Husk nu at forkæle dig selv – med friske krydderurter

Friske krydderurter giver nemt og hurtigt et pift til ens dagligdags retter og mellemmadder. Desuden pynter de fint i vindueskarmen.

Selvom de fleste urter er etårige planter, kan man med lidt pleje få dem til at yde mere end en portion. Det gælder f.eks. basilikum, som vokser fint videre, hvis man sørger for at plukke blade fra den fra siderne – og altså ikke de nye skud oppe i toppen af planten.

At mange af os er helt med på, at krydderurter er en lækker ting, kan man se i dagligvarebutikkernes udbud: Selv discountsupermarkederne har typisk frisk basilikum, persille, purløg og dild på hylderne. Dertil kommer, at man ofte kan få afskårne krydderurter som koriander, rosmarin, mynte og timian i små plastikbeholdere eller poser. Det er alt sammen så fint og lækkert, og der skal ikke lyde andet end jublende hurraråb her fra for det.

Men krydderurter er selvfølgelig meget mere end det, man lige ser på hylderne. Især er jeg blevet vild med blomsterkarse, der også går under navnet tallerkensmækker.

Blomsterkarse smager ret krydret, lidt ligesom karse, men smagen er mere subtil. Og så er jeg helt betaget af de store, nærmest åkandelignende blade, der får små hvide prikker. Når man prøver at udvide sin krydderurtehorisont og skal prøve kræfter med nye sorter, er blomsterkarse et oplagt sted at begynde.

Ud over at smage grønt-krydret, så er blomsterkarse – som navnet også antyder – smukt blomstrende. Den får en enten gule, orange eller smukt røde blomster, der pynter noget så gevaldigt i vindueskarmen. Blomsterne er spiselige, så de kan også pynte i en salat (den lidt krydrede smag gør, jeg ikke synes, de passer på kage – men det er en smagssag).

A pro pos vindueskarmen: Skallesmækker er en drøj plante, der er nem at få til at vokse (og holde, hvis man køber den som plante). Ligesom med karse, skal frøene først ligge i blød i lunkent vand i et døgns tid, inden man planter dem. Men de skal endelig ikke have særlig næringsrig eller mysti-fystisk gødet jord. En altankasse, jævnlig vanding og godt med lys, så er tallerkensmækkeren tilfreds. Det er en etårig plante, så den skal sås på ny, hvert forår. Den er god at plante med små børn, fordi den er taknemmelig at få til at gro og fordi det både er ufarligt at spise blade, stængler og blomster fra planten.

På billedet her er blomsterkarsen brugt som pep på en helt almindelig mellemmad: Brødet er en øko rugklemme fra Aldi med frisk chili, hjemmelavet aïoli, godt med salt og peber og – ja, rigeligt med tallerkensmækkerblade.

Blomsterkarse vil også smage godt på en ristet rugbrødsmad med kogte, nye altankartofler eller som pynt og smagsgiver på en æggekage.

Kartofler og rabarber på altanen

Forrige år fik jeg den ide at dyrke kartofler på min altan.

Det kom sig af, en pose kartofler, jeg havde i køleskabet, var begyndt at spire.  Jeg tænkte, “hold da op. Hvis de kan spire i mørket og kulden i mit køleskab, må de da også kunne spire ude på altanen.”

Og ganske rigtigt: efter nogle måneder i en spand jord ude på altanen kunne min søn og jeg spise nye kartofler, vi selv havde dyrket.

Sidste år tænkte jeg så, at nu skulle det være rigtig fint. Så jeg tog i en planteskole langt udenfor byen for at købe rigtige læggekartofler og kartoffelspande.

Men de kartofler, jeg havde købt og plantet efter alle anvisninger, jeg kunne finde på nettet og i bøger, blev ikke til det helt store. Jeg gjorde nøjagtigt det samme som året før, men selvom jeg brugte 100 kroner på tre forskellige sorter rigtige læggekartofler, fik vi ikke flere nye kartofler ud af det, end da vi bare plantede nogle kartofler, der var spiret i vores køleskab.

I år har jeg derfor bestemt mig for, vi kører med de kartofler, der alligevel er spiret i køleskabet. Det er tilfredsstillende at få gjort brug af de spirede knolde, og hvis de ikke rigtig bliver til noget, så har vi ikke brugt ekstra penge på projektet, men blot eksperimenteret med noget, vi alligevel havde i huset.

Man kan købe kartoffelspande, som er beregnet på at plante kartofler i. De kan genbruges år efter år, hvis man har plads til at opmagasinere dem vinteren over.

Jeg synes ikke, det er nødvendigt at bruge penge på kartoffelspande. Jeg har i stedet fundet en aflagt gulvspand og en kasseret skraldespand nede i vores storskraldsrum. Jeg har plantet rabarber i gulvspanden og kartofler i skraldespanden.

Jeg kan godt lide idéen om at genbruge i stedet for at købe helt nye plastikspande. Desuden har det sparet mig penge.

Før jeg plantede i de aflagte plastikspande, borer jeg huller i bunden af dem. Det er for at skabe dræn, så overskydende vand kan løbe ud. Det er vigtigt at skabe dræn, da du ellers risikerer, at kartoflerne (eller hvad du nu planter) rådner.

Jeg har boret hullerne med en boremaskine, men det er også fint at lave huller ved hjælp af et tykt søm. Så skal du bare lave en del huller.

Rabarber

Forrige år fandt jeg også ud af, at rabarber er egnede til bylivet.

Jeg havde købt en rabarber (i en Bilka, tror jeg, det var), som gav cirka seks stængler i løbet af sommeren. Det var fint nok, men ikke noget særligt. Så jeg glemte faktisk alt om rabarberplanten.

Da vinteren kom, lod jeg bare potten med rabarber være ude på min altan og tænkte ikke nærmere over det. Så da det blev forår sidste år, blev jeg glædeligt overrasket over at se, at rabarberen – selvom jeg intet havde gjort for at pleje den – spirede lystigt igen.

Derfor købte jeg tre små nye rabarberplanter. Jeg så dem i Silvan, hvor de kostede 20 kroner. Jeg tænkte, at hvis de blev til noget, var det fint. Hvis ikke, så havde det ikke ruineret mig.

I år er begge kuld rabarberplanter skudt fint op igen. Jeg blander mig ikke i, hvad rabarberen laver ude på altanen – det styrer den helt fint selv.

Men jeg ved, at til sommer, vil begge rabarber-kolonier have flotte, syrligt-søde, røde stængler, vi kan lave rabarbercrumble af og sidde og spise i sommersolen. Det er herligt at tænke fremad på. Og vi behøver ikke røre en finger – rabarberen vokser virkelig godt til, uden at skulle nusses og nurses (jeg vander den kun, hvis der kommer hedebølge).

Her er, hvad du skal bruge til kartofler:

En spand eller anden plastik-beholder, der er mindst 30 centimeter høj.
Nogle spirede kartofler
Noget jord fra en hvilken som helst dagligvarebutik

I bunden lægger du cirka fem centimeter jord. Du kan for tiden købe muld i mange dagligvarebutikker – bare tag den billigste. Så lægger du tre til fire spirede kartofler i (spirerne skal vende opad) og dækker til med 10 til 20 centimeter jord. Du skal ikke trykke jorden ned – vand lidt og vand jævnligt sommeren over.


Her er, hvad du skal bruge til rabarber:

En større plastikbeholder – f.eks. en aflagt gulvspand
En eller flere rabarberplanter (kan f.eks. fås i Silvan)
Noget jord fra en hvilken som helst dagligvarebutik