Kødboller i karry til halvanden – og en anekdote

Noget af det gode ved kødboller i karry er, at det smager af gamle dage. Den tykke, krydrede sovs sammen med ris og kødbollernes milde kødsmag gør bare en godt. Både voksne og børn får et saligt blik i øjnene, når der bliver sat en varm, velduftende tallerkenfuld kødboller i karry foran dem til aftensmad. Og sådan en portion skal du da også have, selvom du er alene hjemme.

Kødboller i karry er også en ret, som mange desværre nærmest kun kender i den version, man køber færdig i en plastikrulle.

Det er virkelig ærgerligt, for hjemmelavet mad smager bedre og er oftest også sundere. Færdigretter indeholder mere salt, sukker og fedt, end det er nødvendigt. Jeg håber, du vil prøve den her opskrift, fordi den smager godt, men som sidegevinst også er sund.

Regel nummer et ved kødboller i karry er, at der skal være rigelig med sovs. Og den her sovs skal ikke jævnes, da den får sin gode tykkelse ved, at ingredienserne i den bliver blendet.

Jeg håber, du selv lavet kødboller ved at følge en af opskrifterne på dem her på Kogepunktet. Men ellers er det fint bare at lave sovsen selv og så købe nogle frosne kødboller at putte i.

Her er, hvad du skal bruge:

1 grofthakket æble (ca. 90 – 100 gram uden skræl og kærnehus)
En stor gulerod (cirka 50 gram skrællet og fintrevet)
1 hakket løg (cirka 80 gram uden skræl)
1 spiseskefuld olie
2-3 teskefuld mild karry
3 deciliter vand
1 svine- eller hønsebouillonterning

Sådan gør du:

Hæld olie og karry i en gryde over næsthøjeste blus. Når karryen bobler lidt, hælder du løget i og steger to-tre minutter (det må ikke brune). Tilsæt æble og gulerod og steg to-tre minutter, imens du rører rundt. Tilsæt vand og bouillonterning, rør rundt og læg låg på.

Når sovsen har simret i 15 minutter, blender du den med en stavblender (eller moser den gennem en sigte). Tilsæt kødbollerne og varm igennem 5 – 10 minutter. Smag til med peber og evt. lidt fløde – men kun hvis du har det i huset. Serveres med kogte ris. Denne sovs er fryseegnet.

Vedrørende karryen: Det er ikke et mål med kødboller i karry, at sovsen er stærk. Køb derfor en helt almindelig mild karry i et supermarked og brug den.

Her er den anekdotiske version af kødboller i karry – og forklaringen på indlæggets billede:

I går, da jeg var på vej ind på biblioteket, passerer jeg en lille dreng i de elektriske døre. Drengen, der så ud til at være omkring de to år gammel, var særdeles målrettet på vej ud fra biblioteket og altså ud på Dag Hammarskjölds Allé. Men trods det målrettede udtryk, der var over drengen, var der også en mikroskopisk, nysgerrig tøven over den måde, han bevægede sig på: Der var sagt med andre ord helt tydeligt tale om en lille fyr på springtur!

Fra jeg passerede drengen, til jeg nåede frem til den konklusion, var jeg kommet et par meter indenfor på biblioteket. Så jeg vendte om og gik udenfor igen, hvor den lille mand var i færd med at kravle ned ad trapperne udenfor biblioteket. Han havde de sødeste, blå filt-sutsko på og ikke noget overtøj, så gensynet gjorde mig sikker i min sag. Samtidig var en ældre mand på vej op af trapperne.

”Hør, jeg tror, at drengen er ved at komme væk fra sine voksne,” sagde jeg til manden. ”– kan du ikke spærre vejen for ham, imens jeg lige løber ned i børneafdelingen og spørger, om der ikke er nogen, der mangler en cirka to-årig?”

”Jo da,” svarede manden og stillede sig venligt smilende for enden af trappen, så drengen ikke kunne komme helt ud på fortovet og – Gud forbyde det – helt ud til den befærdede vej.

Der var noget ved drengens udstråling, der fik mig til at tænke på W. Eugene Smiths kendte billede af sine to børn Juanita and Patrick (det ene af billederne til dette indlæg).

W. Eugene Smith var krigsfotograf. I forbindelse med en udsendelse for at dække Anden Verdenskrig, blev han hårdt såret af mortérild. På det tidspunkt, hvor han tog billedet, var det usikker på, om han nogensinde ville komme til at fotografere igen. Men trods af sine skader og stærke smerter lykkedes det ham at fange dette billede af sine børn. Da han tog billedet, troede han kun, at det ville have betydning for ham selv. Men netop dette billede blev udvalgt til og fremhævet på MOMAs Family of Man udstilling i 1955 og har siden talt stærkt til utallige mennesker. Du kan læse, hvad W. Eugene Smith selv skriver om billedet HER, og her er også et uddrag:

”While I followed my children into the undergrowth and the group of taller trees – how they were delighted at every little discovery! – and observed them, I suddenly realized that at this moment, in spite of everything, in spite of all the wars and all I had gone through that day, I wanted to sing a sonnet to life and to the courage to go on living it.”

… Men tilbage til Østerbro Bibliotek …:

Jeg nærmest spænede ned til børneafdelingen, hvor der straks var en yngre kvinde, der gav sig til kende, da jeg spurgte ud i rummet, om der var nogen, der manglede et barn.

I mellemtiden havde manden løftet den lille dreng op, og var kommet ind i børneafdelingen med ham. Drengen så helt rolig og tryg ud, og kvinden overtog ham og sagde tak til os. Manden og jeg fulgtes hen til døren igen og snakkede om, det vist var godt, vi havde spottet drengen: Sådan en lille fyr kunne virkelig være nået langt væk, inden det var blevet opdaget, han var væk.

Det er det, der er med børn. De er lynhurtige! Man kigger lige ned i en bog eller tørrer et andet barns næse og så – vupti – så har de med forbløffende hast bevæget sig overraskende langt væk. Jeg har heldigvis kun selv oplevet noget lignende, da min søn var tre år gammel og pludselig fik den idé, at han skulle løbe om kap med sig selv på kaj-kanten ved Waterfront Shoppingcenter. Sjældent har man set en mor accelerere så hurtigt som jeg gjorde, da jeg så ham sætte af langs det dybe havnevand!

Både børn og voksne skal derfor have en god, robust kost, der dulmer sindsoprivelsen og nærer kroppen. Der skal alt andet lige en del brændstof både til springture og til at vokse. Sådan en ret kunne f.eks. være boller i karry.

Husk nu at forkæle dig selv – med friske krydderurter

Friske krydderurter giver nemt og hurtigt et pift til ens dagligdags retter og mellemmadder. Desuden pynter de fint i vindueskarmen.

Selvom de fleste urter er etårige planter, kan man med lidt pleje få dem til at yde mere end en portion. Det gælder f.eks. basilikum, som vokser fint videre, hvis man sørger for at plukke blade fra den fra siderne – og altså ikke de nye skud oppe i toppen af planten.

At mange af os er helt med på, at krydderurter er en lækker ting, kan man se i dagligvarebutikkernes udbud: Selv discountsupermarkederne har typisk frisk basilikum, persille, purløg og dild på hylderne. Dertil kommer, at man ofte kan få afskårne krydderurter som koriander, rosmarin, mynte og timian i små plastikbeholdere eller poser. Det er alt sammen så fint og lækkert, og der skal ikke lyde andet end jublende hurraråb her fra for det.

Men krydderurter er selvfølgelig meget mere end det, man lige ser på hylderne. Især er jeg blevet vild med blomsterkarse, der også går under navnet tallerkensmækker.

Blomsterkarse smager ret krydret, lidt ligesom karse, men smagen er mere subtil. Og så er jeg helt betaget af de store, nærmest åkandelignende blade, der får små hvide prikker. Når man prøver at udvide sin krydderurtehorisont og skal prøve kræfter med nye sorter, er blomsterkarse et oplagt sted at begynde.

Ud over at smage grønt-krydret, så er blomsterkarse – som navnet også antyder – smukt blomstrende. Den får en enten gule, orange eller smukt røde blomster, der pynter noget så gevaldigt i vindueskarmen. Blomsterne er spiselige, så de kan også pynte i en salat (den lidt krydrede smag gør, jeg ikke synes, de passer på kage – men det er en smagssag).

A pro pos vindueskarmen: Skallesmækker er en drøj plante, der er nem at få til at vokse (og holde, hvis man køber den som plante). Ligesom med karse, skal frøene først ligge i blød i lunkent vand i et døgns tid, inden man planter dem. Men de skal endelig ikke have særlig næringsrig eller mysti-fystisk gødet jord. En altankasse, jævnlig vanding og godt med lys, så er tallerkensmækkeren tilfreds. Det er en etårig plante, så den skal sås på ny, hvert forår. Den er god at plante med små børn, fordi den er taknemmelig at få til at gro og fordi det både er ufarligt at spise blade, stængler og blomster fra planten.

På billedet her er blomsterkarsen brugt som pep på en helt almindelig mellemmad: Brødet er en øko rugklemme fra Aldi med frisk chili, hjemmelavet aïoli, godt med salt og peber og – ja, rigeligt med tallerkensmækkerblade.

Blomsterkarse vil også smage godt på en ristet rugbrødsmad med kogte, nye altankartofler eller som pynt og smagsgiver på en æggekage.

Saftig chokoladekage med rødbede og uden mælk og smør

Den her chokoladekage holder sig saftig i flere dage. Det skyldes, der er rødbede i. Der ud over er den vanvittigt nem at lave.

Man kan spise chokoladekagen som den er. Men den fungerer også rigtig godt som lagkagebund: Kagen er let og saftig, men fordi der er rødbede i, er den også stærk og smuldrer ikke, når man skal bruge den mellem forskellige slags fyld. På billedet her, er der lagt abrikosmarmelade og flødeskum på – og drysset med spiseligt guldpulver. Men kagen er lige så lækker uden tilbehør.

En kage i den her størrelse er perfekt for en voksen med et barn – eller hvis man har en god ven på besøg og gerne vil servere noget lækkert – uden at sidde tilbage bagefter med en masse resterende kage, som man så selvfølgelig selv kommer til at spise alt for meget af.

Det her skal du bruge:

1 æg
85 gram kogt rødbede
1 teskefuld vaniljesukker
100 gram sukker
85 milliliter smagsneutral, vegetabilsk olie (f.eks. solsikkekerneolie)
75 gram hvedemel
0,5 teskefuld natron
Et drys salt (cirka en sjettedel teskefuld)
2 spiseskefulde kakaopulver med top

Sådan her gør du:

Kog rødbeden meget mør med skræl på i 12 -15 minutter
Tænd ovnen på 180 grader
Skræl rødbeden
Blend alle ingredienser undtagen æg
Slå ægget ud i en stor skål
Hæld den grundigt blendede kagemasse over i ægget
Pisk grundigt sammen
Hæld dejen i en form
Bag med varmluft i 20 -30 minutter (alt afhængig af hvilken form du bruger)

Kagen er færdig, når der ikke sidder noget dej fast på en træ-tandstikker, når du stikker ned i den.

Vedrørende kogning af rødbeden:

Kog rødbederne med skræl på i 12 – 15 minutter afhængig af størrelse og friskhed.

Rødbeden er klar til kagen, når du nemt kan stikke en kniv igennem dem. De skal altså være godt møre. Hvis ikke rødbederne er kogt nok, bliver kagen ikke svampet.

Hæld koldt vand over rødbederne, straks de er færdige, så er skrællen nem at få af. Skræl (eller smut) rødbederne, før du vejer dem af og blender dem med i dejen.

– Hvis ikke du har en blender, skal du mose rødbeden så fint, at den kan køres igennem en si.

Den her portion passer til to – tre personer (en voksen og to børn).

Forslag til lagkager med chokoladekagen som bund:

* Flæk kagen og læg et lag abrikosmarmelade imellem lagene. Hæld en glasur af kakao/flormelis over i et tyndt lag.

* Bland marmelade i flødeskum og læg det i et lag mellem chokoladebundene. Pynt med “ren” flødeskum og friske bær – eller marmeladesplatter.

Søndag er kødbolledag … og frikadelle- og karbonadedag

Hver gang jeg skriver et indlæg, der har med planlægning og udnyttelse af hakket kød at gøre,  kan jeg nærmest mærke fysisk, hvordan læserne falder fra. Men det kan ikke nytte noget: Vi kommer ikke udenom hakket kød, fordi det er nemt, billigt og let tilgængeligt i butikkerne. Det ser måske nok gråt ud, men det smager i dén grad af mere, når man tilbereder det ordentligt.

Står man i spidsen for en husstand på en til halvanden (en voksen med et barn – eller en meget sulten voksen), er det som bekendt en udfordring at få brugt de 400 – 500 grams pakker med hakket kød, man typisk kan købe. Hvis man får dem brugt, ender det ofte med, man skal spise den samme ret flere dage i træk (‘kødsovssvøben’), og det er jo vældig kedsommeligt og gastronomisk demotiverende.

Jeg har tidligere skrevet om, hvor smart og nemt det er at portionsfryse hakket kød. Men sandheden er, det ofte kræver uoverskuelig megen langtidsplanlægning at optø og bruge hakket kød fra fryseren. Jeg bøjer mig simpelthen og erkender, at det er for viderekomne. Det er mere overskueligt at tage færdig mad ud af fryseren, og der vil jeg gerne opfordre til, den færdige mad, du tager ud af din fryser, er færdigmad, du selv har lavet – f.eks. kødboller, karbonader eller frikadeller.

Nå. Men det, dagens post skal handle om er, hvordan man udnytter hakket kalv og flæsk. Og hvordan man får det til at smage rigtig godt.

I gamle dage, det vil sige da min mormor lærte mig at lave mad ovre i Vestjylland, da smagte frikadeller, kødboller og karbonader bare bedre. Det skyldes jo, at det er vidunderligt og velsmagende at få serveret retter lavet med kærlighed og omhu. Men det skyldes også, at hakket kalv og flæsk havde et andet blandingsforhold den gang. I dag, når man køber en pakke hakket kalv og flæsk, er der typisk kun 20 procent kalvekød og 80 procents svinekød i kødblandingen, og det smager altså bare ikke lige så godt som når kødblandingen består af omkring 50 procent kalv og 50 procent svinekød.

Derfor – i stedet for at gå i retning af mindre portioner – køber jeg en pakke hakket kalv og flæsk plus en pakke ren hakket kalvekød og blander det sammen. Se dét er noget, der smager godt og af gamle dage, hvor min mormor tog sit forklæde på og kokkererede så englene sang.

De pakker med ordentligt kød (helst øko-frilands), jeg kunne få i dag, var 500 gram hakket kalv og flæsk samt 400 gram hakket kalvekød. Gå efter lavest mulig fedtprocent, for når du skal lave kødboller, siver fedtet ud af kødbollerne under kogningen, så du ender med nogle fnuggede, smagløse knolde, hvis du laver kødboller af fars med høj fedtprocent.

Hvis du hellere bare vil lave kødboller og/eller frikadeller af 500 gram blandet kalv og flæsk i det blandingsforhold, der er i de pakker, man kan købe i butikkerne, kan du rulle ned nederst på siden – der er opskriften baseret på 500 gram kød. Blandingsforholdet er lidt et andet, fordi hele ægget skal udnyttes.

Nå. Men ud af de i alt 900 gram hakkekød, jeg endte op med i dag, skal der laves følgende:

Kødboller
Frikadeller
Karbonader/krebinetter til fryseren

Opskriften på kødboller og frikadeller er den samme. Det eneste, der adskiller de to ting er, at frikadellerne skal steges og kødbollerne koges. Karbonaderne er kalv og flæsk-hakkebøffer vendt i æg og rasp, imens krebinetterne bare er rent kød.

Det her skal du gøre, før du går i gang:

Bland de to pakker kød grundigt – helst i en foodprocessor, eller med en håndmikser. Tag 400 gram af det blandede kød fra og stil det med det samme i køleskabet.

Det her skal du bruge til frikadeller / kødboller:

80 gram fintrevet løg (du skal rive løget, da hakket løg ikke fungerer i kødbollerne)
En halv svinebouillonterning opløst i en deciliter vand
1,5 deciliter mælk
1 deciliter hvedemel
1,5 teskefuld god salt
To tredjedele teskefuld kværnet peber
Et æg eller to æggehvider (det bliver bedst med to æggehvider)

Sådan gør du:

Hæld alle ingredienserne i kødet og rør farsen grundigt – mindst fem minutter, gerne 10 minutter (nemt nok, hvis du bruger en food processor). Des længere tid, du rører farsen, des mere lækre bliver de færdige kødboller/frikadeller, så det er værd at gøre en indsats her.

Stil farsen i køleskabet en halv time.

Imens kødbolle-/frikadellefarsen trækker i køleskabet, former du seks “hakkebøffer” af de 400 gram hakket kalv og flæsk, du indledte med at stille til side. Tryk dem så flade, som du synes, karbonader nu skal være. Put dem i fryseposer, så de ikke rører hinanden inden i posen – så kan du portionsoptø karbonader/krebinetter, når du vil. Frys karbonaderne ned med det samme.

Sæt en stor gryde vand over. Put to laurbærblade, en svinebouillonterning og en oksebouillonterning i vandet. Bring det i kog.

Imens du venter på, at vandet koger, former du de første kødboller. Brug en teske, du dypper i varmt vand. Stil de færdigformede kødboller på en tallerken eller et skærebræt, så de er klar til at blive plumpet i vandet, straks det koger.

I alt, når du bruger 500 gram hakket kalv og flæsk, skal du ende med at få to middagstallerkener med ukogte kødboller/frikadeller (i alt cirka 38 stk.). Men det afhænger selvfølgelig af, hvor store, du laver kødbollerne… jeg synes, det er mest lækkert, når de ikke er alt for store. Desuden, når kødbollerne er rimeligt små, kan de både bruges i suppe og i f.eks. kødboller i karry.

Når vandet koger, tager du gryden af blusset og plumper kødbollerne forsigtigt i vandet. De må ikke ligge ovenpå hinanden i vandet. De kan ikke alle være der på en gang. De skal formentlig koges over to omgange. Jeg ved godt, det her er vildt kedeligt. Men det smager lige så godt, som det er kedeligt, så hold ud!

Når du har lagt så mange kødboller, som der kan være i et lag i gryden, sætter du gryden tilbage på blusset og lægger låg på. Vandet skal ikke spilkoge, men simre. Kødbollerne skal have 8 – 12 minutter afhængig af størrelsen. Når de er færdige, stiger de op til overfladen og er faste, når du trykker på dem. Tag dem op på en ren tallerken og lad dem køle af, imens du tager gryden af blusset og plumper næste hold kødboller i samme kogevand.

Du skal ikke koge de sidste 12 kødboller, du har formet på forhånd. De skal nemlig steges.

Så imens sidste hold kødboller koger, sætter du en pande over med en spiseskefuld olie. Når olien er varm, tilsætter du en spiseskefuld smør. Når smørret er blevet brunt og er bruset af, lægger du de 12 små kødboller på og steger dem hårdt, så de får en lækker stegeskorpe. Det tager cirka et par minutter. Så vender du frikadellerne og steger dem hårdt på den anden side – cirka to minutter mere. Vend igen, skru ned på et og steg fire minutter på hver side på laveste temperatur.

Imens du har lavet frikadellerne, er kødbollerne sikkert kølet så meget af, du kan begynde at fylde dem i fryseposer. Sørg for, de ligger ved siden af hinanden i poserne, så kan du nemlig nemt knække nogle af dem ud af posen, når du skal bruge dem i suppe eller sovs. Når kødbollerne er proppet i fryseren, tager du frikadellerne af panden, drypper dem af på et stykke køkkenrulle og lader dem køle af, inden du med det samme portionsfryser dem.

Nu har du både hjemmelavede kødboller og frikadeller (og karbonader) klar til, når du kommer hjem og ikke rigtig orker at stå og bøvle med madlavning. God uge!

Vi har her til aften fået karbonader. Det er to af de karbonader, vi formede af de 400 gram hakkekød, vendt i æggehvide og rasp, stegt i den pande, vi alligevel lige havde lavet frikadellerne i.

Frikadeller / kødboller af en pakke kød (500 gram):

40 gram fintrevet løg
En kvart svinebouillonterning opløst i 0,5 deciliter vand
0,75 deciliter mælk
0,5 deciliter hvedemel
0,75 teskefuld god salt
En halv teskefuld kværnet peber
Et æg eller to æggehvider (det bliver bedst med to æggehvider)

Rødbede- og gulerodssalat med mørbrad og brun sovs

Som det nok vil fremgå, kan jeg godt lide mad. Jeg er også for glad for at spise – så meget, at jeg ofte får lavet god mad for ofte.

Derfor er jeg nødt til at holde mit fødeindtag nede og især styre udenom pasta, ris, kartofler og hvidt brød. Men det gør nu heller ikke så meget, for det kan sagtens blive en vildt lækker middag for en enkelt ud af det alligevel.

Som tidligere beskrevet fryser jeg kød i mindre portioner for, at de større portioner, man er nødt til at købe, ikke går til spilde. Ofte er man måske også tilbøjelig til at komme mere kød i en ret, end den egentlig behøver, fordi man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med overskydende fersk kød.

Konkret havde jeg noget mørbrad tilbage fra en aften, vi havde gæster ovre til mørbradgryde. Men altså: Jeg tøede i løbet af nogle minutter mørbradbøfferne op i koldt vand (i plastikposen selvfølgelig).

Der ud over havde jeg et par gulerødder og nogle rødbeder, som jeg har brugt til at bage lyserøde boller og til at lave presset juice af.

Ud af det lavede jeg en salat med rødbede og gulerod, som smager utroligt godt med alt lidt kraftigt kød (okse, svin, lam) og en god, robust sovs.

Jeg skræller rødbede og gulerod (så meget, man kan spise – men der skal cirka være lige meget af hver) og skræller lange, tykke flager af. Det blander jeg sammen lige inden servering (ellers tager gulerødderne bare for megen farve af rødbeden).

Det vigtige med rødbede- og gulerodssalaten er, at man serverer en god, smagfuld sovs til. Ellers smager det ærlig talt ikke af alverden.

Med hensyn til fløde er jeg blevet træt af altid at brænde inde med overskydende piskefløde. På gode dag får jeg frosset overskydende fløde i isterningebakker. Men for tiden har flødeskum på spraydåse stående i køleskabet. Det ér pisket og holder længere tid end fersk fløde, og det kan både bruges til desserter og i det salte køkken – som her i en sovs.

Her er,  hvad du skal bruge:

Svinemørbrad skåret i cirka to centimeter tykke skiver
Fedtstof til stegning
Et lille, finthakket løg
En halv svinebouillonterning
En deciliter fløde fra flødeskum på dåse/sprayflaske
En halv deciliter vand
Frisk timian svarende til en kvart teskefuld tørret timian
Salt og peber

Til salaten:

Rå rødbede
Rå gulerod

Sådan gør du:

Skræl gulerod og rødbede. Skræl tykke skiver “på den lange ende” af dem (i hver sin tallerken, så rødbeden ikke står og smitter af på guleroden).

Varm fedtstof på en pande. Brun mørbraden godt på begge sider. Tilsæt løget. Steg til mørbraden er fast, når du trykker på den.

Tag mørbraden op på en tallerken, som du dækker med en anden tallerken (for at holde den varm).

Put vand i panden, ned til løget. Tilsæt bouillonterningen. Rør rundt indtil bouillonterningen er helt opløst. Tilsæt timian. Rør rundt et minut. Tilsæt flødeskummet. Rør rundt. Tilsæt madkulør efter behag. Smag til med salt og peber. Put mørbraden oven i sovsen for at få varmen lidt igen.

På din tallerken blander du nu rødbede og gulerod. Tag mørbraden op og anret på rødbede/gulerodssalaten. Hæld rigelig med sovs over mørbraden og noget af salaten.

Spis!

Kødboller til supper og karrysovs

Med kødboller er det ligesom med så mange andre madvarer, man kan købe: Det kan være udemærket at have en pose kødboller liggende i sin fryser, så man altid kan komme fyld i sin suppe eller lave en karrysovs og putte dem i. Men lækrest er det dog at have sine egne kødboller i fryseren, hvor man ved, hvad der er i – og som faktisk er lige så billige som de billigste, man kan købe og som er fulde af salt og alt muligt andet end kød.

At lave sine egne kødboller lyder umiddelbart meget besværligt. Men hvis du kan finde på at stege frikadeller, kan du lige så godt også lave dine egne kødboller selv. Det er faktisk nemmere at lave kødboller, da de i modsætning til frikadeller ikke skal vendes på en pande, men derimod bare passer sig selv i en gryde, indtil de er færdige.

Der er tre ting, der er med til at få kødboller til at lykkes: Kvaliteten af det kød, man bruger,  at man får rørt farsen længe nok og at kødbollefarsen får lov til at stå og hvile 15 – 30 minutter i køleskabet, inden den tages i brug.

Hvad angår kødboller (og frikadeller) er det også værd at bemærke, at det, der gør det færdige resultat saftigt, er, at man kun bruger hviden fra ægget.

Opskriften her er beregnet til halvanden person og passer blandt meget andet til Børnehavens tomatsuppe.

Det skal du bruge:

250 gram hakket kalv og flæsk
1 deciliter mælk
1 spiseskefuld mel med top (20 gram)
1 æggehvide (gem blommen til en kage-i-kop)
En halv svinebouillonterning
2/3 teskefuld salt
0,5 teskefuld peber
20 gram fintrevet løg (20 gram)
En halv svinebouillonterning til kogevandet

Sådan gør du:

Riv løget og put det i en skål, der er stor nok til, du kan røre grundigt rundt – helst med en elpisker.

Varm mælken i mikrobølgeovn og opløs den ene halve bouilonterning deri. Det er lettere, hvis du finthakker bouillonterningen, inden du kommer den i mælken.

Tilsæt alle ingredienser og gør grundigt. Helst fem minutter med elpisker.

Sæt farsen i køleskabet i 15 minutter. Når de 15 minutter er gået, bringer du en stor gryde vand i kog med en bouillonterning. Des større overflade gryden har, des flere kødboller kan du koge på en gang.

Når vandet spilkoger, tager du en kvart teske kødbollefars og lyn-koger i vandet. Tag den op efter et par minutter og smag på kødbollen, om resten af farsen skal have mere salt og peber.

Når prøvekødbollen sager som den skal,  tager du gryden af blusset og former kødboller ved at dyppe en teske (hvis du vil have små kødboller) eller en spiseske (hvis du vil have større kødboller) i vandet og forme kødbollerne i håndfladen. Put hver færdigformet kødbolle i vandet.

Når der ikke kan være flere kødboller i gryden (eller du ikke har mere fars at forme af), sætter du gryden tilbage på blusset og lader vandet komme i kog igen. Skru så ned, så vandet kun simrer omkring kødbollerne i fem til 10 minutter, afhængig af kødbollernes størrelse.

Bemærk, at man kun skal koge kødboller i et lag. Hvis ikke de alle sammen kan være i gryden i et lag i første omgang, må du koge flere kuld kødboller. Fortsæt med det i samme gryde/vand.

Kødbollerne er færdige, når de er faste at trykke på, når du tager en op. Hvis du er i tvivl, kan du også tage en kødbolle op og skære over for at se, om den stadig er lyserød indeni. Færdigtilberedte kødboller er grå helt ind i sjælen, men smager så englene synger.

Når kødbollerne er færdige, skal du tage dem op af kogevandet og lade dem dryppe af i en si. Ikke på køkkenrulle, for så opsuger papiret bare ud over kogevandet også saften inden i kødbollerne. Det er jo ikke meningen.

Kødbollerne er særdeles fryseegnede. Man skal bare huske, at de helst skal tø langsomt op, ellers kan de godt blive lidt tørre i konsistensen.

Klassikeren kåldolmere – og frikadeller

Kåldolmere er en gammel, dansk klassiker, der alt for sjældent bliver lavet.

Jeg tror, det skyldes en fejlagtig opfattelse af, det er besværligt. Eller også kan folk ikke lide kål. Hvad ved jeg. Det er vildt ærgerligt at snyde sig selv og sin familie fra denne kostelige, robuste spise, som ikke vælter budgettet og som efter endt tilberedning faktisk heller ikke smager så kål-agtigt.

Jeg beregner en pakke hakket kalv og flæsk til farsen. Deraf tager jeg en tredjedele af den færdigrørte fars fra og steger frikadeller. De kan fryses eller bruges til næste dags madpakke.

Jeg bruger spidskål, når jeg laver kåldolmere. Spidskål er mindre end hvidkål, som retten traditionelt laves med. Spidskålsbladene er også løsere og dermed lettere at arbejde med end hvidkålsbladene. Desuden er det nemmere at få spist et spidskål end et hvidkål op.


Det her skal du bruge:

400 – 500 gram hakket kalv og flæsk (du kan også bruge ren svinefars)
1 æg
0,5 deciliter Havregryn
0,5 deciliter svinebouillon lavet af en hel terning
1 teskefuld salt
0,5 teskefuld peber
0,33 teskefuld rosmarin
Et revet løg
Et finthakket forårsløg eller en halv porre (hvis du har det)
Et spidskålshoved
Madsnor eller kødnåle (kan undværes)

Sådan her gør du:

Sæt en stor gryde med vand over.

Imens det kommer i kog, skærer du bunden af spidskålen og piller cirka 10 blade af. Pas på, de ikke brækker – du skal bruge så hele blade som muligt. Skyl bladene grundigt og sæt dem til side.

Riv løget og put det i en skål sammen med kød, løg, bouillon, æg, havregryn, krydderier plus finthakket forårsløg, hvis du har det.

Husk rosmarinen. Hvis du ikke lige har rosmarin, skal det endelig ikke afholde dig fra at lave den her ret. Men jeg synes, du skal prøve at prioritere rosmarinen i kåldolmere. Rosmarin har en lidt parfumeret, fin, urtesmag, som spiller utroligt godt med sødmen i svinekødet. Rosmarinen er også med til at mildne smagen af kål, så der kommer en smagsmæssig bro mellem kødet og kålen, der er meget lækker.

Pisk (gerne med en elpisker) eller rør farsen så lang tid du orker. Al rørt fars bliver godt af at blive rørt længe. Rør i hvert fald, indtil vandet i gryden spilkoger.

Når vandet koger, putter du to spidskålsblade i vandet ad gangen. Kog dem cirka 40 sekunder eller indtil de er halvbløde. De må endelig ikke blive helt bløde og slatne. Men de skal være så bløde, de kan foldes uden at knække.

Lad de kogte spidskålsblade dryppe af i et dørslag, imens du koger alle bladene.

Når du har kogt alle bladene, sætter du en pande over på blusset (husk at bruge samme blus, så du ikke spilder noget varme). Hæld en halv deciliter solsikkeolie i og skru op på maks, hvis du har skruet ned under kogningen af kålbladene.

Læg et spidskålsblad ud på et skærebræt (eller på bordet). Put cirka halvanden deciliter kødfars midt på spidskålsbladet formet lidt aflangt. Fold nu kålen rundt om kødet, så det er helt pakket ind.

Gør dette med 2/3 af farsen (husk, resten skal jo buges til frikadeller). Jeg fik fire kåldolmere ud af dagens portion, men det kunne godt have været fem.

Hvis du har nogen kogte kålblade til overs, kan du pakke hver kåldolmer ind i endnu et blad kål. To lag kål giver en endnu mere mættende spiseoplevelse. Slutteligt binder du noget kødsnor om hver kåldolmer, som var det en lille gave.

Steg kåldolmerne på panden på begge sider, så de bliver brune. Put dem derefter i et ildfast fad og ind i ovnen. I alt skal de bage cirka 20 minutter. Efter 10 minutter, hælder du en deciliter vand eller svinebouillon ved dem, så de ikke bliver tørre.

Husk at sætte ris, kartofler eller pasta over, straks du har puttet kåldolmerne i ovnen. Så passer det med, det hele er færdig samtidig.

Af den resterende tredjedel fars, former du frikadeller. Steg dem med det samme i samme pande, som du netop har stegt kåldomerne i. De er færdige, når de er faste, når du trykker på dem.

Efter 20 minutter i ovnen, trykker du let på kåldolmerne. Hvis kødet indeni er fast, er de færdige. Saften, der siver ud af dem, skal være gennemsigtigt.

Hold kåldolmerne varme indtil servering. Traditionelt serveres de som bekendt med kogte kartofler og brun sovs. Men jeg gad ikke lige skrælle kartofler i dag. Så vi fik ris og sovs lavet af kåldolmer-skyen til.

Måske jeg får skrællet kartofler, når vi skal have frikadellerne, som jeg nemt vil kunne tage op af fryseren og servere en dag, jeg er for træt til at stå i køkkenet.

Den resterende spidskål kan du bruge til en dejligt mættende thai-inspireret grundopskrift. Eller stuvet til frikadellerne.

Frosne rester = hjemmelavede færdigretter

En af de helt store udfordringer, når man står i spidsen for en husstand med en til halvanden, er, at de fleste madvarer kun kan indkøbes i større mængder.

Selv standartvægten på 500 gram hakket kød er for megen til halvanden person. 250 gram kød til halvanden person er efter min erfaring nok. Hvis man spiser det hele, bare fordi det er der, bliver man over tid overvægtig.

Det, der typisk sker, hvis man for eksempel køber et helt kilo hakket oksekød på tilbud, er så bare, at man må spise retter med for eksempel hakket oksekød mange dage i træk. Det er lidt kedeligt. At spise noget forskelligt hver anden dag kan oppe ens hverdagslivskvalitet markant.

En af de ting, der gør, at vi spiser meget varieret, er, at jeg rent faktisk får frosset kød og færdig mad (rester), der er til overs.

Frosne rester = hjemmelavede færdigretter

Hvad angår frysning af rester, så lyder det så uendeligt kedeligt, når man lige læser det. Men det er bestemt ikke kedeligt at kunne tage en frysepose med hjemmelavede kødboller ud af fryseren til sin hjemmelavede tomatsuppe. Lasagne er også en skønt fryseegnet ret. Det tager tid at lave lasagne, og derfor er det lækkert at kunne servere det efter en opvarmning i ovnen eller mikrobølgeovnen.

Da jeg arbejdede i et større shippingkonglomerat, havde jeg ofte ikke mulighed for at komme hjem tidligt nok til at kunne nå at lave varm mad. Derfor var det en stor hjælp til mig selv, at jeg kunne tage veltillavede, hjemmelavede færdigretter ud af fryseren og servere for mig og min søn, inden han skulle puttes og i seng. Det er centralt i vores hjem, at man spiser varm, hjemmelavet mad hver aften. Men nogle gange har det altså været i fryseren inden.

Frysning af fersk kød

På dage, hvor det regner, man er træt eller bare ikke orker at face verden som den nu materialiserer sig i køen i en dagligvarebutik, er det virkelig en lettelse bare kunne åbne fryseren og tage noget kød ud, som man har frosset i mindre portioner, så de passer i mængden til en person.

Det gode ved portionsfrysning af fersk kød er også, at det langt hurtigere tør op, når der er tale om mindre portioner. Det vil sige, man ikke behøver tænke særligt langt frem og for eksempel tage kød ud af fryseren om morgenen, inden man tager hjemmefra. Hvis man er flere, der skal bespises, så – tadaaah – tager man bare flere portioner ud.

Skriv på frostposen, hvad der er i
For mig er kunsten at få skrevet på poserne, hvad der er i. Jeg kan selvfølgelig godt kende forskel på hakket oksekød og hakket kalv og flæsk, når jeg lægger det ind i fryseren. Men det kan jeg altså ikke altid, når først varen er frossen og jeg i mellemtiden har tænkt på og lavet en masse andre ting. Derfor: Husk at skrive på, hvad der er i fryseposen.

Klip overskydende plastik af frostposen
Noget andet, der også nemmer overblikket over, hvad man har i fryseren, er at klippe den overskydende plastik af fryseposen. Den tut, der kommer efter knuden, den skal fjernes. Dermed optager tingene også mindre plads i fryseren.

Bank kødet fladt, inden du fryser det
Når du fryser madvarer ned, kan du med held banke hakkekød fladt. Det gør det nemmere at stable i fryseren. Men endnu vigtigere, så gør det det også hurtigere at tø op, når det skal bruges.

Skriv dato for indfrysning på posen
Når der er gået nogle dage, kan man ikke huske, hvor længe de forskellige ting har ligget i fryseren. Derfor skal man selvfølgelig skrive dato for nedfrysning på posen.

Vigtigst er dog, at man sørger for at få brugt de ting, man har i sin fryser. Det kan man gøre ved at træffe en beslutning om, man ikke køber nyt af en bestemt type kød, før man er færdig med alt det af samme type, man har i fryseren.