Pasta med røget laks i flødesovs

Den her ret er super nem og velsmagende. Der er kun tre  grundingredienser: Røget laks, piskefløde og forårsløg.

Er man i det luksuriøse hjørne, kan man tilføje et bundt grønne asparges i skiver og et drys safran-tråde.

Den her ret er opstået ved, at jeg ofte står med en rest røget laks.

Røget laks smager af meget. Derfor er det en god ingrediens i andre retter, selvom man typisk spiser det koldt på brød eller i salater.

Til denne ret behøver man derfor ikke ret meget laks for at få det til at smage igennem i retten. Også fordi fløde er en meget blid og modtagelig ingrediens, som bærer smagene med videre ud i retten. Mums.

Dybest set skal man bare koge så meget pasta, som man kan spise. Hvis du bruger fris pasta, går det virkelig hurtigt!

Når pastaen er kogt al dente, hælder man den til afdrypning i et dørslag, overskyller den med koldt vand (så den ikke koger videre) og stiller den til side.

Imens varmer man fløden i samme gryde, som man lige har kogte pastaen i. Når fløden næsten koger, tilsætter man den hvide del af finthakket forårsløg og lader det simre to minutter. Herefter putter man den røgede lask  og rører forsigtigt rundt et minut, så laksen deles, men ikke hakkes fuldstændig i småstykker og bliver til “laksegrød”.

Herefter hældes pastaen over i gryden med lakse-/flødesovsen og varmes igennem.

Serveres med den finthakkede del af forårsløget ovenpå.

Krydres med salt og peber.

Eksempel på portioner (til en person):

0,5 deciliter piskefløde
2 rensede forårsløg
50 gram røget laks
1 knivspids cayennepeber + salt og peber

* Hvis du har mod på at tilsætte safran, skal det i fløden samtidig med forårsløget.

** Hvis du har grønne asparges, skal de dampes og serveres ved siden af – det bliver lidt grød-agtigt, hvis man putter de i sovsen.

*** Hvis du synes, sovsen er for tyk, kan du tilsætte en smule vand. Prøv dig frem en spiseskefuld ad gangen. Men bemærk, at sovsen skal klistre til pastaen – ikke flyde i stride strømme ved siden af.

Klassikeren kåldolmere – og frikadeller

Kåldolmere er en gammel, dansk klassiker, der alt for sjældent bliver lavet.

Jeg tror, det skyldes en fejlagtig opfattelse af, det er besværligt. Eller også kan folk ikke lide kål. Hvad ved jeg. Det er vildt ærgerligt at snyde sig selv og sin familie fra denne kostelige, robuste spise, som ikke vælter budgettet og som efter endt tilberedning faktisk heller ikke smager så kål-agtigt.

Jeg beregner en pakke hakket kalv og flæsk til farsen. Deraf tager jeg en tredjedele af den færdigrørte fars fra og steger frikadeller. De kan fryses eller bruges til næste dags madpakke.

Jeg bruger spidskål, når jeg laver kåldolmere. Spidskål er mindre end hvidkål, som retten traditionelt laves med. Spidskålsbladene er også løsere og dermed lettere at arbejde med end hvidkålsbladene. Desuden er det nemmere at få spist et spidskål end et hvidkål op.


Det her skal du bruge:

400 – 500 gram hakket kalv og flæsk (du kan også bruge ren svinefars)
1 æg
0,5 deciliter Havregryn
0,5 deciliter svinebouillon lavet af en hel terning
1 teskefuld salt
0,5 teskefuld peber
0,33 teskefuld rosmarin
Et revet løg
Et finthakket forårsløg eller en halv porre (hvis du har det)
Et spidskålshoved
Madsnor eller kødnåle (kan undværes)

Sådan her gør du:

Sæt en stor gryde med vand over.

Imens det kommer i kog, skærer du bunden af spidskålen og piller cirka 10 blade af. Pas på, de ikke brækker – du skal bruge så hele blade som muligt. Skyl bladene grundigt og sæt dem til side.

Riv løget og put det i en skål sammen med kød, løg, bouillon, æg, havregryn, krydderier plus finthakket forårsløg, hvis du har det.

Husk rosmarinen. Hvis du ikke lige har rosmarin, skal det endelig ikke afholde dig fra at lave den her ret. Men jeg synes, du skal prøve at prioritere rosmarinen i kåldolmere. Rosmarin har en lidt parfumeret, fin, urtesmag, som spiller utroligt godt med sødmen i svinekødet. Rosmarinen er også med til at mildne smagen af kål, så der kommer en smagsmæssig bro mellem kødet og kålen, der er meget lækker.

Pisk (gerne med en elpisker) eller rør farsen så lang tid du orker. Al rørt fars bliver godt af at blive rørt længe. Rør i hvert fald, indtil vandet i gryden spilkoger.

Når vandet koger, putter du to spidskålsblade i vandet ad gangen. Kog dem cirka 40 sekunder eller indtil de er halvbløde. De må endelig ikke blive helt bløde og slatne. Men de skal være så bløde, de kan foldes uden at knække.

Lad de kogte spidskålsblade dryppe af i et dørslag, imens du koger alle bladene.

Når du har kogt alle bladene, sætter du en pande over på blusset (husk at bruge samme blus, så du ikke spilder noget varme). Hæld en halv deciliter solsikkeolie i og skru op på maks, hvis du har skruet ned under kogningen af kålbladene.

Læg et spidskålsblad ud på et skærebræt (eller på bordet). Put cirka halvanden deciliter kødfars midt på spidskålsbladet formet lidt aflangt. Fold nu kålen rundt om kødet, så det er helt pakket ind.

Gør dette med 2/3 af farsen (husk, resten skal jo buges til frikadeller). Jeg fik fire kåldolmere ud af dagens portion, men det kunne godt have været fem.

Hvis du har nogen kogte kålblade til overs, kan du pakke hver kåldolmer ind i endnu et blad kål. To lag kål giver en endnu mere mættende spiseoplevelse. Slutteligt binder du noget kødsnor om hver kåldolmer, som var det en lille gave.

Steg kåldolmerne på panden på begge sider, så de bliver brune. Put dem derefter i et ildfast fad og ind i ovnen. I alt skal de bage cirka 20 minutter. Efter 10 minutter, hælder du en deciliter vand eller svinebouillon ved dem, så de ikke bliver tørre.

Husk at sætte ris, kartofler eller pasta over, straks du har puttet kåldolmerne i ovnen. Så passer det med, det hele er færdig samtidig.

Af den resterende tredjedel fars, former du frikadeller. Steg dem med det samme i samme pande, som du netop har stegt kåldomerne i. De er færdige, når de er faste, når du trykker på dem.

Efter 20 minutter i ovnen, trykker du let på kåldolmerne. Hvis kødet indeni er fast, er de færdige. Saften, der siver ud af dem, skal være gennemsigtigt.

Hold kåldolmerne varme indtil servering. Traditionelt serveres de som bekendt med kogte kartofler og brun sovs. Men jeg gad ikke lige skrælle kartofler i dag. Så vi fik ris og sovs lavet af kåldolmer-skyen til.

Måske jeg får skrællet kartofler, når vi skal have frikadellerne, som jeg nemt vil kunne tage op af fryseren og servere en dag, jeg er for træt til at stå i køkkenet.

Den resterende spidskål kan du bruge til en dejligt mættende thai-inspireret grundopskrift. Eller stuvet til frikadellerne.

Frosne rester = hjemmelavede færdigretter

En af de helt store udfordringer, når man står i spidsen for en husstand med en til halvanden, er, at de fleste madvarer kun kan indkøbes i større mængder.

Selv standartvægten på 500 gram hakket kød er for megen til halvanden person. 250 gram kød til halvanden person er efter min erfaring nok. Hvis man spiser det hele, bare fordi det er der, bliver man over tid overvægtig.

Det, der typisk sker, hvis man for eksempel køber et helt kilo hakket oksekød på tilbud, er så bare, at man må spise retter med for eksempel hakket oksekød mange dage i træk. Det er lidt kedeligt. At spise noget forskelligt hver anden dag kan oppe ens hverdagslivskvalitet markant.

En af de ting, der gør, at vi spiser meget varieret, er, at jeg rent faktisk får frosset kød og færdig mad (rester), der er til overs.

Frosne rester = hjemmelavede færdigretter

Hvad angår frysning af rester, så lyder det så uendeligt kedeligt, når man lige læser det. Men det er bestemt ikke kedeligt at kunne tage en frysepose med hjemmelavede kødboller ud af fryseren til sin hjemmelavede tomatsuppe. Lasagne er også en skønt fryseegnet ret. Det tager tid at lave lasagne, og derfor er det lækkert at kunne servere det efter en opvarmning i ovnen eller mikrobølgeovnen.

Da jeg arbejdede i et større shippingkonglomerat, havde jeg ofte ikke mulighed for at komme hjem tidligt nok til at kunne nå at lave varm mad. Derfor var det en stor hjælp til mig selv, at jeg kunne tage veltillavede, hjemmelavede færdigretter ud af fryseren og servere for mig og min søn, inden han skulle puttes og i seng. Det er centralt i vores hjem, at man spiser varm, hjemmelavet mad hver aften. Men nogle gange har det altså været i fryseren inden.

Frysning af fersk kød

På dage, hvor det regner, man er træt eller bare ikke orker at face verden som den nu materialiserer sig i køen i en dagligvarebutik, er det virkelig en lettelse bare kunne åbne fryseren og tage noget kød ud, som man har frosset i mindre portioner, så de passer i mængden til en person.

Det gode ved portionsfrysning af fersk kød er også, at det langt hurtigere tør op, når der er tale om mindre portioner. Det vil sige, man ikke behøver tænke særligt langt frem og for eksempel tage kød ud af fryseren om morgenen, inden man tager hjemmefra. Hvis man er flere, der skal bespises, så – tadaaah – tager man bare flere portioner ud.

Skriv på frostposen, hvad der er i
For mig er kunsten at få skrevet på poserne, hvad der er i. Jeg kan selvfølgelig godt kende forskel på hakket oksekød og hakket kalv og flæsk, når jeg lægger det ind i fryseren. Men det kan jeg altså ikke altid, når først varen er frossen og jeg i mellemtiden har tænkt på og lavet en masse andre ting. Derfor: Husk at skrive på, hvad der er i fryseposen.

Klip overskydende plastik af frostposen
Noget andet, der også nemmer overblikket over, hvad man har i fryseren, er at klippe den overskydende plastik af fryseposen. Den tut, der kommer efter knuden, den skal fjernes. Dermed optager tingene også mindre plads i fryseren.

Bank kødet fladt, inden du fryser det
Når du fryser madvarer ned, kan du med held banke hakkekød fladt. Det gør det nemmere at stable i fryseren. Men endnu vigtigere, så gør det det også hurtigere at tø op, når det skal bruges.

Skriv dato for indfrysning på posen
Når der er gået nogle dage, kan man ikke huske, hvor længe de forskellige ting har ligget i fryseren. Derfor skal man selvfølgelig skrive dato for nedfrysning på posen.

Vigtigst er dog, at man sørger for at få brugt de ting, man har i sin fryser. Det kan man gøre ved at træffe en beslutning om, man ikke køber nyt af en bestemt type kød, før man er færdig med alt det af samme type, man har i fryseren.