Rødbede- og gulerodssalat med mørbrad og brun sovs

Som det nok vil fremgå, kan jeg godt lide mad. Jeg er også for glad for at spise – så meget, at jeg ofte får lavet god mad for ofte.

Derfor er jeg nødt til at holde mit fødeindtag nede og især styre udenom pasta, ris, kartofler og hvidt brød. Men det gør nu heller ikke så meget, for det kan sagtens blive en vildt lækker middag for en enkelt ud af det alligevel.

Som tidligere beskrevet fryser jeg kød i mindre portioner for, at de større portioner, man er nødt til at købe, ikke går til spilde. Ofte er man måske også tilbøjelig til at komme mere kød i en ret, end den egentlig behøver, fordi man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med overskydende fersk kød.

Konkret havde jeg noget mørbrad tilbage fra en aften, vi havde gæster ovre til mørbradgryde. Men altså: Jeg tøede i løbet af nogle minutter mørbradbøfferne op i koldt vand (i plastikposen selvfølgelig).

Der ud over havde jeg et par gulerødder og nogle rødbeder, som jeg har brugt til at bage lyserøde boller og til at lave presset juice af.

Ud af det lavede jeg en salat med rødbede og gulerod, som smager utroligt godt med alt lidt kraftigt kød (okse, svin, lam) og en god, robust sovs.

Jeg skræller rødbede og gulerod (så meget, man kan spise – men der skal cirka være lige meget af hver) og skræller lange, tykke flager af. Det blander jeg sammen lige inden servering (ellers tager gulerødderne bare for megen farve af rødbeden).

Det vigtige med rødbede- og gulerodssalaten er, at man serverer en god, smagfuld sovs til. Ellers smager det ærlig talt ikke af alverden.

Med hensyn til fløde er jeg blevet træt af altid at brænde inde med overskydende piskefløde. På gode dag får jeg frosset overskydende fløde i isterningebakker. Men for tiden har flødeskum på spraydåse stående i køleskabet. Det ér pisket og holder længere tid end fersk fløde, og det kan både bruges til desserter og i det salte køkken – som her i en sovs.

Her er,  hvad du skal bruge:

Svinemørbrad skåret i cirka to centimeter tykke skiver
Fedtstof til stegning
Et lille, finthakket løg
En halv svinebouillonterning
En deciliter fløde fra flødeskum på dåse/sprayflaske
En halv deciliter vand
Frisk timian svarende til en kvart teskefuld tørret timian
Salt og peber

Til salaten:

Rå rødbede
Rå gulerod

Sådan gør du:

Skræl gulerod og rødbede. Skræl tykke skiver “på den lange ende” af dem (i hver sin tallerken, så rødbeden ikke står og smitter af på guleroden).

Varm fedtstof på en pande. Brun mørbraden godt på begge sider. Tilsæt løget. Steg til mørbraden er fast, når du trykker på den.

Tag mørbraden op på en tallerken, som du dækker med en anden tallerken (for at holde den varm).

Put vand i panden, ned til løget. Tilsæt bouillonterningen. Rør rundt indtil bouillonterningen er helt opløst. Tilsæt timian. Rør rundt et minut. Tilsæt flødeskummet. Rør rundt. Tilsæt madkulør efter behag. Smag til med salt og peber. Put mørbraden oven i sovsen for at få varmen lidt igen.

På din tallerken blander du nu rødbede og gulerod. Tag mørbraden op og anret på rødbede/gulerodssalaten. Hæld rigelig med sovs over mørbraden og noget af salaten.

Spis!

Klassikeren kåldolmere – og frikadeller

Kåldolmere er en gammel, dansk klassiker, der alt for sjældent bliver lavet.

Jeg tror, det skyldes en fejlagtig opfattelse af, det er besværligt. Eller også kan folk ikke lide kål. Hvad ved jeg. Det er vildt ærgerligt at snyde sig selv og sin familie fra denne kostelige, robuste spise, som ikke vælter budgettet og som efter endt tilberedning faktisk heller ikke smager så kål-agtigt.

Jeg beregner en pakke hakket kalv og flæsk til farsen. Deraf tager jeg en tredjedele af den færdigrørte fars fra og steger frikadeller. De kan fryses eller bruges til næste dags madpakke.

Jeg bruger spidskål, når jeg laver kåldolmere. Spidskål er mindre end hvidkål, som retten traditionelt laves med. Spidskålsbladene er også løsere og dermed lettere at arbejde med end hvidkålsbladene. Desuden er det nemmere at få spist et spidskål end et hvidkål op.


Det her skal du bruge:

400 – 500 gram hakket kalv og flæsk (du kan også bruge ren svinefars)
1 æg
0,5 deciliter Havregryn
0,5 deciliter svinebouillon lavet af en hel terning
1 teskefuld salt
0,5 teskefuld peber
0,33 teskefuld rosmarin
Et revet løg
Et finthakket forårsløg eller en halv porre (hvis du har det)
Et spidskålshoved
Madsnor eller kødnåle (kan undværes)

Sådan her gør du:

Sæt en stor gryde med vand over.

Imens det kommer i kog, skærer du bunden af spidskålen og piller cirka 10 blade af. Pas på, de ikke brækker – du skal bruge så hele blade som muligt. Skyl bladene grundigt og sæt dem til side.

Riv løget og put det i en skål sammen med kød, løg, bouillon, æg, havregryn, krydderier plus finthakket forårsløg, hvis du har det.

Husk rosmarinen. Hvis du ikke lige har rosmarin, skal det endelig ikke afholde dig fra at lave den her ret. Men jeg synes, du skal prøve at prioritere rosmarinen i kåldolmere. Rosmarin har en lidt parfumeret, fin, urtesmag, som spiller utroligt godt med sødmen i svinekødet. Rosmarinen er også med til at mildne smagen af kål, så der kommer en smagsmæssig bro mellem kødet og kålen, der er meget lækker.

Pisk (gerne med en elpisker) eller rør farsen så lang tid du orker. Al rørt fars bliver godt af at blive rørt længe. Rør i hvert fald, indtil vandet i gryden spilkoger.

Når vandet koger, putter du to spidskålsblade i vandet ad gangen. Kog dem cirka 40 sekunder eller indtil de er halvbløde. De må endelig ikke blive helt bløde og slatne. Men de skal være så bløde, de kan foldes uden at knække.

Lad de kogte spidskålsblade dryppe af i et dørslag, imens du koger alle bladene.

Når du har kogt alle bladene, sætter du en pande over på blusset (husk at bruge samme blus, så du ikke spilder noget varme). Hæld en halv deciliter solsikkeolie i og skru op på maks, hvis du har skruet ned under kogningen af kålbladene.

Læg et spidskålsblad ud på et skærebræt (eller på bordet). Put cirka halvanden deciliter kødfars midt på spidskålsbladet formet lidt aflangt. Fold nu kålen rundt om kødet, så det er helt pakket ind.

Gør dette med 2/3 af farsen (husk, resten skal jo buges til frikadeller). Jeg fik fire kåldolmere ud af dagens portion, men det kunne godt have været fem.

Hvis du har nogen kogte kålblade til overs, kan du pakke hver kåldolmer ind i endnu et blad kål. To lag kål giver en endnu mere mættende spiseoplevelse. Slutteligt binder du noget kødsnor om hver kåldolmer, som var det en lille gave.

Steg kåldolmerne på panden på begge sider, så de bliver brune. Put dem derefter i et ildfast fad og ind i ovnen. I alt skal de bage cirka 20 minutter. Efter 10 minutter, hælder du en deciliter vand eller svinebouillon ved dem, så de ikke bliver tørre.

Husk at sætte ris, kartofler eller pasta over, straks du har puttet kåldolmerne i ovnen. Så passer det med, det hele er færdig samtidig.

Af den resterende tredjedel fars, former du frikadeller. Steg dem med det samme i samme pande, som du netop har stegt kåldomerne i. De er færdige, når de er faste, når du trykker på dem.

Efter 20 minutter i ovnen, trykker du let på kåldolmerne. Hvis kødet indeni er fast, er de færdige. Saften, der siver ud af dem, skal være gennemsigtigt.

Hold kåldolmerne varme indtil servering. Traditionelt serveres de som bekendt med kogte kartofler og brun sovs. Men jeg gad ikke lige skrælle kartofler i dag. Så vi fik ris og sovs lavet af kåldolmer-skyen til.

Måske jeg får skrællet kartofler, når vi skal have frikadellerne, som jeg nemt vil kunne tage op af fryseren og servere en dag, jeg er for træt til at stå i køkkenet.

Den resterende spidskål kan du bruge til en dejligt mættende thai-inspireret grundopskrift. Eller stuvet til frikadellerne.