Rødbede- og gulerodssalat med mørbrad og brun sovs

Som det nok vil fremgå, kan jeg godt lide mad. Jeg er også for glad for at spise – så meget, at jeg ofte får lavet god mad for ofte.

Derfor er jeg nødt til at holde mit fødeindtag nede og især styre udenom pasta, ris, kartofler og hvidt brød. Men det gør nu heller ikke så meget, for det kan sagtens blive en vildt lækker middag for en enkelt ud af det alligevel.

Som tidligere beskrevet fryser jeg kød i mindre portioner for, at de større portioner, man er nødt til at købe, ikke går til spilde. Ofte er man måske også tilbøjelig til at komme mere kød i en ret, end den egentlig behøver, fordi man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med overskydende fersk kød.

Konkret havde jeg noget mørbrad tilbage fra en aften, vi havde gæster ovre til mørbradgryde. Men altså: Jeg tøede i løbet af nogle minutter mørbradbøfferne op i koldt vand (i plastikposen selvfølgelig).

Der ud over havde jeg et par gulerødder og nogle rødbeder, som jeg har brugt til at bage lyserøde boller og til at lave presset juice af.

Ud af det lavede jeg en salat med rødbede og gulerod, som smager utroligt godt med alt lidt kraftigt kød (okse, svin, lam) og en god, robust sovs.

Jeg skræller rødbede og gulerod (så meget, man kan spise – men der skal cirka være lige meget af hver) og skræller lange, tykke flager af. Det blander jeg sammen lige inden servering (ellers tager gulerødderne bare for megen farve af rødbeden).

Det vigtige med rødbede- og gulerodssalaten er, at man serverer en god, smagfuld sovs til. Ellers smager det ærlig talt ikke af alverden.

Med hensyn til fløde er jeg blevet træt af altid at brænde inde med overskydende piskefløde. På gode dag får jeg frosset overskydende fløde i isterningebakker. Men for tiden har flødeskum på spraydåse stående i køleskabet. Det ér pisket og holder længere tid end fersk fløde, og det kan både bruges til desserter og i det salte køkken – som her i en sovs.

Her er,  hvad du skal bruge:

Svinemørbrad skåret i cirka to centimeter tykke skiver
Fedtstof til stegning
Et lille, finthakket løg
En halv svinebouillonterning
En deciliter fløde fra flødeskum på dåse/sprayflaske
En halv deciliter vand
Frisk timian svarende til en kvart teskefuld tørret timian
Salt og peber

Til salaten:

Rå rødbede
Rå gulerod

Sådan gør du:

Skræl gulerod og rødbede. Skræl tykke skiver “på den lange ende” af dem (i hver sin tallerken, så rødbeden ikke står og smitter af på guleroden).

Varm fedtstof på en pande. Brun mørbraden godt på begge sider. Tilsæt løget. Steg til mørbraden er fast, når du trykker på den.

Tag mørbraden op på en tallerken, som du dækker med en anden tallerken (for at holde den varm).

Put vand i panden, ned til løget. Tilsæt bouillonterningen. Rør rundt indtil bouillonterningen er helt opløst. Tilsæt timian. Rør rundt et minut. Tilsæt flødeskummet. Rør rundt. Tilsæt madkulør efter behag. Smag til med salt og peber. Put mørbraden oven i sovsen for at få varmen lidt igen.

På din tallerken blander du nu rødbede og gulerod. Tag mørbraden op og anret på rødbede/gulerodssalaten. Hæld rigelig med sovs over mørbraden og noget af salaten.

Spis!

Egoist-tarteletter med høns i asparges

Tarteletter er gammeldags dansk mad, der er rigtig nordisk comfort food.

Kombinationen af den sprøde butterdejsskal med den cremede, fyldige fyld luner langt ind i sjælen, hvad end det er en kold vinterdag eller køn forårsdag, hvor man har nydt at være udenfor og derfor ikke er i humør til de helt store armbevægelser i køkkenet. Og det kan sagtens laves til en enkelt.

Køb bundene i et hvilket som helt dagligvarebutik. Varm dem på brødrister eller et par minutter i ovnen.

Fyldet kan være hvad som helst. Men en klassiker er høns i asparges. Det kan være kyllingekødrester eller det kan være som jeg bedst kan lide det: Lavet af det fedtfattige kød fra kyllingebrystfilet.

Sovsen – eller stuvningen om man vil – kan man enten lave på bouillon og mælk eller fløde. Sovsen kan jævnes med maizena eller, som det sig hør og bør, med en melbolle.

Hvad angår farven på sovsen/stuvningen, så bruger jeg, hvis det skal se rigtig rigtig lækkert ud, lidt soya cuisine til at få en helt hvid sovs. Men sovsen skal ikke baseres på soya, så smager det ikke rigtigt.

Tarteletter er vildt nemt at lave, fordi du dybest set bare skal stuve kylling og asparges og så fylde det i tarteletbundene. Så det er perfekt til en – eller halvanden.

Det skal du bruge:

En dåse hvide asparges
Et kyllingebryst (per person)
2,5 mælk
1 bouillontenring
0,5 hønsebouillonterning til vandet, du koger kyllingen i
1 teskefuld smør eller tilsvarende fedtstof
En spiseskefuld hvedemel
Salt og peber
Evt. persille til pynt
Evt. et par spiseskefulde soya cuisine (vegetarfløde) til at hvidte med

Sådan gør du:

Sæt en gryde over med 4 deciliter vand. Put en halv bouillonterning i. Bring den i kog.
Skær kyllingebrystet i små, ensartede firkanter på cirka en halv centimeter på hver led.
Hæld vandet fra en dåse asparges (du skal ikke brues asparges-vandet til noget).
Når vandet koger, putter du kyllingefirkanterne i og rører grundigt rundt, så de ikke klistrer sammen under kogningen. Kog i 4 minutter.
Hæld kogevandet fra kyllingekødet og læg kødet over på en tallerken.
I samme gryde, som du har kogt kyllingen i, putter du nu fedtstoffet i. Det skal smelte men må ikke brune.
Når smørret er smeltet, putter du melet i og rører grundigt rundt. Når det har lavet en lille “bolle”, begynder du at tilsætte mælken lidt efter lidt under omrøring. Når al mælken er tilsat – eller du synes sovsen er tynd nok – tilsætter du bouillonterningen.
Bemærk, at stuvningen/sovsen skal være meget tyk, for den bliver tyndere igen, når du tilsætter aspargeserne.
Når bouillonterningen er opløst, tilsætter du asparges og kylling og varmer igennem. Det skal ikke koge. vis du vil putter soya cuisine i, er det nu, du skal gøre det.
Varm tarteletbundene på brødristeren.
Hæld så meget sovs i hver tarteletbund, som du kan lide. Opskriften her er nok til fire bunde.

His du ønsker at spise tarteletter som hovedmåltid, smager asparges/kyllingeblandingen godt sammen med ris.

Thai grundopskrift med hakket kød

For nogle dage siden lavede vi den gode, klassiker kåldolmere med spidskål. Det gør, at der ligger en rest spidskål i køleskabet og føler sig overset. Og det går jo slet ikke.

Spidskål, eller hvidkål, hvis man har det, smager utroligt godt i retter med meget smag i. Kålen giver desuden fylde og struktur i gryderetter, mætter og er sund.

Samtidig har jeg noget iceberg-salat, som er blevet lidt brunt på snitfladen. Det vil ikke se særligt appetitligt ud i en salat, men kan stadig sagtens spises. Iceberg-salat er generelt godt i tilberedt tilstand i asiatiske retter, hvor det giver en lidt lettere og mere frisk smag til retten end kål. Faktisk køber jeg nogle gange iceberg alene med henblik på at bruge det i varme retter (og altså ikke for at bruge det til grøn salat.

Der skal altså både spidskål og icebergsalat i dagens thai-ret.

Der er to ting, der går igen i mange thai-retter: Fish sauce og oyster sauce. Begge dele kan efterhånden købes i det fleste dagligvarebutikker. Jeg holder dog personligt meget af at købe det hos grønthandlere, der er specialiseret i asiatiske varer, da produkterne der ofte er stærkere i smagen og oftere endda billigere.

Både fish sauce og oyster sauce lugter meget stærkt og smager ikke så godt, hvis man bare prøver det direkte af flasken. Men det skal man ikke lade sig skræmme af: Det smager godt, når det først er kommet i retten og er simret igennem.

Det skal du bruge:

125 gram hakket kalv og flæsk (kan erstattes med hakket svine-, okse- eller kalkunkød eller et kyllingebryst)
2 – 3 blade spidskål eller hvidkål
En gulerod
Et lille løg
En grøn chili (rød, hvis du bruger hakket oksekød) Pas på det ikke bliver for stærkt – start med en kvart og tilføj, hvis du ikke er overbevist chili-entusiast
2 fed hvidløg
Et kvart til et halvt iceberg-salathoved
Et teskefuld reven ingefær
2 spiseskefulde fish sauce
1 spiseskefuld oyster sauce
2 – 3 spiseskefulde soya
0,5 bouillonterning (samme smag som den variant kød, du bruger)
1 deciliter vand
En halv lime

Sådan gør du:

Skyl spidskål og iceberg grundigt.
Snit kål og iceberg fint, men læg det i hver sin bunke på en tallerken.
Skær løget i kvarte.
Skær hvidøget i skiver.
Skræl og riv ingefæren.
Skræl guleroden og skær den i tynde, lange stave.
Sæt en grude over blusset. Skrue op på maksimal temperatur. Put løget i gryden. Du behøver ikke fedtstof, når du starter løgene fra kold gryde.
Når løgene er begyndt at blive brune vender du dem og putter hakkekødet i. Rør rundt indtil det begynder at blive grynet.
Tilsæt hviløg og chili. Rør rundt et minut.
Tilsæt spidskål og gulerod. Rør rundt et minut.
Tilsæt vand, bouilonterning, oyster sauce og fish sauce. Rør rundt.
Læg iceberg-salaten ovenpå kød-blandingen. Hæld to soyaen ud over. Læg låg på, skru ned på laveste blus og lad simre i 10 minutter.
Efter 10 minutter rører du grundigt rundt i gryden, smager retten til med mere soya og eventuelt noget peber.
Tag retten af blusset. Hvis du lader gryden stå, bliver grøntsagerne bare slatne.
Hvis du har det, så drys et halvt finthakket forårsløg hen over retten, lige inden du serverer den (forårsøget skal altså ikke koge med).
Smag til med friskpresset lime.

Tilbehør:

Jeg har her brugt en portion glasnudler, der bare skal trække tre minutter i varmt vand. Alternativt kan man bruge minut-nudler, der kan købes i de fleste dagligevarebutikker for et par kroner. Retten smager også godt med kogte ris. Det er dog ikke nødvendigt at spise nogen kulhydrater til, da der er megen kål i retten, og den derfor mætter fint uden.

Nok til en meget sulten voksen og til halvanden (en voksen med et barn), hvis der serveres ris eller nudler til.

Da der er grøn chili i, passer denne ret bedst med svinekød eller kylling. Men man kan med held putte en hvilken som helst kødtype (dog ikke lam) i. Hvis man bruger hakket oksekød, smager det godt at bytte den grønne chili med rød chili og tilføje en enkelt frisk tomat.

Retten er meget aromatisk, så den kan serveres for vegetarer (uden kød i, selvfølgelig). Dog skal man være opmærksom på, at, retten kun er for vegetarer, der er okay med at spise fisk, for fish sauce er blandt andet lavet af fermenteret fisk og oyster sauce af østersekstrakt.

Kødboller til supper og karrysovs

Med kødboller er det ligesom med så mange andre madvarer, man kan købe: Det kan være udemærket at have en pose kødboller liggende i sin fryser, så man altid kan komme fyld i sin suppe eller lave en karrysovs og putte dem i. Men lækrest er det dog at have sine egne kødboller i fryseren, hvor man ved, hvad der er i – og som faktisk er lige så billige som de billigste, man kan købe og som er fulde af salt og alt muligt andet end kød.

At lave sine egne kødboller lyder umiddelbart meget besværligt. Men hvis du kan finde på at stege frikadeller, kan du lige så godt også lave dine egne kødboller selv. Det er faktisk nemmere at lave kødboller, da de i modsætning til frikadeller ikke skal vendes på en pande, men derimod bare passer sig selv i en gryde, indtil de er færdige.

Der er tre ting, der er med til at få kødboller til at lykkes: Kvaliteten af det kød, man bruger,  at man får rørt farsen længe nok og at kødbollefarsen får lov til at stå og hvile 15 – 30 minutter i køleskabet, inden den tages i brug.

Hvad angår kødboller (og frikadeller) er det også værd at bemærke, at det, der gør det færdige resultat saftigt, er, at man kun bruger hviden fra ægget.

Opskriften her er beregnet til halvanden person og passer blandt meget andet til Børnehavens tomatsuppe.

Det skal du bruge:

250 gram hakket kalv og flæsk
1 deciliter mælk
1 spiseskefuld mel med top (20 gram)
1 æggehvide (gem blommen til en kage-i-kop)
En halv svinebouillonterning
2/3 teskefuld salt
0,5 teskefuld peber
20 gram fintrevet løg (20 gram)
En halv svinebouillonterning til kogevandet

Sådan gør du:

Riv løget og put det i en skål, der er stor nok til, du kan røre grundigt rundt – helst med en elpisker.

Varm mælken i mikrobølgeovn og opløs den ene halve bouilonterning deri. Det er lettere, hvis du finthakker bouillonterningen, inden du kommer den i mælken.

Tilsæt alle ingredienser og gør grundigt. Helst fem minutter med elpisker.

Sæt farsen i køleskabet i 15 minutter. Når de 15 minutter er gået, bringer du en stor gryde vand i kog med en bouillonterning. Des større overflade gryden har, des flere kødboller kan du koge på en gang.

Når vandet spilkoger, tager du en kvart teske kødbollefars og lyn-koger i vandet. Tag den op efter et par minutter og smag på kødbollen, om resten af farsen skal have mere salt og peber.

Når prøvekødbollen sager som den skal,  tager du gryden af blusset og former kødboller ved at dyppe en teske (hvis du vil have små kødboller) eller en spiseske (hvis du vil have større kødboller) i vandet og forme kødbollerne i håndfladen. Put hver færdigformet kødbolle i vandet.

Når der ikke kan være flere kødboller i gryden (eller du ikke har mere fars at forme af), sætter du gryden tilbage på blusset og lader vandet komme i kog igen. Skru så ned, så vandet kun simrer omkring kødbollerne i fem til 10 minutter, afhængig af kødbollernes størrelse.

Bemærk, at man kun skal koge kødboller i et lag. Hvis ikke de alle sammen kan være i gryden i et lag i første omgang, må du koge flere kuld kødboller. Fortsæt med det i samme gryde/vand.

Kødbollerne er færdige, når de er faste at trykke på, når du tager en op. Hvis du er i tvivl, kan du også tage en kødbolle op og skære over for at se, om den stadig er lyserød indeni. Færdigtilberedte kødboller er grå helt ind i sjælen, men smager så englene synger.

Når kødbollerne er færdige, skal du tage dem op af kogevandet og lade dem dryppe af i en si. Ikke på køkkenrulle, for så opsuger papiret bare ud over kogevandet også saften inden i kødbollerne. Det er jo ikke meningen.

Kødbollerne er særdeles fryseegnede. Man skal bare huske, at de helst skal tø langsomt op, ellers kan de godt blive lidt tørre i konsistensen.

Børnehavens tomatsuppe

I min søns børnehave var der en helt fantastisk køkkendame. Gitte, hed hun. Ud over, at maden, hun lavede, var sund og varieret, var den også virkelig lækker.

Mere end en gang, når jeg kom hjem fra arbejde om aftenen, havde min søn fået en fotokopi med hjem med dagens opskrift: Maden havde smagt så godt, at han havde spurgt Køkken-Gitte, om han måtte få opskriften til sin mor.

Da jeg fik den her opskrift i hånden første gang, var jeg skeptisk over for den. Jeg syntes simpelthen, det lød for simpelt til, det skulle kunne blive godt. Men Køkken-Gittes tomatsuppe er lige så god, som den er ligetil. Ingredienserne er nogle, man typisk har i sit køleskab, og som man kan købe i alle dagligvarebutikker, hvis man ikke har dem. Suppen er markant meget billigere at lave selv end en hvilken som helst købesuppe, du kan få fat i. Og den er helt sikkert meget bedre.

Du ved, hvad der er i Køkken-Gittes tomatsuppe, fordi du laver den selv. Dermed sparer du penge og har styr på, hvad det egentlig er, du spiser. What’s not to like?

Suppen er, som du nok har regnet ud, meget børneegnet. Men den er også god til en skrupsulten, lidt træt voksen, som bare trænger til noget godt og mættende at sidde at smovse foran flimmeren. Suppen er nem, fordi man dybest set bare hakker ingredienserne groft, bruner dem lidt og derefter lader dem passe sig selv i en gryde.

Suppen kan serveres med kogt pasta eller flute til.

Til tomatsuppen serveres også hjemmelavede kødboller. Kødbollerne kan både bruges i suppe eller i kødboller i karry. Kødbollerne er fryseegnede.

Denne opskrift er beregnet på halvanden – eller en meget sulten voksen.

Det her skal du bruge:

Et løg (40 gram)
En kartoffel (50 gram)
En spiseskefuld olie eller andet fedtstof
310 gram tomater med skræl (eller en dåse flåede tomater)
2 fed hvidløg
2 spiseskefulde tomatpuré
2,5 deciliter vand
1 bouillonterning (grøntsags- eller kyllingesmag)
1 laurbærblad
0,5 deciliter mælk
Salt og peber efter forgodtbefindende

Sådan her gør du:

Skæl løg og kartoffel. Hak løg og kartoffel groft.
Skyl og halver tomaterne.
Pil hvidløgsfeddene og skær dem i skiver.
Varm fedtstoffet op i en gryde. Brun løg og kartofler let, indtil løget er klart.
Tilsæt tomatpuréen og lad det stege med under omrøring.
Tilsæt vand, bouillonterning, laurbærblad.
Lad suppen simre under låg i 20 minutter.
Når de 20 minutter er gået, tager du laurbærbladet op og purerer suppen med en stavblender. Hvis ikke du har det, kan du mose suppen gennem en si (men det er lidt mere besværligt). Vigtigt: Du må aldrig putte varm suppe i en blender, da den så kan eksplodere.
Når suppen er pureret, tilsætter du mælken og varmer suppen igennem, men den må ikke koge efter mælken er kommet i.
Smag til med salt og peber.

Servering:
Put kogt pasta i bunden af tallerkenen og suppen ovenpå.
Hvis du koger pastaen med i gryden, risikerer du bare, at pastaen bliver alt for blød. Drys med et rundhåndet stænk friskmalet, sort peber.

De hjemmelavede kødboller kan du lave, imens suppen koger.

Forklaring til billedet:

Til venstre kan du se, de ting, der skal i suppen (undtaget vandet). Bemærk, at du ikke behøver hakke kartoflen så fint som jeg har gjort, det er slet ikke nødvendigt – det hele skal alligevel blendes til sidst.

Til højre den færdige suppe med to hjemmelavede kødboller og et drys friskkværnet peber.

Klassikeren kåldolmere – og frikadeller

Kåldolmere er en gammel, dansk klassiker, der alt for sjældent bliver lavet.

Jeg tror, det skyldes en fejlagtig opfattelse af, det er besværligt. Eller også kan folk ikke lide kål. Hvad ved jeg. Det er vildt ærgerligt at snyde sig selv og sin familie fra denne kostelige, robuste spise, som ikke vælter budgettet og som efter endt tilberedning faktisk heller ikke smager så kål-agtigt.

Jeg beregner en pakke hakket kalv og flæsk til farsen. Deraf tager jeg en tredjedele af den færdigrørte fars fra og steger frikadeller. De kan fryses eller bruges til næste dags madpakke.

Jeg bruger spidskål, når jeg laver kåldolmere. Spidskål er mindre end hvidkål, som retten traditionelt laves med. Spidskålsbladene er også løsere og dermed lettere at arbejde med end hvidkålsbladene. Desuden er det nemmere at få spist et spidskål end et hvidkål op.


Det her skal du bruge:

400 – 500 gram hakket kalv og flæsk (du kan også bruge ren svinefars)
1 æg
0,5 deciliter Havregryn
0,5 deciliter svinebouillon lavet af en hel terning
1 teskefuld salt
0,5 teskefuld peber
0,33 teskefuld rosmarin
Et revet løg
Et finthakket forårsløg eller en halv porre (hvis du har det)
Et spidskålshoved
Madsnor eller kødnåle (kan undværes)

Sådan her gør du:

Sæt en stor gryde med vand over.

Imens det kommer i kog, skærer du bunden af spidskålen og piller cirka 10 blade af. Pas på, de ikke brækker – du skal bruge så hele blade som muligt. Skyl bladene grundigt og sæt dem til side.

Riv løget og put det i en skål sammen med kød, løg, bouillon, æg, havregryn, krydderier plus finthakket forårsløg, hvis du har det.

Husk rosmarinen. Hvis du ikke lige har rosmarin, skal det endelig ikke afholde dig fra at lave den her ret. Men jeg synes, du skal prøve at prioritere rosmarinen i kåldolmere. Rosmarin har en lidt parfumeret, fin, urtesmag, som spiller utroligt godt med sødmen i svinekødet. Rosmarinen er også med til at mildne smagen af kål, så der kommer en smagsmæssig bro mellem kødet og kålen, der er meget lækker.

Pisk (gerne med en elpisker) eller rør farsen så lang tid du orker. Al rørt fars bliver godt af at blive rørt længe. Rør i hvert fald, indtil vandet i gryden spilkoger.

Når vandet koger, putter du to spidskålsblade i vandet ad gangen. Kog dem cirka 40 sekunder eller indtil de er halvbløde. De må endelig ikke blive helt bløde og slatne. Men de skal være så bløde, de kan foldes uden at knække.

Lad de kogte spidskålsblade dryppe af i et dørslag, imens du koger alle bladene.

Når du har kogt alle bladene, sætter du en pande over på blusset (husk at bruge samme blus, så du ikke spilder noget varme). Hæld en halv deciliter solsikkeolie i og skru op på maks, hvis du har skruet ned under kogningen af kålbladene.

Læg et spidskålsblad ud på et skærebræt (eller på bordet). Put cirka halvanden deciliter kødfars midt på spidskålsbladet formet lidt aflangt. Fold nu kålen rundt om kødet, så det er helt pakket ind.

Gør dette med 2/3 af farsen (husk, resten skal jo buges til frikadeller). Jeg fik fire kåldolmere ud af dagens portion, men det kunne godt have været fem.

Hvis du har nogen kogte kålblade til overs, kan du pakke hver kåldolmer ind i endnu et blad kål. To lag kål giver en endnu mere mættende spiseoplevelse. Slutteligt binder du noget kødsnor om hver kåldolmer, som var det en lille gave.

Steg kåldolmerne på panden på begge sider, så de bliver brune. Put dem derefter i et ildfast fad og ind i ovnen. I alt skal de bage cirka 20 minutter. Efter 10 minutter, hælder du en deciliter vand eller svinebouillon ved dem, så de ikke bliver tørre.

Husk at sætte ris, kartofler eller pasta over, straks du har puttet kåldolmerne i ovnen. Så passer det med, det hele er færdig samtidig.

Af den resterende tredjedel fars, former du frikadeller. Steg dem med det samme i samme pande, som du netop har stegt kåldomerne i. De er færdige, når de er faste, når du trykker på dem.

Efter 20 minutter i ovnen, trykker du let på kåldolmerne. Hvis kødet indeni er fast, er de færdige. Saften, der siver ud af dem, skal være gennemsigtigt.

Hold kåldolmerne varme indtil servering. Traditionelt serveres de som bekendt med kogte kartofler og brun sovs. Men jeg gad ikke lige skrælle kartofler i dag. Så vi fik ris og sovs lavet af kåldolmer-skyen til.

Måske jeg får skrællet kartofler, når vi skal have frikadellerne, som jeg nemt vil kunne tage op af fryseren og servere en dag, jeg er for træt til at stå i køkkenet.

Den resterende spidskål kan du bruge til en dejligt mættende thai-inspireret grundopskrift. Eller stuvet til frikadellerne.

Opskrift: Beef Wellington for to

Beef Wellington er en britisk hofret. I hvert fald kan man finde adskillige britiske tv-kokke, der brillerer med hver deres udgave af den lækre spise, der serveres ved finere lejligheder – f.eks. i juledagene.

Beef Wellington er et skært stykke oksekød bagt indeni butterdej. Det smager mildest talt guddommeligt, når det er lavet rigtigt. Kødet indeni skal være rødmende, mørt og saftigt, imens butterdejen skal være gylden og knasende. Mums! Og det er faktisk ikke særlig svært.

Normalt bruger man oksemørbrad til Beef Wellington. Men det er en af de aller dyreste udskæringer, der findes! Det er også typisk et meget stort stykke kød, når man skal købe det.

Jeg har derfor fundet ud af, at man snildt kan lave en Beef Wellington med en halv roastbeef.

I min lokale butik hænder det, at der er tilbud på en roastbeef. Forleden fik jeg en for 50 kroner. Det er selvfølgelig ikke super billigt, men der er meget godt og regulært kød i sådan en roastbeef.

Den ene halvdel af roastbeefen fryser jeg ned i afbrunet tilstand og bruger den ved senere lejlighed enten som kød-indholdet i en wok-ret eller som oksekødet i en god, gedigen gang biksemad.

Men her er min opskrift på Beef Wellington for to:

Skær din lille roastbeef over. Put med det samme den ene halvdel i fryseren, så er den af vejen og klar til en anden god gang.

Krydder din halve roastbeef godt med salt og peber.

Brun den grundigt på alle sider i olie – også endestykkerne. Det er vigtigt, fordi bruningen gør, at kødsaften ikke siver ud af kødet under den videre tilberedning.

Pensel Roastbeefen med dijonsennep. Pak roastbeefen ind i stanniol og stil den til side.

Rens og hak en pakke champignoner meget fint (gerne i en minihakker eller food processor). Hak lidt waldnødder med, hvis du har det. Men lad være med at løbe ud og købe dem, hvis ikke, du har dem i forvejen (nødder er dyre!).

Brun de finthakkede champignoner på en tør pande indtil de ikke afgiver mere væde. Det er vigtigt, de bliver stegt helt tørre, ellers lækker de væde ud i den butterdej, de og kødet skal pakkes ind i.

Krydder champignongerne med salt, peber og lidt rosmarin. Smag på blandingen – selvom den kun udgør en del af den samlede ret, skal champignonblandingen i sig selv smage godt.

Læg et lag husholdningsfilm ud på et skærebrædt. Fold den indkøbte butterdej ud på husholdningsfilmen. Fór butterdejen med spegeskinke lidt længere end dit roastbeef-stykke er både i længden og bredden.

(Frys straks overskydende skinke. Det smager virkelig godt ovenpå hjemmelavet pizza.)

Smør champignonblandingen ud på spegeskinken/butterdejen ca. en centimeter bredere end dit roastbeefstykke er langt.

Læg roastbeefstykket ovenpå butterdejs-/champignonlaget. Rul butterdejen stramt sammen om roastbeefen. Rul enderne lidt op og tryk dem sammen, så eventuel saft ikke løber ud under stegningen.

Rul plastikfilmen om det, der nu er din butterdejs-/roastbeef-pølse og stram i enderne, så din Beef Wellington får en fin og ensartet form.

Sæt “pølsen” i køleskabet, imens ovnen varmer op til 200 grader.

Tag Beef Wellington-pølsen ud af køleskabet. Befri den for husholdningsfilmen. Pensl din Beef Wellington med æg. Tegn evt. mønstre i overfladen – dog uden at prikke hul ind til selve stegen. Du kan evt. bruge bagsiden af en kniv. Sæt den på et stykke bagepapir i et ikke alt for tykbundet ildfast fad.

Bages midt i ovnen i 30 – 35 minutter ved 200 grader.

Skal hvile udenfor ovnen i mindst 15 minutter, inden den skæres ud i tynde skiver med en meget skarp kniv.

Serveres med det, du har lyst til. Men passer bedst f.eks. med brun sovs og hasselback kartofler og en lidt grov salat – f.eks. med broccoli og rosiner.

Hvis du starter dine hasselbalck kartofler 40 minutter inden, du putter Beef Wellingtonen i ovnen, kan du køre på samme ovnvarme.

Indkøbsliste:

En lille roastbeef (ca. 50 kr.)
En pakke champignoner (ca. 16 kr.)
Spegeskinke (ca. 15 kr.)
Butterdej (Ca. 15 kr.)
Kartofler (til flere dage) (ca. 10 kr.)

Tidsforbrug:

I alt cirka 2 timer (inklusiv tilberedning og meget langsom skrælning af kartofler)

Redskabsforbrug:

En kartoffelskræller
En food processor (kan udelades)
En meget skarp ordentlig køkkenkniv
En pande
Et lille ildfast fad eller bradepande
Bageplade til kartoflerne