler og en lidt grov salat – f.eks. med broccoli og rosiner.

Hvis du starter dine hasselbalck kartofler 40 minutter inden, du putter Beef Wellingtonen i ovnen, kan du køre på samme ovnvarme.

Indkøbsliste:

En lille roastbeef (ca. 50 kr.)
En pakke champignoner (ca. 16 kr.)
Spegeskinke (ca. 15 kr.)
Butterdej (Ca. 15 kr.)
Kartofler (til flere dage) (ca. 10 kr.)

Tidsforbrug:

I alt cirka 2 timer (inklusiv tilberedning og meget langsom skrælning af kartofler)

Redskabsforbrug:

En kartoffelskræller
En food processor (kan udelades)
En meget skarp ordentlig køkkenkniv
En pande
Et lille ildfast fad eller bradepande
Bageplade til kartoflerne